Henter indhold

14. november 2017

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Netavisen Pio leverer daglige nyheder, analyser og baggrund – med klare holdninger.

Nyheder
Menneskerettighederne kan ikke være hævet over politisk indflydelse
Vi skal turde tage den politiske debat om menneskerettighederne, for ellers risikerer vi at miste dem, mener menneskerettighedsdirektør.
14. november 2017

Onsdag overtager Danmark formandskabet i Europarådets ministerkomité.

Danmark vil blandt andet bruge sit formandskab på at revidere den europæiske menneskerettighedsdomstols fortolkningspraksis, som regeringen mener, har hindret Danmark i at udvise kriminelle udlændinge.

Men en del af problemet i udvisningssagerne falder tilbage på de danske domstole, som ikke har fulgt med i den europæiske menneskerettighedsdomstols udvikling, og som derfor har overfortolket rammerne for, hvad den vil tillade. Det mener Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder.

”Det er meget mærkværdigt på et område, som man har diskuteret så heftigt de seneste år. Men det ændrer ikke på min principielle holdning til, at menneskerettighedsdomstolen kun kan overleve, hvis den har politisk opbakning. Hvis den politiske utilfredshed bliver for stor, risikerer man, at systemet i sidste ende ikke er effektivt nok. I værste tilfælde kan det ende med, at det vil blive forladt af staterne. Derfor er det nødvendigt, at man hele tiden sørger for, at der er en politisk opbakning og accept af sådan et system, og derfor er det positivt, at vi diskuterer de her spørgsmål.”

Udvisningssager afvises 
Arbejdet i Ministerkomitéen, det øverste politiske organ i Europarådet, ledes af formandskabet, der hvert halve år går på skift mellem Europarådets i alt 47 medlemslande. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) vil som formand for komitéen i samarbejde med generalsekretær Thorbjørn Jagland tegne Europarådet udadtil.

Den danske regering overtager formandsskabet med fem prioriteter, herunder blandt andet ligestilling og bekæmpelse af tortur, men menneskerettighedssystemet i fremtidens Europa er den danske førsteprioritet. Det skyldes blandt andet, at man fra dansk side vurderer, at Menneskerettighedsdomstolens fortolkning af menneskerettighedskonventionen i gentagne tilfælde har forhindret de danske domstole i at udsende kriminelle udlændinge – som for eksempel serieforbryderen Gimi Levakovic. Den kroatiske statsborger fik sidste år lov til at blive i landet på grund af familiens tilknytning til Danmark.

Højesteret lagde i sin 11 sider lange dom i sær vægt på fire tidligere domme fra EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Dommene gør det samlet set meget svært at udvise en EU-borger, der har boet næsten hele livet i Danmark og som har familie og børn her.

De danske domstole overfortolker
Men når de danske domstole fælder domme med henvisning til domme fra EU-domstolen, er de ikke altid opdaterede i forhold til, hvad domstolen kan acceptere.

”Det drejer sig kun om få sager, hvor danske domstole er gået længere i at beskytte menneskerettighederne end menneskerettighedsdomstolen, men til gengæld er det nogle af de alvorlige sager. Så man har grundlæggende set ikke fulgt godt nok med i, hvordan menneskerettighedsdomstolens praksis har udviklet sig, og det betyder, at man i nogle områder ikke har udvist kriminelle i det omfang, som menneskerettighedsdomstolens praksis har vist sig faktisk at tillade.”

Det er meget mærkværdigt, at man ikke har fulgt bedre med på et område, som man har diskuteret så heftigt de seneste år. Jeg kan ikke forklare det.

Jonas Christoffersen forklarer, at for hver afgørelse, der falder, nuanceres billedet af, hvad et land må i forhold til for eksempel udvisningssager. Her kan man se, at menneskerettighedsdomstolen har accepteret mere og mere hen ad vejen, men at man fra dansk side ikke har fulgt med i den udvikling.

”Det er meget mærkværdigt, at man ikke har fulgt bedre med på et område, som man har diskuteret så heftigt de seneste år. Jeg kan ikke forklare det,” siger Jonas Christoffersen.

Vi skal have debatten 
Jonas Christoffersen vurderer, at udvisningsområdet har været nummer ét på politikernes frustrationsliste, men han mener dog ikke, at det er det eneste. Der har flere tilfælde af, at man har følt, at domstolen har blandet sig i detaljer i den danske udlændingepolitik og derfor er det særdeles relevant at diskutere menneskerettighedsdomstolens praksis – på trods af de danske overfortolkninger.

Vi skal have en dansk og europæisk debat om menneskerettighederne. Menneskerettighederne kan ikke være hævet over politisk indflydelse.

”Hvis udvisningsspørgsmålet var blevet håndteret bedre rent politisk tidligere og embedsmændene havde rådgivet bedre, så er det meget muligt, at man ikke ville have været frustreret nok til, at man ville tage det op under Europarådsformandskabet,” siger Jonas Christoffersen og tilføjer:

”Men det synes jeg ikke ændrer på det principielle i, at vi skal have debatten. Vi skal have en dansk og europæisk debat om menneskerettighederne. Menneskerettighederne kan ikke være hævet over politisk indflydelse. Det nytter ikke noget, at man tager så vigtigt et samfundsområde og siger, at det ikke kan løses politisk. ”

 

Læs mere
Faktaboks

Hvad er Europarådet?

Europarådet er en international organisation oprettet i 1949 med sæde i Strasbourg. Rådet er sat i verden for at fremme værdierne demokrati og menneskerettigheder. Europarådet er ikke en del af EU, men er et fælles organ for 47 lande på det europæiske kontinent – herunder også lande som Rusland, Aserbajdsjan og Tyrkiet.

Danmark var med blandt Europarådets første ti medlemslande, sammen med Frankrig, Storbritannien, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Italien, Irland, Norge og Sverige.

Europarådet udarbejder blandt andet traktater, som er juridisk bindende for medlemsstaterne, når disse godkender dem. Hermed er landende forpligtede til at indarbejde traktaterne i deres nationale lovgivning.

Europarådets mest kendte dokument er formentlig den europæiske menneskerettighedskonvention vedtaget i 1950. Enhver, der mener, at hans eller hendes rettigheder i henhold til konventionen er krænket, kan, når de nationale retsmidler er udtømt, indbringe en klage for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO