Der var stuvende fuldt i den gamle festsal på Københavns Universitet, da prorektor Lykke Friis i dag kunne byde velkommen til to meget prominente gæster. Sammen med statsminister Helle Thorning-Schmidt lagde en tyske kansler Angela Merkel lagde vejen forbi midt i det tætpakkede program på sit endages statsbesøg i Danmark.

Sammen med hundredevis af studerende ved Københavns Universitet var Netavisen Pio med på tilhørerpladserne, da Thorning og Merkel i løbet af en intens time kom omkring tidens store udfordringer i det europæiske fællesskab. Et fællesskab, de begge erklærer sig som stærke tilhængere af.

Danmark og Tyskland har stået sammen i den økonomiske politik
I deres indledende replikker lagde både Thorning og Merkel vægt på de stærke bånd mellem Danmark og Tyskland. Thorning nævnte, at forholdet ”aldrig har været bedre”, hvilket Merkel bekræftede og mindede om, at et godt naboskab ikke er noget givent forhold, set i lyset af det 20. århundredes begivenheder.

Thorning lagde særligt vægt på, at Danmark og Tyskland har stået sammen om at få Europa ud af den økonomiske krise ved at insistere på økonomisk ansvarlighed, reformer og investeringer. ”Det er enhver regerings ansvar at sikre orden i eget hus”, lød det fra Thorning, som også nævnte, at ”Vi kan kun sikre solidaritet i Europa, hvis alle lande tager de nødvendige skridt til at sørge for solide offentlige budgetter og investeringer i mennesker”.

Merkel tog udgangspunkt i, at Europa i højere grad må stå sammen og tale med en stemme, hvis Europa skal bevarer sin position på den internationale scene – og hvis europæerne skal bevarer deres høje levestandard. Det gælder i forhold til den aktuelle situation med bådflygtninge i Middelhavet, i forholdet til Rusland, som ifølge Merkel har forbrudt sig mod basale internationale regler med sin fremfærd i Ukraine. Men også i forhold til USA, hvor der i øjeblikket forhandles om en transatlantisk frihandelsaftale.

”Resten af verden sover ikke”, formanede Merkel, som understregede vigtigheden af at investere i forskning og innovation og for at kunne bevare en høj konkurrenceevne over for resten af verden.

Vækst- og Stabilitetspagten kan måske ikke stå alene
En studerende tager omgående ordet, da Lykke Friis åbner op for spørgsmål fra salen. Han vil vide, om der er noget Merkel vil have gjort anderledes i forbindelse med håndteringen af den økonomiske krise, særligt i forhold til Grækenland:

Merkel gentog, at hun ønsker en europæisk skat på finansielle transaktioner, og at hun gerne ser, at Danmark tilslutte sig kredsen af lande, der indfører en finansskat. Men hun understregede samtidig, at det er en helt op til Danmark selv at træffe den beslutning.

”Som politikere var vi nødt til at forholde os til den konkrete virkelighed, vi mødte, da krisen startede. Men måske havde Jacques Delors [fransk socialistisk og formand for EU-kommissionen 1985-1995, red.] ret, da han sagde, at Vækst- og Stabilitetspagten ikke kunne stå alene. Vi kan ikke kun se på budgetunderskud, men må også se på vækst og konkurrenceevne.

Hvis et lands udgifter næsten udelukkende går til sociale overførsler, og et andet lands udgifter går til forskning og innovation, så sker der en svækkelse af det ene lands konkurrenceevne på bekostning af det andet. Eller hvis et lands lønninger stiger hurtigere end lønningerne i andre lande, uden at produktiviteten følger med, så mister landet konkurrenceevne. Og det er en udfordring, som ikke kan løses inden for det nuværende Eurosystem”.

Kansleren gik dog ikke nærmere i dybden med, hvorvidt hun ønsker Vækst- og Stabilitetspagtens krav om holdbarhed på de offentlige finanser suppleret med andre kriterier, der fokuserer på vækst og konkurrenceevne.

Merkel og Thorning fik også spørgsmål om Ukrainekrisen, planerne om en europæisk energiunion og forhandlingerne om en frihandelsaftale med USA, den såkaldte T-TIP. Det var dog den økonomiske krise, som var gennemgående i de fleste spørgsmål.

Merkel: Danmark er velkommen i til at tilslutte sig finansskatten
En spørger ville vide, om Europa som konsekvens af krisen er blevet et mindre demokratisk og mere teknokratisk. Merkel svarer delvist ja til det sidste – men nej til det første. Hendes udgangspunkt er, at den øgede regulering har mindsket finanssektorens indflydelse over demokratisk valgte politikere:

”Da finanskrisen ramte, stod vi i en situation, hvor bankerne kunne afpresse regeringerne, fordi det ville have alt for store konsekvenser, hvis bankerne gik ned. Det var en trussel mod demokratiet, for det betød, at vi ikke længere selv kunne bestemme, hvad vi ville bruge vores skattekroner på. Derfor har vi måttet finde nye instrumenter til at regulere den finansielle sektor, og vi er endnu ikke færdige med at regulere eksempelvis hedgefonde. Så i den forstand, at vi efter krisen har indført flere regler, så er vi blevet mere teknokratiske. Men vi har jo netop indført reglerne, for at beskytte demokratiet”.

Heller ikke Helle Thorning-Schmidt mener, at krisen har svækket demokratiet: ”Vi regeringsledere diskuterer i timevis hver gang vi mødes, og der bliver lyttet til hvor de enkelte lande er i processen. Samtidig har Europa-Parlamentet fået mere magt. Jeg mener faktisk der er et demokratisk overskud i EU – ikke et underskud”.

Også spørgsmålet om en europæisk skat på finansielle transaktioner blev vendt. Merkel har sammen med 10 andre EU-lande proklameret, at der skal indføres en skat på handel med værdipapirer som aktier, obligationer og derivater. ”Jeg har hørt, at De støtter en skat på finansielle transaktioner. Så kan De ikke skubbe lidt min statsminister, så hun også støtter sådan et skat”, ville en spørger gerne vide.

Merkel gentog, at hun ønsker en europæisk skat på finansielle transaktioner, og at hun gerne ser, at Danmark tilslutte sig kredsen af lande, der indfører en finansskat. Men hun understregede samtidig, at det er en helt op til Danmark selv at træffe den beslutning. ”Så det er Dem, som må overbevise hende”, lød det fra kansleren.

Thorning gentog på sin side, at hun ”respekterer folk, der gerne vil regulere finanssektoren”, og nævnte blandt andet EU’s kapitalkravsdirektiv og den kommende bankunion som eksempler, på at der allerede er sket meget i forhold til regulering.

”Min eneste bekymring med finansskatten går på, at den rykker økonomisk aktivitet ud af Europa, så vi mister vækst arbejdspladser. Men jeg kan da også godt afsløre, at der fra tid til anden er folk der har andre holdninger – selv folk i mit eget parti”, røbede Thorning.