Messerschmidt prædiker for de allerede frelste

Morten Messerschmidts korstog handler først og fremmest om magtkampen i DF. Dernæst om at stoppe blødningen til Nye Borgerlige.
Da sagerne for 1700 år siden så sortest ud for den hedenske, romerske kejser Konstantin, kiggede han op mod himlen og fik øje på et kors med teksten “I dette tegn skal du sejre”.

Dansk Folkepartis nyslåede politiske næstformand, Morten Messerschmidt, er både døbt og konfirmeret, men han har tidligere sammenlignet sig selv med de romerske kejsere, så måske har han fået en lignende åbenbaring? Ifølge Messerschmidt skal kristendommen nemlig definere en større del af partiets politik og på den måde stoppe vælgerflugten. "Danmark er kristent - og det skal kunne mærkes".

Vil styrke opbakningen internt

Som med Konstantin kan man ikke undsige sig mistanken om, at der også ligger andre og mere verdslige motiver bag den religiøse vækkelse.

For Konstantin handlede det om at afslutte en af de evindelige borgerkrige og bruge kristendommen som kit til at holde sammen på det hastigt krakelerende Romerrige.

For Messerschmidt handler det om at sikre magten i DF og sekundært stoppe frafaldet af vælgere til barbarerne i Nye Borgerlige. Det er i det lys, man skal se det kristne korstog.

Ikke at det hele skal være et gustent overlæg. DF’s kronprins mener det givetvis, når han lovpriser kristendommen, men spørgsmålet er, hvor stor en menighed der er til den prædiken i et af verdens mest sekulære lande. Mon de vælgere, der droppede DF, synes det er vigtigt at kende forskellen på den lille og den store katekismus? 

Savner den sorte skole

Spørger du danskerne, om de foretrækker kristendom frem for islam, vil svaret være bekræftende, men det er jo ikke det, Messerschmidt taler om. Han lyder som en, der savner den sorte skole med lussinger, terperi og støvede bibelvers. Et ønske, der næppe deles af selv de mest nostalgiske vælgere.

Et politisk sidespor

Messerschmidt ser åbenlyst sig selv som arvtageren til præstefætrene Søren Krarup og Jesper Langballe, men selvom de to tidehvervske teologer i sin tid gav Pia Kjærsgaards projekt intellektuelle ballast, så var det ikke højrekristendommen, der for alvor gav DF vind i sejlene.

Succesen kom, fordi man talte ærligt og konkret om den mange steder fejlslagne integration. På samme måde var det ikke på grund af manglende gudsfrygtighed, at vælgerne forlod DF igen i 2019.

Det var, fordi partiet viste sig helt ude af stand til at forvalte sit mandat. Farcerne om nedlukningen af 24syv, “Tullebanen” i formandens hjemstavn og omfartsvejen til Kim Christiansens kro afslørede et parti, der var blevet akkurat så elitært og verdensfjernt, som de kritiserede alle andre for at være.

Kan ende som venstrefløjens farisæer

Messerschmidt skal ikke undervurderes. Han er karismatisk og underholdende som få - hvis overhovedet nogen i dansk politik. At han taler et sprog og lever et liv, som er fjernt fra den gennemsnitlige DF-vælger, er ikke nødvendigvis et problem.

Det ellers så udskældte småborgerlige liguster-Danmark har historisk sat stor pris på lapsede spradebasser og flamboyante excentrikere. Mogens Glistrup og Erhard Jacobsen er gode eksempler. Det er de kulturradikale og akademikerne, der stemmer på gråmelerede DJØF’ere.

Men Messerschmidt skal passe på, at han ikke ender som 70’ernes venstreorienterede farisæer.

