Mere arbejdsudbud handler ikke om overophedning

Hverken højere pensionsalder eller lavere SU øger arbejdsudbuddet de kommende år, og vil derfor ikke minimere risikoen for overophedning.
Regeringens økonomiske ministre har de seneste måneder slået på, at det er nødvendigt at øge arbejdsudbuddet (udbuddet af arbejdskraft) for at indgå en overophedning af økonomien. Arbejdsløsheden er meget lav, og derfor risikerer der at opstå flaskehalse på arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne ikke kan få den nødvendige arbejdskraft, mener regeringen.

Finansminister Kristian Jensen fortalte for et par uger siden i et stort interview med BT om, hvordan risikoen for økonomisk overophedning nødvendiggør reformer der øger arbejdsudbuddet. Også økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll har ved flere lejligheder henvist til risikoen for økonomisk overophedning som begrundelse for at øge arbejdsudbuddet: ”Opsvinget ender med en ordentlig maveplasker, hvis ikke vi sørger for, at der er det arbejdsudbud, der er nødvendigt”, udtalte han eksempelvis i sidste måned til Jyllands-Posten.

Den tidligere Venstreregering fremlagde med sin 2025-plan tre forslag til at øge arbejdsudbuddet med 31.000 personer i 2025: 12.000 ved at hæve pensionsalderen, 8.000 ved at nedsætte SU’en og 11.000 ved en række ændringer i skatter og overførsler. Den nye VLAK-regering har gentaget ambitionerne, men har ikke sat konkrete tal på endnu.

Problemet er bare, at de arbejdsudbudsreformer næppe vil gøre det store fra eller til i forhold til den aktuelle situation, fordi de først virker 5-10 år ude i fremtiden. Hvis der virkelig er risiko for overophedning her og nu, så nytter det jo ikke at lave reformer, der først øger udbuddet af arbejdskraft engang efter 2020.

For at illustrere hvor lang tid der går, før reformer af arbejdsudbuddet får effekt, så lad os prøve at se på, hvad det egentlig var den tidligere regering forslog i 2025-planen:

Højere pensionsalder får først effekt efter 2020
Det mest markante af regeringens forslag til arbejdsudbudsreformer er forslaget om at hæve pensionsalderen. Det skulle i 2025-planen øge arbejdsudbuddet med 12.000 personer i 2025. Regeringen foreslog dengang at hæve pensionsalderen med seks måneder per 1. januar 2025, så pensionsalderen til den tid er 67,5 år i stedet for 67 år. Forslaget får dog en mere begrænset effekt i perioden 2021-2025, fordi efterlønsalderen hæves med seks måneder allerede fra 2021. Men de har altså ingen betydning før efter 2020. Af finansieringsoversigten fremgår det da også, at forslaget styrker de offentlige finanser med 0 kroner frem til 2020.

Lavere SU slår først igennem omkring 2025
Det andet meget omtalte element i regeringens plan for at øge arbejdsudbuddet er forslaget om en SU-reform, der sænker ydelserne til de studerende i håb om, at de så bliver hurtigere færdige med studierne. Ifølge 2025-planen vil det løfte arbejdsudbuddet med 8.000 personer i 2025. Men det er selvsagt ikke sådan, at fordi man sætter ydelserne ned om mandagen, så står der en masse færdiguddannede kandidater klar om tirsdagen. Regeringen forventede dengang, at forslaget kunne træde i kraft fra 2019, og først når en hel årgang har været igennem deres femårige studie på nedsatte ydelser, altså i 2024, vil forslaget derfor have slået fuldt igennem. Af finansieringsoversigten fremgår det da også, at forslaget styrker de offentlige finanser med 0 kroner frem til 2020.

Lavere skat giver næppe effekt her og nu
Endelig er der den såkaldte Jobreform anden fase, som indeholder en række nedsættelser af skattesatser og overførselsindkomster. Regeringen ville blandt andet nedsætte topskat med fem procentpoint for indkomster op til én million kroner, hvilket skulle øge arbejdsudbuddet med 2.900 personer. Der var også forslag om et såkaldt målrettet jobfradrag. Begge dele skulle dog indfases gradvist, og ville således ikke få fuld effekt fra første færd. Andre dele af regeringens forslag til Jobreform vil først slå igennem efter 2020. Det gælder blandt andet forslaget om at forlænge mindrereguleringen af en række overførselsindkomster i 2024 og 2025, som vil øge arbejdsudbuddet med cirka 1.600 personer. De forslag har selvsagt først effekt fra 2025.

Næppe den store risiko for overophedning her og nu
Det er altså en meget lille del af det øgede arbejdsudbud, regeringen lagde op til med 2025-planen, der kommer her og nu, og derfor vil have betydning på kort sigt. Hvis der virkelig var så stor risiko for overophedning, som regeringen lægger op til, så var vi ilde stedt, hvis regeringens løsning var at udvide arbejdsudbuddet engang efter 2020.

Men meget tyder da også på, at økonomien ikke er på vej mod overophedning. Regeringens egne tal viser, at der siden 2009 er gennemført reformer, der øger arbejdsudbuddet med i alt 125.000 personer i 2020. Det betyder, at der er plads til, at efterspørgslen også kan vokse de kommende år. Regeringens ønske om at øge arbejdsudbuddet er derfor mere et politisk ønske om at øge det økonomiske råderum, så der kan blive råd til at sænke skatten, end et ønske om at bekæmpe flaskehalse her og nu.


Flere artikler om emnet

Annonce