Messerschmidt og Juul lokker: Drop tosseblokken, kom hjem, Troels
Messerschmidt og Juul lokker: Drop tosseblokken, kom hjem, Troels
Både K- formanden og DF-formanden ser gerne Troels Lund Poulsen som blå bloks statsministerkandidat
Lige op til sommerferien pegede De Konservatives formand, Mona Juul, på Venstres formand, Troels Lund Poulsen, som statsministerkandidat.
“For jeg vil have en blå regering. Og chancerne for, at det kan ske efter et valg, øges unægteligt, hvis den blå familie udvides med Venstre - og hvis vi kan stille med en statsministerkandidat,” lød det fra Mona Juul i et opslag på Facebook, hvor hun fortsatte:
“Derfor siger jeg nu meget klart, at jeg peger på Troels Lund Poulsen som blå statsministerkandidat.”
Meldingen vækker opsigt, for De Konservative danser jo ellers kinddans med Danmarks Demokraterne, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti i den blå opposition.
Læs også:Blå partier rykker tættere sammen for at udfordre Mette F. & co.
Allerede i januar udtrykte Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, ifølge Ritzau, refereret i blandt andet Avisen Danmark, håb om, at Troels Lund Poulsen vender tilbage til folden i den blå blok:
Vi håber jo på, at Venstre bryder ud af den dér tosseblok
“Vi håber jo på, at Venstre bryder ud af den dér tosseblok, som de er en del af i dag, og kommer hjem og laver rigtig borgerlig politik med os andre,” sagde Morten Messerschmidt i en livesending på Facebook.
“Det tror jeg faktisk ville være klogt”
Senere i live-sendingen skar Morten Messerschmidt ud i pap, at han gerne ser Troels Lund Poulsen som blå bloks statsministerkandidat:
“Altså, det kunne jo godt være, at Troels Lund for eksempel havde en ambition om at blive blå bloks statsministerkandidat. Og skulle man så ikke lige sikre sig, at han også var taget med på råd?”
Og:
“Det tror jeg faktisk, ville være klogt. I stedet for at vi vælger en eller anden, nu siger jeg bare Alex Vanopslagh, og så bliver det dét, der er anledningen til, at Venstre så siger, at så vil de ikke være med. Det er vigtigere at få et blåt flertal, end at få et navn på, hvem der så skal stå i spidsen for det," siger Morten Messerschmidt.
I marts udtalte Morten Messerschmidt i DR-programmet "Middag med magten", at han tror, at blå blok efter det kommende folketingsvalg vil pege på Troels Lund Poulsen som statsministerkandidat.
15. marts uddyber Morten Messerschmidt over for B.T.:
"Hvis vi skal gøre os håb om at få et borgerligt flertal efter valget, skal vi jo lokke Venstre ud af armene på Mette Frederiksen. Så ja – derfor mener jeg, det rigtige er, at vi også giver ham muligheden for at erklære sig som blå bloks statsministerkandidat."
"VK har altid været en god akse"
Mona Juul uddybede i sit opslag lige op til sommerferien, at VK altid har udgjort en god akse i dansk politik:
VK har altid været en god akse i det borgerlige Danmark. Den akse tror jeg stadig på
“VK har altid været en god akse i det borgerlige Danmark. Den akse tror jeg stadig på. Den fungerede rigtig godt under fx Schlüter og Fogh, og det kan den gøre igen.”
“Uanset er jeg klart mere til en pragmatisk tilgang til politik, end jeg er til den ultimative tilgang. I Det Konservative Folkeparti er vi vitterligt borgerlige stemmer, der arbejder. Vi søger indflydelse og skaber resultater ved at samarbejde. På kryds og tværs.”
En del af SVM-regeringen
"Venstre gik december 2022 i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne.
Læs også:Ellemann forlader dansk politik: “Min person skygger”
Venstres daværende formand, Jakob Ellemann-Jensen blev forsvarsminister - og vice-statsminister - i SVM-regeringen, mens Troels Lund Poulsen blev økonomiminister.
