Mens kriserne står i kø, er Socialdemokratiet mere populær end længe

Voxmeter

Mens kriserne står i kø, er Socialdemokratiet mere populær end længe

Statsministerpartiet er på vej tilbage i vælgernes kridthus ifølge dagens Voxmeter. SF har tabt pusten

Socialdemokratiet får årets bedste resultat ifølge mandagens Voxmeter for Ritzau. 21 procent af stemmerne - svarende til 38 mandater - står Mette Frederiksens parti til at få, skulle vi til stemmeurnerne i morgen.

I sidste uge stod partiet til at få 19,9 procent - svarende til 36 mandater.

En Verian-måling for Berlingske viser samtidig, at 58 procent mener, at statsminister Mette Frederiksen (S) klarer den aktuelle geopolitiske krise - herunder Donald Trumps krav på Grønland - godt eller meget godt.

Selvom dagens Voxmeter-måling er den bedste for Socialdemokratiet i månedsvis, er der stadig langt til de 27,5 procent og 50 mandater, som regeringspartiet indkasserede ved folketingsvalget den 1. november 2022.

V og M står stabilt

Hos de to øvrige regeringspartier er der ikke de store udsving. Venstre går lidt tilbage. Partiet står til at få 10,3 procent af stemmerne - svarende til 19 mandater. I sidste uge stod de til 10,7 procent af stemmerne - også svarende til 19 mandater.

Piben er måske endelig ved at få en anden lyd

Moderaterne går en lille smule frem fra fire procent af stemmerne - svarende til syv mandater - til 4,1 procent - også svarende til syv mandater.

Det er en fremgang, der er til at overse, men sammenholdt med de sidste tre ugers kontinuerlige fremgang for Lars Løkkes bus tegner der sig en opadgående trend.

Piben er måske endelig ved at få en anden lyd.

Samlet set står SVM-regeringen til at få 35,4 procent af stemmerne - svarende til 64 mandater.

Det er ikke prangende for en regering, men klart en forbedring i forhold til den bundrekord de ramte for knap en måned siden, hvor de stod til 31,8 procent af stemmerne - svarende til kun 56 mandater.

SF har tabt pusten

Hos SF ser man også en trend. Den er bare nedadgående.

Partiet står til at få 14,2 procent af stemmerne - svarende til 25 mandater. I sidste uge lå folkesocialisterne også på 14,2 procent, men der udløste det 26 mandater.

Ved årets start lå SF på 17,3 procent - svarende til 31 mandater. Siden er det uge for uge gået stødt ned ad bakke for det røde parti.

I årets mest presente konflikter, Grønland og Trump, har partiet ikke gjort sig overvældende bemærket, så måske vælgerne stille og roligt lunter tilbage til Socialdemokratiet.  

Blandet blå blok

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne går alle frem, mens De Konservative og Borgernes Parti går tilbage.

Dansk Folkeparti står til at få 5,3 procent af stemmerne - svarende til ti mandater. I sidste uge stod de til 4,7 procent svarende til ni mandater.

Liberal Alliance står til at få 12,2 procent af stemmerne- svarende til 22 mandater. I sidste uge stod partiet til 11,6 procent - svarende til 21 mandater.

Danmarksdemokraterne står til at få 9,7 procent af stemmerne - svarende til 17 mandater. I sidste uge stod de 9,3 procent - også svarende til 17 mandater.

Rosinen i pølseenden, Borgernes Parti med Lars Boje i spidsen, står til at få 1,3 procent af stemmerne - svarende til nul mandater

De Konservative ligger på 6,7 procent - svarende til 12 mandater. I sidste uge stod partiet med Mona Juul i spidsen til 6,9 procent - svarende til 13 mandater.

Rosinen i pølseenden, Borgernes Parti med Lars Boje i spidsen, står til at få 1,3 procent af stemmerne - svarende til nul mandater.

I sidste uge stod partiet til at få 1,6 procent af stemmerne - også svarende til nul mandater.

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 17. februar 2025, baserer sig på telefoninterview og webinterview med 1.002 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 10. februar 2025 til d. 16. februar 2025. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,5% point.

Anne-Sofie Søndergaard Bak Madsen

Journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Mandag den 17.02.2025 - 16:29

Med andre ord ikke noget, der behøver andre forklaringer end tilfældighedernes spil, ganske som en tilsvarende tilbagegang i næste uge.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Mandag den 17.02.2025 - 18:54

