Messerschmidt og Lars Boje byder sig til
Messerschmidt og Lars Boje byder sig til
Det yderste højre i dansk politik - Dansk Folkeparti og Borgernes Parti - forsøger på hver sin måde, at møve sig ind på makkerparret Donald Trump/Elon Musk
Lars Boje Mathiesen, Donald Trump, Elon Musk og Morten Messerschmidt - Fotografik: Lea Damsgaard Lyng
Formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, og formanden for Borgernes Parti, Lars Boje Mathiesen, rækker på hver sin måde ud efter det nye stærke makkerpar i amerikansk politik, den tiltrædende præsident Donald Trump og verdens rigeste mand, Elon Musk.
Lars Boje Mathiesen, hvis parti Borgernes Parti før jul blev opstillingsberettiget, skrev forleden i et opslag på det Elon Musk-ejede sociale medie X, at Elon Musk er mere end velkommen til at spytte støttemidler i Borgernes Partis slunkne pengekasse:
Du er mere end velkommen til at støtte Borgernes Parti i Danmark
“Kære hr. Musk, Du er mere end velkommen til at støtte Borgernes Parti i Danmark,” skrev Lars Boje Mathiesen, oversat fra engelsk til dansk.
Boje Mathiesen forklarede videre hr. Musk lidt om, hvad Borgernes Parti står for:
“(...) du er mere end velkommen til at tage fat, hvis du vil støtte et parti, der vil tage magten fra politikerne og give den til borgerne. Et parti, der går imod den fejlslagne immigration, og wokeisme.”
Til diverse medier udtaler Lars Boje Mathiesen, at hans henvendelse til Musk er lidt af et mediestunt for at få opmærksomhed fra danske medier.
Men samtidig understreger Lars Boje Mathiesen over for Ekstra Bladet, at henvendelsen fra ham til Musk er seriøst ment:
Elon Musk må hjertens gerne donere til os
“Nej, for jeg mener det jo. Elon Musk må hjertens gerne donere til os,” konkluderer Lars Boje Mathiesen over for Ekstra Bladet mandag.
“Ikke mindst Grønland”
Formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, rejser tirsdag til Florida i USA. Nærmere bestemt for at deltage i en konference arrangeret af den stærkt konservative israelsk-amerikanske organisation, Jerusalem Prayer Breakfast.
Konferencen finder, meget belejligt, sted på Donald Trumps resort, Mar-a-Lago.
Messerschmidt lægger ikke skjul på, at han håber på at få lejlighed til at tale med Donald Trump himself:
“Jeg har fået nogle af mine kontakter til at række ud,” siger Messerschmidt til Jyllands-posten. Og hvis muligheden opstår, vil han tale med Trump om Grønland:
så vil jeg tale med ham om forskellige ting, ikke mindst Grønland
“Det er klart, at hvis der opstår en mulighed, så vil jeg tale med ham om forskellige ting, ikke mindst Grønland, og prøve at varetage Danmarks interesser og forklare ham situationen. Og opstår den ikke, så er det sådan, det er.”
Morten Messerschmidt er inviteret til at deltage i indsættelsesceremonien for Donald Trump i Washington D. C. 20. januar.
Morten Messerschmidt var hovedtaler og officiel vært, da 'Jerusalem Prayer Breakfast' holdt konference i København 31.10 - 1.11. sidste år på Tivoli Congress Hotel i København. Den stærkt konservative “Jerusalem Prayer Breakfast”, beskriver på sin hjemmeside organisationen som en 'bedebevægelse'. Jerusalem Prayer Breakfast er stiftet af Robert Ilatov, som er medlem af det israelske parlament, Knesset. Robert Ilatov er medlem af det ultra-konservative parti, Yisrael Beiteinu.Bede-bevægelse
Kommentarer
Jeg tager sa også gerne imod
Boje Mathiesen opfører sig
Jeg synes de er pinlige
Enig!
Snart bliver verden regeret
Nu mangler vi kun at Inger
Trump og tilsvarende
Tilføj kommentar