Annonce

Mere håndværk på skemaet: Politikere styrker de praktiske fag i folkeskolen

Et bredt flertal af Folketingets partier er enige om at styrke de praktiske og musiske fag i folkeskolens ældste klasser
Eleverne i de ældste klasser i folkeskolen skal fremover have flere praktiske eller musiske fag på skoleskemaet.

Det er resultatet af en ny aftale som partierne bag folkeskoleforliget regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har indgået. Dermed er det kun Alternativet og Enhedslisten der står udenfor.

Aftalen betyder blandt andet, at det bliver obligatorisk for elever i 7. og 8. klasse at have enten håndværk/design, musik, billedkunst eller madkundskab, og faget kan afsluttes med en prøve.

Eleverne får ret til erhvervspraktik, og så skal den praktiske faglighed fylde mere i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse for samlet at styrke elevernes evner inden for de håndværksmæssige og praktiske fag.

”Boglige og praktiske evner er ikke hinandens modsætninger. Tværtimod. De skal gå hånd i hånd i folkeskolen, og med aftalens initiativer vil eleverne fremover blive udfordret uanset om de er gode med hovedet, hænderne eller begge dele. Mere konstruktion, teknik, service og materialer skal tænde elevernes håndværker- og skaberdrømme og give dem vigtig viden og stærke erfaringer med fra folkeskolen, så der forhåbentlig er flere elever som får øjnene op for erhvervsuddannelserne,” siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) i en pressemeddelelse.
Mere fokus på kloge hænder

Aftalen indeholder flere af de ønsker som Socialdemokratiet, SF og radikale havde foreslået i et fælles udspil, og derfor glæder den også Socialdemokratiets undervisningsordfører Annette Lind.

“Det er ikke nok at kunne analysere et billede på væggen. Man skal også kunne hænge det op. Med denne aftale er vi nået et stort skridt nærmere Socialdemokratiets har ønske om, at skolen ikke kun skal fokusere på kvikke hoveder, men også på kloge hænder,” siger hun i en pressemeddelelse.

Partierne bag aftalen håbet, at det øgede fokus på de praktiske fag også vil betyde, at flere unge i fremtiden vil søge mod – og gennemføre – en erhvervsuddannelse.
Fagforbund: Havde gerne set mere

Hos fagforbundet Dansk Metal har man længe efterspurgt, at politikerne styrkede folkeskolens praktiske fag, så flere unge får lyst til at søge mod erhvervsuddannelserne, og dagens aftale får  også indledningsvis ros med på vejen af forbundet.

”Det er en god aftale og det er i hvert fald bedre end det vi har nu, men det er alligevel lidt ærgerligt, at aftalen kun gælder for udskolingen og ikke for hele grundskolen. Jeg havde gerne set, at man havde kastet hele systemet op i luften og sikret at de praktiske fag blev integreret hele vejen på igennem,” siger Kasper Palm, der er forbundssekretær i Dansk Metal med ansvar for blandt andet uddannelse, i en kommentar til Netavisen Pio.

Han er desuden ærgerlig over, at erhvervspraktik kun bliver en ret og ikke gøres obligatorisk for alle.

”Hvis vi skal have flere til at åbne øjnene op for en erhvervsuddannelse, så er det vigtigt at alle de unge kommer ud og prøver sig selv af oplever hvordan det er at være på en rigtig arbejdsplads,” slutter han.

Aftalen ventes at træde i kraft allerede fra skoleåret 2019/20. Det betyder, at prøverne i de praktiske/musiske valgfag første gang vil kunne afholdes i sommeren 2021.

Læs aftalen her.

Efter indgåelsen af aftalen stillede alle forhandlerne op til dette lille gruppefoto:

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet