I skrivende stund er regionerne ved at forberede gigantbesparelser på omkring to milliarder kroner på vores sundhed. Miseren er først og fremmest et resultat af den borgerlige regerings aftalediktat med regionerne om økonomien for 2016.

Med besparelserne har først og fremmest Venstre ført danskerne bag lyset i forhold til partiets løfter i valgkampen. For regeringspartiet ved naturligvis godt, at for eksempel stigende medicinudgifter, nye behandlingsmetoder og en ændret befolkningssammensætning betyder tilsvarende flere sundhedsudgifter.

Jeg er ikke i tvivl om, at hospitalernes service til patienterne vil blive sat under voldsomt pres, hvis besparelserne bliver effektueret som planlagt. Nedskæringerne vil betyde fyringer blandt mange personalegrupper.

Men der tegner sig et billede af, at reduktionerne vil gå særligt ud over lægesekretærerne, administrative medarbejdere på forskellige områder samt IT-medarbejdere. Og her adskiller mange socialdemokratiske regionspolitikere sig såmænd ikke specielt meget fra deres borgerlige kolleger i deres syn på, at disse personalegrupper er dem, der bedst kan undværes.

Personale skal sikre effektiv administration
Regnestykket holder imidlertid langtfra. Lægesekretærerne og de øvrige administrative medarbejdere er tværtimod en central brik i den kabale, der skal gå op med flere patientbehandlinger for de samme eller færre penge. Der kræves nu måske mere end nogensinde mere sundhed for pengene. En effektiv klinisk administration udgør på mange måder den nøgle, der kan sikre bedre koordinering, mere effektiv administration, større sammenhæng og i sidste ende mere tid til patienterne.

For eksempel bruger læger, sygeplejersker og det øvrige sundhedsfaglige personale i stigende grad deres tid foran pc’en. De registrerer, dokumenterer og forsøger at koordinere samtidig med, at de skal tilse patienterne. Er det særlig smart, at vores dygtige læger og sygeplejersker bruger tid på den slags frem for på patienterne? Nej, vi er nødt til at fokusere på at lade de rette hænder udføre arbejdet. Vi må samle os om, hvordan vi skaber smidige arbejdsgange og undgår flaskehalse på vores hospitaler.

Sammenhæng i sundhedsvæsnet
Derfor skal vi for det første have skabt bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet. Mange patienter får nemlig ikke den nødvendige pleje, genoptræning og behandling, når de sendes hjem fra hospitalerne. Koordineringen er ofte mangelfuld. Konsekvenserne kan være, at patienterne falder tilbage i sygdom, når de kommer hjem uden støtte. Og det rammer især de allersvageste grupper af patienter.

Vi må skabe et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor patienten følges fra start til slut, og hvor der tages hensyn til de svageste. Denne del kræver koordinering mellem en lang række instanser og er en oplagt del af lægesekretærernes arbejde i form af klinisk administration, der kan forhindre, at patienten ikke falder ned mellem flere stole.

Tid til patienterne
For det andet skal der være mere tid til patienterne. Mange læger og sygeplejersker oplever med rette, at de skal bruge meget lang tid på opgaver, der ikke er rettet mod den umiddelbare pleje og behandling. Nordiske undersøgelser peger på, at vi kunne frigøre op til dobbelt så meget tid hos læger og sygeplejersker, hvis de administrative opgaver blev flyttet.

Lægesekretærerne er uddannet i klinisk administration og kan udføre opgaven hurtigt og effektivt. Hvis vi helt systematisk sætter fokus på at flytte administrative opgaver til de rette fagpersoner, kunne der frigøres talrige ressourcer. Samtidig ville opgaverne kunne strømlines og klares langt mere effektivt end i dag.

Nødvendig og effektiv dokumentation
Endeligt – for det tredje – skal vi have bugt med den åbenlyst unødvendige registrering og dokumentation, der er vokset voldsomt de seneste 10-20 år. Naturligt nok i et moderne sundhedsvæsen. Men vi kan og skal ikke bruge hundredevis af timer på at indsamle data om alt, der kan måles og vejes.

Dokumentation skal ske, når det er relevant som led i pleje, behandling og kvalitetsudvikling. Men vi kan uden problemer kan skære en del væk. Et vigtigt redskab er IT-systemer, der virker og hænger sammen. Også her har vi det sundhedsadministrative personale, som står klar med ekspertise. Både når det gælder IT og effektiv administration.

 
Bodil Otto (f. 1957) er formand for HK Kommunal og tillige formand for Offentligt Ansattes Organisation (OAO), der er en sammenslutning af 29 fagforeninger med i alt 200.000 ansatte på offentlige arbejdspladser. Hun er oprindeligt Kontoruddannet fra Helsinge Rådhus.kommentarer
'Dagens Pio klumme' er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.