Annonce

Mens vi venter …. på Nærhedsreformen

Hvordan prioriterer vi i et sundhedsvæsen under stadigt større pres fra den demografiske udvikling? Der er rigeligt med udfordringer i regionerne.
Er regionerne faldet helt tilbage på hælene, nu hvor valget er overstået, og hvor truslen om nedlæggelse af regionerne er forsvundet?

Regionerne er rykket tættere sammen

Tværtimod, vi er alle i regionerne virkelig klar i startboksen til at fortsætte med både de nuværende og til at påtage os eventuelt kommende, gerne udvidede opgaver. For uanset partifarve tror jeg roligt, jeg kan sige, at regionerne er rykket tættere sammen for at sikre fælles læring af ”best practise” for at forbedre behandling for patienterne.   

Prioteringspresset skal løses

Vi har også stærkt fokus på at sikre overgange for patienterne mellem sektorerne – og i den forbindelse har vi meget brug for, at regeringen hurtigere end lynet får forholdt sig til – og fjernet – de lovgivningsmæssige barrierer for, at vi kan udveksle data mellem sektorer, naturligvis først efter patientens tilladelse. Hver gang vi nærmer os spændende og gode løsninger i fht. at mindske udfordringerne for patienterne i sektorovergangene, støder vi på barrierer, og det gør, at vi har vanskeligt ved at tage sikkert og trygt vare på patienterne hele vejen fra sygehus til eget hjem.

Disse barrierer gør det også vanskeligt at arbejde med Big data, med individuelt tilpassede behandlinger og medicin på længere sigt, med fælles behandlings- og plejeplaner osv.

Hvordan vi prioriterer i et sundhedsvæsen under stadigt større pres

Vi skal have nedsat et behandlingsråd, ligestillet med Medicinrådet, sådan at vi kan få taget hul på de nødvendige drøftelser af, hvordan vi prioriterer i et sundhedsvæsen under stadigt større pres fra den demografiske udvikling, der ligger foran os.

Hvordan sikrer vi strukturelt, at rammerne for behandling sikrer mere lighed i sundhed, og hvordan finder vi de ekstra ressourcer til brobygning og støtte til de svageste patienter.

Et udsnit af de udfordringer, vi afventer regeringens stillingtagen til, følger her:

- Sygehusene

Tid til omsorg har været Socialdemokratiets slogan i valgkampen, men hvordan får vi det i et presset sundhedsvæsen, hvor sparekniven har været på jagt efter selv de mindste lunser af ”overflødig” tid – nemlig i virkeligheden den tid, der skal til, for at personalet KAN udvise omsorg for patienterne.

Vi skal have arbejdsglæden tilbage

Og netop det, at der ikke længere er tid til den omsorg har medført, at sygeplejersker, læger og andre personalegrupper giver op og forsvinder fra det offentlige sundhedsvæsen. Det skal vi have stoppet, vi skal have arbejdsglæden tilbage, og det får vi, når der er bedre tid til at gøre det, man er uddannet til – at behandle, pleje og vise om

- Nære sundhed og samarbejdet med kommunerne

Som regionsrådsmedlem og formand for Udvalget for Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland er det med stor spænding, vi imødeser den kommende Nærhedsreform, for hvad vil det betyde i fht flytning af opgaver fra hospitalerne – og hvor skal de flyttes hen: til de praktiserende læger, der allerede nu klager over mængden af opgaver og patienter – eller til kommunerne – eller er der her nye opgaver for regionerne? Hvordan skal vi forstå begrebet: udgående akutfunktioner.  

Vi har brug for klare retningslinjer for opgavefordelingen mellem praktiserende læger, kommuner og regioner

Vi har brug for klare retningslinjer for opgavefordelingen mellem praktiserende læger, kommuner og regioner, sådan at vi ikke har parallelle systemer – og vi skal have muligheder for fælles projekter med fælles personale og ledelse, når det giver mening for at styrke forebyggelse og behandling.  