Efter Jakob Ellemann-Jensens afgang fra dansk politik oktober 2023 blev Troels Lund Poulsen formand for Venstre og rykkede over i forsvarsministeriet - og kunne tillige besmykke sig med titlen vicestatsminister.
Opdateret 17/8 med præcisering af tidspunkterne for Morten Messerschmidts udtalelser
Kommentarer
"tosseblokken" Hvilken…
"tosseblokken"
Hvilken nedladende retorik. Men kan man forvente andet fra det blå svindlerhold?
Ja det lyder helt “…
Ja det lyder helt “ Trumpistisk “ . Ikke at det forbavser når det kommer fra Messerschmidt .
Det er klart, at…
Det er klart, at yderpartierne ønsker, at der føres blokpolitik, for det er der, de selv kan få størst politisk indflydelse, hvorimod et solidt og bredt samarbejde over midten både tilgodeser flest mulige borgeres interesser og minimerer yderpartiernes mulighed for indflydelse. I stedet for at vende tilbage til den traditionelle blokpolitik burde man måske overveje at gøre det nuværende regerings samarbejde over midten endnu bredere.
Godt nok er jeg ikke…
Godt nok er jeg ikke tilhænger af SVM-Regeringen, men reformer er da fremkommet over en kam, som SVM-Regeringen lovede...
"Tossekassen" lyder det fra Dansk Folkeparti, ak ja, personligt mener jeg for, at holde mig til DF,s sprogbrug, at det er tosset, at blå blok vil afskaffe "Arnepensionen" forringe dagpengeperioden samt forringe dagpengesatse...
Nu er der så ikke noget som ved, hvad næste Folketingsvalg ender ud i, men politisk ser jeg gerne en såkaldt "Rød-Regering" så de tre omtalte områder også, består efter næste Folketingsvalg..
Med Håbet Om En God Socialistisk Weekend!
Tosseblok og umulig regering…
Tosseblok og umulig regering . Tja ! Men alligevel har SVM formået at indgå 163 politiske aftale heraf 148 med bred tilslutning fra begge sider af Folketinget.
Jeg ved ikke om V har lyst til at stille sig til rådighed for en ny borgerlig regering, hvor både DF og DD på forhånd er imod LA,s mærkesag om at det økonomiske råderum skal bruges til skattelettelser.
Det kan da kun skabe disharmoni indbyrdes , og hvilket regeringsgrundlag skal der regeres udfra ?
Men nu er katten sluppet ud af sække , så er det vel helt legitimt at spørge ind til , hvad der menes med god borgerlig politik .
Bortset fra, at SVM…
Bortset fra, at SVM regeringen lagde uheldigt ud ved at fratage os danskere en af vores mest elskede helligdage, Store Bededag, hvilket den især må have gjort for at demonstrere sin magt, for den øko fordel er vist ret begrænset, så har den vel egentlig gjort det meget godt.
Jeg tænker nogle gange, om statsministeren mon valgte at danne regering med Venstre og Moderaterne for at lukke munden på sine værste kritikere og dermed undgå en rigsretssag.
Så det bliver spændende at følge med i, om hun fortsat er intresseret i en midter-regering, når "minksagen" om kort tid forældes, eller om hun foretrækker et rent rødt flertal efter næste valg, hvis mandaterne gør det muligt. For der er vel næppe nogen tvivl om, at hun også er vores statsminister efter næste valg. Hun gør det jo faktisk godt, og de borgerlige har for meget rod i deres egne rækker.
Der var ikke tale om en…
Der var ikke tale om en rigsretssag men derimod en advokatundersøgelse af statsministerens rolle i minksagen.
Det var den daværende opposition der krævede det efter at minkkommisionen efter en grundig gennemgang ,var nået frem til at statsministeren ikke kunne drages personlig ansvarlig i sagen.
Den samme opfattelse havde tre uafhængige juraprofessorer emeritus i hhv offentlig ret -folkeret og strafferet som på eget initiativ havde gennemgået minkkommissionens afgørelse.
