Menneskerettighedsdirektør: Udvisningsregler er blevet udhulet

Det er formentlig muligt at stramme de danske udvisningsregler uden at bryde med konventionerne, mener ekspert.

Den seneste tids bandekonflikt har atter fået debatten om udvisning af kriminelle udlændinge til at dukke op. Endnu engang diskuterer politikkere og jurister, om det er muligt at stramme udvisningsreglerne, uden at komme på kant med de internationale konventioner.

Er der stadig mulighed for at stramme reglerne, eller vil vi så komme på kant med Menneskerettighedsdomstolen, der overvåger, om konventionerne overholdes? Hos Institut for Menneskerettigheder vurderer direktør Jonas Christoffersen over for Netavisen Pio, at der er et spillerum for danske politikere til at stramme reglerne:

”Menneskerettighedsdomstolen tager altid udgangspunkt i, hvad staterne gør. Den foretager en afbalancering af forskellige kriterier, og derfor har staterne et vist spillerum. Jeg vil vurdere, at man godt kan stramme de danske regler, uden at gå på kompromis med grundlæggende rettigheder. Men det vil selvfølgelig i sidste ende være op til Menneskerettighedsdomstolen at vurdere”, lyder det fra Jonas Christoffersen.

Tester ikke domstolens elastik
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) blev vedtaget af Europarådet i 1950, og er siden indarbejdet i dansk lovgivning. Det er den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, som overvåger, at landene overholder konventionen. Det er blandt andet Artikel 8 i EMRK om retten til familieliv, der ofte står i vejen i udvisningssager, som det eksempelvis sås i den meget omtalte sag med Gimi Levakovic.

Menneskerettighedsdomstolen behandler først sager efter de har været behandlet i det danske retssystem. Det er således op til de danske domstole at sikre, at de dømmer i overensstemmelse med Menneskerettighedskonvention. Men samtidig har de altså, ifølge Jonas Christoffersen, et vist spillerum i forhold til domstolen. Men det spillerum forsøger man slet ikke at udnytte:

”De danske politikere har besluttet, at de danske domstole skal følge Menneskerettighedsdomstolen, så det gør domstolene.”, forklarer Jonas Christoffersen. Dermed forsøger domstolene altså heller ikke at teste den elastik, der måtte være i forhold til Menneskerettighedsdomstolen.

”Derfor skal politikerne være konkrete, hvis de vil have flere udvisninger. Politikkerne heller ikke bare sige, at nu skal domstolene udvise noget mere. De må være konkrete og fortælle, at nu skal de-og-de lovovertrædelse give udvisning, eller nu skal man kunne udvises selvom man har været så-og-så længe i Danmark”.

Hvis politikerne ændrer reglerne, vil det være op til domstolene at dømme efter de ændrede regler. Domstolene, i sidste ende Højesteret, vil i deres domme være forpligtet til at argumentere for, at den nye praksis er i overensstemmelse med Menneskerettighedskonvention, og det vil så i sidste ende være op til Menneskerettighedsdomstolen at vurdere, om argumentationen holder.

Betinget udvisning fungerer ikke
Socialdemokratiet har foreslået, at ordningen med betinget udvisning afskaffes. Jonas Christoffersen deler partiets opfattelse af, at den nuværende ordningen med betinget udvisning ikke fungerer:

”Meningen med betinget udvisning er blevet udhulet, fordi man i dag idømmer alle udlændinge, der bliver dømt, en betinget udvisningsdom, også selvom de slet ikke er i nærheden af at komme i betragtning til en udvisningsdom.”, forklarer Jonas Christoffersen.

Tidligere kunne kriminelle i sager, hvor anklageren krævede udvisning, enten 1) blive dømt til udvisning, 2) blive dømt til betinget udvisning eller 3) blive frifundet i forhold til udvisning. I dag er der kun de to første muligheder tilbage. Det har fået antallet af kriminelle, der idømmes betinget udvisning, til at stige voldsomt, uden at det har ført til en tilsvarende stigning i antallet af udvisninger.

Jonas Christoffersen mener, at en ændret og mere målrettet brug af betinget udvisning kan være et effektivt redskab til at få flere udvist. Hvis en kriminel person allerede er dømt til udvisning en gang, så vil det nemlig være lettere at udvise vedkommende anden gang, der bliver fældet en dom. En betinget udvisning kan betragtes som en første advarsel.

”Hvis man igen gør betinget udvisning til en alvorlig, løftet pegefinger, så vil det også være nemmere senere at argumentere for, at der skal ske udvisning. For så har man fået en alvorlig advarsel om, hvad der kan ske. Men det kræver, at man kun bruger det i de sager, hvor man reelt er i risiko for at blive udvist”, mener Jonas Christoffersen.


Kommentarer fra Facebook

Annonce