Marxistiske professorer, der glorificerede en tilsodet arbejderklasse, som de ikke selv havde den fjerneste kontakt med. Hos Messerschmidt er de glorværdige proletarer med Maos lille røde i lommen bare skiftet ud med den fløjtende landsbydegn, der nænsomt introducerer Lille Per og Søs til Jesus, imens Onkel Anders i form af Messerschmidt med stråhatten skænker sig et glas altervin.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Morten Messerschmidt ser måske sig selv som en vor tids korsridder på vej ud i Danernes Rige for at samle fod- og godtfolk til korstogene mod de herboende, der ikke har den rette tro. Ja, det er let at se MM’s nye mission i et lys, hvor vi forsøger at lattergøre ham. Men vi, der har fulgt guruerne i Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti siden 70-erne ved, at det mest latterlige, som vi på den anden fløj kan gøre, er at undervurdere de signaler, guruerne udsender. Nu lyder jeg meget alvorlig, når jeg udbryder “Vi skal i den grad være på vagt!” Morten M. fremstiller ikke sig selv som korsridder uden, at han har tænkt sig utroligt godt om. I en tid, hvor “bevægelserne” har en kæmpe, ja nærmest kolossal indflydelse, skal vi, der tænker anderledes og vil noget andet end mere eller mindre letkøbt retorik, se Mortens form grundigt efter i sømmene. Jeg er overbevist om, at DF’s “ulv i præstekjole” - den nye tids missionær - efter grundig analyse og omtanke prædiker for mange frafaldne men spændt lyttende her i min kommune (Sorø). Og Morten er ikke en latterlig udgave af Jeppe på Bjerget, som ser sig vågne op i biskoppens seng. Morten ved, at en stort udsnit af den danske vælgerskare både til højre, til venstre og i midten ser frem til en genrejsning af den del af den stolte nationalarv, som Holger Danske er symbolet på. Og når Søren Espersen i sagens tjeneste træder til side og har givet rum for, at Morten nu kan iscenesætte sig selv som Holger Danskes væbner, som skal gøre hans konges krigssværd skarpt og klar til værdikamp, tror jeg, at det skal tages helt alvorligt. Vi skal og må vi ikke igen undervurdere den “bevægelse”, der kan komme ud af al den symbolsnak. Der var engang, at en meget stor del af vores folk og specielt fra min egen arbejderklasse, faldt for en pudsig, rund mand, som talte med umiskendelig bornholmsk klang, i den bedste sendetid på det nationale monopol-TV. Han blev også latterliggjort (også af os) for at sidde og prale af sit nul-procent skattekort og sin retorik om “at den, der snyder i skat er den nye tids Robin Hood”. Vi grinede, gjorde vi, og rystede på vores hoveder. Men vi misforstod totalt signalets styrke, symbolikken og virkningen ude blandt folket, ja vi gjorde. Vi kendte ikke vores besøgelsestid dengang! Men skal vi, kære venner, ikke blive helt enige om, at den fejl begår vi ikke en gang til, for denne gang anerkender vi samlet, at Morten Messerschmidt ikke bare er i gang med at udføre en stunt blot for at få NB sat skakmat. Når han graver stridsøksen op af den danske kernemuld, er det ikke showtime. Jeg frygter ikke Morten Messerschmidt, men der er en vigtig grund til, at han afløser Søren Espersen, og det er fordi Morten ikke bare er mere intelligent end Søren. Han er meget mere farlig, når han bruger tro og folkesjæl som våben. Lad os derfor også slibe vores våben, for selvom Morten er stærk i symbolkampen, har vores historie fostret en folkelig styrke, der stiller op uden frygt. Men vi kæmper kun effektivt, hvis vi holder os vågne både på Christiansborg og i kommunerne og analyserer os frem til og forbereder os kamp.

Jeg er enig med Dan Kiving - vi skal virkelig være på vagt.For dette handler helt klart IKKE om kristendom - det handler om højrenationalisme og populisme.Jeg henviser lige her til en spændende bog om dette og herudover et citat fra Informations boganmeldelse ( der er tale om en gen-udgivelse)
Theodor W. Adorno ”Aspekter af den nye højreradikalisme” fra 1967
For Adorno at se er der noget ”fiktivt” over de højreradikales tiltro til nationalstaten.Jo objektivt svagere den bliver i skyggen af de 2 supermagter,desto større tiltro synes de højhreradikale politikere at få til den. Nationalismen bliver til noget ”overvurderet” og tiltroen til den virker ”skinger”. Nationalstaten bliver til en manisk fantasme, og efterhånden mister de højreradikale forbindelsen til deres begærsobjekt, deres ”egentlige substantielle grundlag”.
Til syvende og sidst ender de med kun at være optaget af deres egen propaganda, mener Adorno. Undergangsfantasier og storhedsvanvid tager over. Når først håbet er ude, ønsker de højreradikale en frelsende katastrofe, og de flygter ind i ”den lystfulde apokalypses retorik”.

Lidt mærkeligt kommentarer, når den socialdemokratiske udlændingeminister har udtalt at DF har haft ret i tyve år, og Socialdemokraterne har sovet i timen!

Altså det du kalder

højrenationalisme og populisme!
DF og Socialdemokraterne deler de vælgere lille fjols 🤭

Lille fjols? er det nu også nødvendigt

la´ham bare Annette - det er da meget sødt.Jeg tror ikke lige han har fået læst indlægget færdig.Det er nok desværre det der sker ind imellem på kommentatorspor - nogen ser et bestemt ord og springer op som en trold.I øvrigt har manden ret i, at Dansk Folkeparti rent faktisk har været med til at fremføre en nødvendig stillingtagen i et svært emne.Problemet er bare for DF, at de ( da de var et projektparti) har måtte lide den tort, at når opgaven er løst så er indholdet også væk.Men det nationalkonservative lever i bedste velgående: både hos Venstre, Konservative,resterne af DF og (i særdeleshed) hos Ny Borgerlige.Det er det artiklen handler om - og her er og bliver det nødvendig at være årvågen og deltage komcentreret og kompetent i debatten.

Opgaven løst?
Jeg læste såmænd det hele!
Men du tror vel selv på det🤪
Sammen med de andre 10-15 procent af danskerne!

Annette du har ret.
Ignorant er et bedre udtryk

Annonce