Bededagen ? Mit gæt -Den er kommet i spil under regeringsforhandlingerne i forbindelse med mængden af samlet arbejdsudbud.
Tilføjelse- De tre…
Tilføjelse-
De tre professorer fandt ikke at der var et grundlag der berettigede en rigsretsag .
Korrekt, men man håbede, at…
Korrekt, men man håbede, at det kunne føre til det ultimative; en rigsretssag.
Angående de tre pensionerede juraprofessorer bør deres udtalelse ikke tillægges afgørende vægt, de kan være blevet betalt til at fremkomme med de fremsatte udtalelser, eller de kan være for politisk farvet til at være i stand til at udtale sig objektivt. Det er min opfattelse, at MF snedigt købte både Løkke og J. Ellemann til tavshed ved at invitere dem ind i den nuværende midterregering. Ren politisk overlevelsesstrategi, og det kan ingen vel fortænke hende i. Hun er blot lidt dygtigere og smartere end dem, der plumpede i fælden!
Mht Store Bededagens afskaffelse mener jeg fortsat, at det var en helt unødvendig og provokativ manøvre, den nye regering her foretog, simpelthen for at lægge hårdt ud og demonstrere sin magt. Det har jo nok været lidt euforiserende pludselig at kunne præsentere en flertalsregering. Men befolkningens protester viste, at de havde forregnet sig, og de derfor fik en betydelig dårligere start, end de nok havde håbet.
Jeg er stadig ikke tilfreds med, at de tog den helligdag, ikke fordi der blev taget noget frihed fra mig, da jeg er udenfor arbejdsmarkedet grundet alder, men jeg har altid nydt den fælles fred, stilhed og dovne glæde, som ellers altid har kendetegnet denne traditionsrige dag.
“ På eget initiativ og…
“ På eget initiativ og uafhængige “ Det vælger jeg at tro på er det korrekte billede af de tre juraprofessorer
Det andet du anfører med hvem der har snøret hvem ? Er lidt konspiratorisk som jeg næppe finder sandsynlig .
Det var jo ikke politiske novicer der sad med ved de afsluttende forhandlinger . En af dem var Løkke der som du måske husker selv var ude på valgnatten da resultaterne forelå, prøvede på at kapre grønlandske mandater så flertallet ville tippe til blå side. Jeg er sikker på at han havde en ambition om selv at komme i spil som kongelig undersøger af regeringsmulighederne.
Men det glippede som bekendt og flertallet pegede på Frederiksen og set i det lys har Løkke gjort brættet op og valgt at gå efter det der var politisk muligt, og mest givende for ham selv og hans parti .
Da han efter valget blev foreholdt at han var løbet fra løftet om en advokatundersøgelse, undveg han smart men en bemærkning om “ at man indleder ikke et regeringssamarbejde med en advokatundersøgelse af regeringslederen “ Typisk Løkke bemærkning .
Hvad du vælger at tro er…
Hvad du vælger at tro er helt op til dig, og du kan ikke med rette stille dig til dommer over min eller andres opfattelse af forløbet. Du har valgt at tro på det umiddelbar tilsyneladende forløb, hvorimod jeg forholder mig kritisk og går mere i dybden, måske fordi jeg har set og oplevet en del mere råddenskab end du.
Der var også engang, hvor jeg naivt troede på alt, men det lag er blevet slidt af mig, og det har været med store omkostninger. Så jeg falder ikke igen tilbage til blind tillid!
Jamen tak for dit svar - tro…
Jamen tak for dit svar - tro er som bekendt en privatsag - I dette tilfælde har jeg valgt at vægte en faglig vurdering fra tre uafhængige juraprofessorer , højt .
Længere kommer vi vidst ikke i denne debat -
Det har du ret i, du selv…
Det har du ret i, du selv repræsenterer i dette anliggende en fast tro på, at det der fremlægges er korrekt, hvorimod jeg stiller mig kritisk og konkluderer ud fra min erfaring og sunde fornuft, at der sandsynligvis overvejende er tale om spil for galleriet.