“Socialdemokratiet er på vej tilbage i vælgernes kridthus ifølge dagens Voxmeter. SF har tabt pusten” Uge 7 er skolernes vinterferie, så folkeskolelærerne var enten på pisterne eller ved badestrandene rundt om i verden! Så på SFernes mobiltelefon stod kun: Husk skolekridt på hjemturen! Kun telefonsamtaler fra nærmeste familie besvares! Det arbejdende folk derimod var hjemme og Voxmeter kunne gennemføre deres forehavende! Måske! “Mens kriserne står i kø, er Mette Frederiksen mere populær end længe” De blå var så langt bortrejste at Voxmeter på forhånd afviste samtalen, når den viste sig på skærmen at komme fra Thailand! Ude af øje, ude af sind: “Mens kriserne står i kø, er Mette Frederiksen mere populær end længe” Mette Frederiksens nye hold-kæft-bolsje “Mette møder mega kolossale kriser med krigeriske kraftanstrengelser overalt på kloden”! “Det bliver dyrt! Rigtig dyrt! Koste hvad det koste vil!” Og lige om lidt har Trump løst alle geo-politiske udfordringer! Ukraine, Gaza, Grønland, Panama, Suez, Mellemøsten… Mette Frederiksen bliver mega-populær! Alle danskere når at blive vaccineret imod Trump! Spørgsmålet er blot? Hvem får honninghjertet denne gang? Folkeskolelærere der lærer eleverne om fredelig sameksistens, godt kammeratskab og evnen til at stole på sig selv og aldrig give op! Og frem for alt: God pistekultur starter i børnehøjde! “Kort før klokken 12.00 blev der så slået alarm om et endnu mere omfattende massesammenstød på E18 ved Grillby mellem Enköping og Bålsta. Politiet har fløjet med droner over området og melder lørdag eftermiddag om cirka 95 køretøjer, der er involveret i massesammenstød. - Der er en masse køretøjer, der står hulter til bulter. Jeg har aldrig set noget lignende i virkeligheden, sagde politiets pressetalsmand Stefan Larsson. Han betegner det ifølge TT som en "dystopisk filmscene". Ifølge politiet var der både lastbiler og personbiler involveret i det største massesammenstød på E18. Pressetalsmanden betegner det som en "modsat ketchupeffekt", når trafikken er stoppet, og flere biler kommer til med høj hastighed. - Folk kører ind i hinanden, og der bliver en stor bunke, inden man får stoppet alle biler, siger Stefan Larsson.” Geo-politik handler om at køre forsigtigt, være opmærksom på farerne og frem for alt at tage højde for vejrudsigterne! At fare frem med bål og brand ender oftest i eksplosioner, hvis resultat ingen myndighed er klar på - om så nok så mange milliarder skydes i projektet! Med skolekridt kommer man langt! Det ved enhver SFer! “Socialdemokratiet er på vej tilbage i vælgernes kridthus ifølge dagens Voxmeter. ”

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Mandag den 17.02.2025 - 19:23

Det er da så fortjent som noget. Hun respekteres blandt de store lande man lytter til hende, og det burde vi være stolte af.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Mandag den 17.02.2025 - 20:15

Nu kan hverken Danmark eller EU besejre hele verden. Så hvad med at søge gode relationer uden for vesten regi, som med Trumps ageren er på vej mod forlis, frem for udelukkende at satse hele baduljen på oprustning og krig - Selvom et fornuftigt forsvar det skal vi da have, men helt at undgå krig vil da være at fortrække. - Danmark/EU må søge de gode relationer med det globale syd. Herunder ikke mindst Kina. Der findes kun én Jord. Der findes kun ét klima. Vi sidder alle i samme båd og der findes ingen plan B. Det er på høje tid til at tage en dyb indånding og tælle til ti.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Mandag den 17.02.2025 - 20:32

Som svar til af Pia Hansen (ikke efterprøvet)

Donald Trump følger sin gode ven og strategiske rådgiver, som banede vejen for Trump i 2016 til præsidentposten i USA, mørkets fyrste over alle mørkets fyrster, Steve Bannons strategi med at skabe kaos, løgn, manipulation, trusler og grænseløs tilsvining for at synke sandheden i grus og efterlade verden i total forvirring og panik. For som Steve Bannon har sagt, så lykkes Trump revolutionen kun, hvis man efter Bannons ord ”oversvømmer alting med lort” Og med al den panik Europa nu reagere med må man sige den strategi har fungeret til punkt og prikke. Når Trump og hans kumpaner siger buhhh og bøhh, skriger hele EU af skræk. Og medierne kan kun håndtere en ting af gangen og løber alle lystet med i Trump malstrøm af shitstorme mod Europa, mod EU. Igen. Klap lige hesten. Hva.

Indsendt af Jan (ikke efterprøvet) den Mandag den 17.02.2025 - 20:23

Danskerne vil bedrages, Venstres statsminister lyver om kriserne over for befolkningen, og de jubler angste og paniske tilbage.

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 19.02.2025 - 12:03

Som svar til af Jan (ikke efterprøvet)

Jan, nej Jan det er det der er blevet bedraget, ingen ved af hvem. Denne statsminister fra Venstre, hvad hedder han/hun. Hvordan kan man "de jubler angste" det er et meget simpelt ???. Dit billedsprog mangler en klar oversættelse.

Indsendt af Niels Duus Nielsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 18.02.2025 - 01:28

En fremgang på 1,1% og en statistisk usikkerhed på 2,5% - med andre ord er der ikke sket en skid!

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 19.02.2025 - 12:12

Som svar til af Niels Duus Nielsen (ikke efterprøvet)

Niels Duus Nielsen, hvor stopper den statistiske usikkerhed. Hvis den stopper ved 2,5%, så kan man da ikke lave disse målinger. Så store udsving ville da give et ramaskrig på Christiansborg. Meningsmålinger er til for at de som har en interesse i politik, kan se hvordan vinden blæser i vælgerhavet. Men denne viden om politiske vindretninger, er du åbenbart ikke interesseret i. Gad vide hvorfor du skriver kommentarer i denne politiske debat.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.