Annonce

Merete Riisager gør de skoletrætte en bjørnetjeneste

Regeringen vil skrotte 95-procent-målsætningen og lade skoletrætte unge starte i ufaglært job. Det er både godt og skidt. Det er skidt, hvis vi risikerer, at de her unge aldrig får en uddannelse.
Siden 1993 har en række skiftende regeringer haft som mål, at mindst 95 procent af alle unge i 2015 (heraf mindst 85 procent i 2010) skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette kaldes også 95-procent-målsætningen. En ungdomsuddannelse er for eksempel en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Da denne aftale blev indgået blev den udråbt som visionær og ambitiøs.

Derfor kan det også undre og virke meget uambitiøst, at regeringen nu vælger at skrotte disse krav. Onde tunger vil sige, at 95-procent-kravet slet ikke kan lade sig gøre, når man nu har rullet store besparelser ud på uddannelsesområdet og samlet skal spare 10,6 milliarder over fem år.

Men nu vil regeringen viske tavlen ren og slette målsætningen, har Morgenavisen Jyllands-Posten skrevet. Og undervisningsminister Merete Riisager (LA) siger: ”Vi må erkende, at nogle unge får en bedre start på voksenlivet ved et ufaglært job frem for en uddannelse. Vi hjælper ikke de skoletrætte og udsatte unge ved at kaste dem rundt mellem særlige uddannelser og offentlig forsørgelse, når de i virkeligheden har brug for en struktureret arbejdsdag.”

En falliterklæring på et arbejdsmarked under forandring
Undervisningsminister Merete Riisager har ret i, at vi ser mange unge, der kommer skoletrætte ud af folkeskolen og heller ikke har de fornødne skolekundskaber til at tage en ungdomsuddannelse, hvilket må falde tilbage på folkeskolen.

Men det er da en falliterklæring, at vi så bare siger til dem, at de kan tage et ufaglært job.

Men det er da en falliterklæring, at vi så bare siger til dem, at de kan tage et ufaglært job. For med et arbejdsmarked, der bliver mere og mere specialiseret og automatiseret, gør man disse unge mennesker en bjørnetjeneste med denne udmelding. Man kan frygte, at disse grupper vil ryge ud af arbejdsmarkedet igen, da de ikke er blevet opkvalificeret til fremtidens arbejdsmarked.

En uddannelsesplan må være minimum!
Hvis vi ikke vil tabe denne gruppe af unge, skal der som minimum ligge en uddannelsesplan klar, når man træder ud i et ufaglært job som 16-årig. Vi skal holde de unge tæt knyttet til uddannelsesvejledningen, så vi sikrer, at de kommer videre i uddannelse på et tidspunkt.

Økonomisk vil der dog være nogle udfordringer for den enkelte ved at starte i ufaglært arbejde. Et ufaglært job vil typisk betyde, at man går ned i indkomst, hvis man senere skal på SU eller lærlingeløn. Her vil det blive økonomisk demotiverende for den enkelte at starte i fuldtidsjob og siden blive studerende på helt andre vilkår.

Hvis vi dropper 95-procent-målsætningen, kræver det, at vi sørger for, at de unge får en uddannelse senere hen

Så det kan godt være, at 95-procent-kravet skal skrottes, men livslang læring må være et mål i sig selv, hvis vi også i fremtiden skal have et fleksibelt arbejdsmarked og en konkurrencedygtig arbejdsstyrke. Hvis vi dropper 95-procent-målsætningen og lader de skoletrætte unge tage et ufaglært job først, kræver det, at vi sørger for, at de får en uddannelse senere hen. Ellers gør vi dem en bjørnetjeneste på sigt.

 
Kasper Palm, er faglig sekretær i Dansk Metal
‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, om de emner der sætter dagsordenen i arbejderbevægelsen.
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forbundssekretær i Dansk Metal


Flere artikler om emnet

Annonce