Nielsen Jeg håber ikke, at…
Nielsen
Jeg håber ikke, at du tager det personligt, for jeg har ikke ønsket at genere dig!
Hvis man skal tage…
Hvis man skal tage bemærkninger i disse debatter personligt så skal man holde sig langt væk fra at deltage .
Så nej jeg føler mig ikke personligt ramt. Men fornemmer at vi ikke kommer længere i denne debat
God aften til dig .
Tak! Normalt foretrækker jeg…
Tak!
Normalt foretrækker jeg at debattere mig frem til enighed, eller i det mindste et kompromis, men her er jeg bare så sikker på, at min udlægning er den rigtige, og så bliver jeg stejl. Men naturligvis kan jeg tage fejl, det er sket før.
Også god aften herfra, eller rettere sagt god nat, for vi er jo kommet ud på de små timer!
Tosse lok, ja de blå kan jo…
Tosse lok, ja de blå kan jo ikke lede et land, så det fungerer. Og jeg tror Troels bliver, hvor han er, det kører ret fint for SMV regeringen, hvis man ser på resultaterne. De har siddet tiden ud om et år, det troede man ikke på.
Jeg ser ikke rigtig noget,…
Jeg ser ikke rigtig noget, der gør den anden blok mindre tosset end den første.
Og det er jo egentlig ret sørgeligt.
Blok sku der stå. Men blok…
Blok sku der stå. Men blok politikken er død, fat det nu, SF og de borgerlige partier. Det brede samarbejde er bedst for landet.
Man kan bare erkende, at…
Man kan bare erkende, at Mette har solgt sin sjæl til Venstre, og skider på velfærden og naturen.
Med Mette og Troels og Lars…
Med Mette og Troels og Lars hånd i hånd lykkedes det at tilbyde sygeplejerskerne en ordentlig løn. En løn der bevirker at Lars’ drøm om sygeplejersker fra Fjernøsten nu kan lægges i glemmebogen.
Hvordan Mette og Troels og Lars i fællesskab vil stoppe den stigende grænsehandel så Danmarksdemokraterne ikke vokser som Fremskridspartiet i Norge, ja, det bliver måske det vigtigste spørgsmål her i efteråret efter at Trump har fået krigsretorikken ned på et konstruktivt plan…
Troels har i år høstet en rekordhøst, og hvordan det kan opruste selvtilliden til putinske højder, blot man arbejder sammen med gamle fjender, der i fordums tid havde bonde/arbejder fællesskabet bag landets vigtigste sociale sikkerhedsnet.
Ja, verden er i opbrud og stille strategiske væsener binder måske de råbåndsknop der sikrer at høsten kommer godt i hus…
Chokolade spiller en afgørende rolle i krisehåndtering, hvor man må lære at tage det sure med det søde…
Fornuftige mennesker har selv frugt og grønt i haven, så venstrefløjens krav om fjernelse af momsen på frugt og grønt, er nok ikke det der står øverst hverken hos Mona, eller Mette eller Troels…
Høsten har været fantastisk i år. Selv bær og frugt…
Hvad Alaska har at byde på må vi se i Oslo i december…
Til den tid er kommunalvalget for længst overstået og borgmesterkæderne uddelte.
"Fornuftige mennesker har…
"Fornuftige mennesker har selv frugt og grønt i haven"
Dit udsagn indikerer, at dem af os, der ikke har en have, ikke er fornuftige. Og udsagnet forudsætter i øvrigt, at det ikke er fornuftigt ikke at have en have, der er stor nok til at sikre, at man kan dække sin husstands forbrug af frugt og grønt ind ved egen avl.
På den måde synes jeg, at du støder mange af os lidt på manchetterne; vi skal nu leve med, at vi ikke er fornuftige, fordi vi enten ingen have har, eller fordi den er for lille. I øvrigt har det ikke været et særlig godt bær år her, hvor jeg bor. Vi har vi tre kvm køkkenhave, og jordbærrene var en ren katastrofe, solbærrene bar kun det halve af normalt.
🙂🙂🙂
Tilføj kommentar