Hvordan kan den forebyggende indsats styrkes? Kommunernes beredskab til at tage imod patienterne – bliver der centralt fastlagte minumumskrav til, hvordan det beredskab skal se ud, sådan at sygehusene ved, hvad de kan sende patienterne hjem til?

- Psykiatrien

Vi har brug for 10-årsplanen for psykiatrien samt at der følger financiering med. Der er brug for, at misbrugsbehandlingen af psykisk syge patienter flyttes til regionerne – patienterne lider under at blive skubbet frem og tilbage mellem kommune og region, før de kan blive behandlet.

Patienterne lider under at blive skubbet frem og tilbage mellem kommune og region

Hvordan sikrer vi ordentlige arbejdsforhold for vores meget pressede personale – hvordan får vi flere sygeplejersker, sosu-assistenter og hjælpere, sådan at vi kan iværksætte den opgavefordeling, der er optimal for at sikre rimelige arbejdsforhold for vores ansatte.

- Regional udvikling

Et af de områder, hvor vi gerne så flere opgaver i regionerne: inden for klimaområdet, hvor regionerne gør det rigtigt godt allerede. Og så har vi brug for hjælp til at håndtere generationsforureningerne, i Region Midtjylland f.eks. Høfde 42, hvor vi har to succesfulde pilotforsøg, der kan opskaleres, sådan at området kan blive rent inden for en overskuelig fremtid. Vi mangler ”bare” midlerne til at gøre det.

Et af de områder, hvor vi gerne så flere opgaver i regionerne: klimaområdet

Og så lige en økonomi, der matcher de udfordringer, den demografiske udvikling medfører. Så der er egentlig nok at tage fat i for regeringen – derfor haster det med udspillet om Sundhedsområdet.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Regionsrådsmedlem i Region Midtjylland (S)


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Nærhed og empati starter ved det enkelte menneskes MENNESKESYN. Alt andet er kunstigt. Og kan man overhovedet skabe regler og love for at de to ting skal praktiseres ? NEJ.. . .Hvis ikke Empati ER i et menneske kan man
lave bunker af regler og love der aldrig nogensinde vil kunne føres ud i praksis. Gennem de sidste 15 til 20 år har en tiltagende MIG MIG MIG kultur sat sit præg på så godt som alt mennesker imellem. Det ser man på hospitaler,plejehjem,og en lang række andre sociale institutioner og offentlige "rum". Man mærker det i butikker og alle steder hvor nogen skal yde en "service" overfor andre. Oveni er der det opskruede "tempo". Stressen. En "blækspruttenorm" er indført på arbejdsmarkedet hvor mennesker skal arbejde som var de maskiner.
Den store "rejseaktivitet" er et tegn på at folk har brug for at "stikke af" fra dagligdagen og de ensformige hverdage hvor der kun er tid til det absolut nødvendigste. "Rejseaktiviteten" er samtidig også et udtryk for at folk nærmest ikke kan holde ud at VÆRE SAMMEN. Samvær skaber frustration og en tydelig kedsomhed bliver så
kvælende,omklamrende og flugtkrævende. Mobilen har overtaget fritiden. Hvor ingen længere kan finde ud af at bruge sig selv til ret meget end at sove,spise og gå på job.Eller IKKE på job. For mange har slet ikke noget at stå op til. Isolation og ensomhed er et tiltagende problem blandt folk i alle aldre.Det er blevet sværere eller omtrent umuligt at "NÅ IND TIL NOGEN",der end ikke kan "nå sig selv" ? Hvad nytter det om plejepersonale på hospitaler og plejehjem kan noget FAGLIGT,hvis de ikke ejer særlig megen EMPATI ? Kan al fagligheden da overhovedet praktiseres som spor andet end bare noget "praktisk" ? Landet er fyldt med vejnet og biler alle vegne ...DANMARK er blevet en nation med tempo,beton, metal og TOMHED. Hvor menneskelige "værdier" er udvandet.

Siden CPR numrenes indførelse i midten af tresserne har det enkelte menneske været reduceret til blot ET NUMMER. Nogen mere "nummer end andre".