På Christiansborg og i medierne har især sagen om de afghanske tolke været i fokus, og det kan du læse mere om andetsteds her på Netavisen Pio.

I dag er der fire historier i vores nyhedsoverblik, med nyt fra retssalsdramaet med Morten Messerschmidt, ny kritik af regeringen, en politianmeldelse af en tidligere kommunal topembedsmand og et mærkværdigt parti, som nu lakker mod enden.

Messerschmidt hævder ikke at have læst omstridt kontrakt

Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, nægter at vidst, at en omstridt kontrakt indholdt urigtige oplysninger.

På andendagen af retssagen mod Morten Messerschmidt, blev han således spurgt om, hvorfor han med sin underskrift godkendte kontrakten med et hotel i Skagen, når den  indeholdt urigtige oplysninger om, at en ansat i partiet, nemlig sekretariatschef Jeanie Nørhave, var ansat på hotellet.

Kontrakten er central for sagen og lyder på små 100.000 kroner – det beløb, Morten Messerschmidt er anklaget for at svindle med - og anklager ville gerne høre, hvordan Dansk Folkepartis næstformand med sin egen underskrift kunne godkende en kontrakt med en så graverende fejl.

“Jeg læser den ikke,” svarede Morten Messerschmidts og henviste til, at han havde folk til den slags. Han måtte dog erkende, at “det ligner umiskendeligt min underskrift.”

Efterfølgende forklarede Jeanie Nørhave under sin afhøring, at Morten Messerschmidts assistent var kommet ind på hendes kontor med en kontrakt mellem Meld og Color Hotel. Kontrakten indeholdt kun den første og den sidste side.

Assistenten sagde, at sekretariatschefen skulle skrive under, fordi det var hende, der havde formidlet kontakten mellem Meld og Color Hotel.

Men andre ord var Jeanie Nørhave ikke klar over, at hun skrev under på en kontrakt mellem Meld og et hotel og blev efterfølgende overrasket over at erfare sagens rette sammenhæng, fortalte hun i retten.

Regering får kritik: Stadig skoler med over 30 procent ikke-vestlige elever

Socialdemokratiet får kritik for ikke at have indfriet et mål ni år inden, de har lovet det skulle være opfyldt. Ministeren deler kritikken. Det skriver DR.

Partiet lancerede i 2018 en målsætning om at der i 2030, ikke må være skoler eller daginstitutioner med mere end 30 procent ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Efter to år i regering er der ikke sket noget nævneværdigt med tallene, og det får både de radikale og Dansk Folkeparti til at kræve handling.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udtrykker forståelse for, at partierne synes, at det går for langsomt. Det forklarer hun bl.a. med at der har været corona.

"Vores valgløfte er, at vi når vi når 2030, så skal vi være under 30 procent på alle skoler. Det står vi sådan set ved. Og så har vi mistet et år på grund af corona i forhold til at kunne nå den målsætning. Men det, der så er sket i mellemtiden, er faktisk, at vi har fået landet en bred politisk aftale om elevfordeling på gymnasieområdet. Og det betyder, at der er politisk vilje til det, og det er jeg rigtig glad for," siger hun.

Hun lover, at der "efter sommerferien" vil ske noget.

Læs hele historien her.

Riskær Pedersen dropper parti - igen

Borgerlisten, som er stiftet af erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen, vil ikke stille op ved næste folketingsvalg. Det fortæller han til mediet Den Uafhængiges morgenradio.

Projektet giver "ikke længere" mening, lyder det fra partistifteren.

Borgerlisten har derfor sat indsamlingen af underskrifter i bero.

Klaus Riskær Pedersen forsøgte ved sidste folketingsvalg at komme i folketinget med partiet "Partiet Klaus Riskær Pedersen", men partiet klarede ikke spærregrænsen og partistifteren meddelte herefter at han ville nedlægge partiet.

Partiet skiftede dog istedet navn til Borgerlisten og har siden forsøgt at skaffe nye underskrifter til igen at blive opstillingsberettiget. Det er i skrivende stund blevet til 4.184 underskrifter.

Klaus Riskær Pedersen vil - frem til næste folketingsvalg - modtage 988.845 kroner i offentlig partistøtte som resultat af at 29.965 danskere satte deres kryds ved Riskærs parti. Penge som Riskær bedyrer han vil bruge på at præsentere idéer for regeringen og ved økonomisk at støtte kandidater fra andre partier.

Læs hele historien her.

Kommune politianmelder tidligere direktør

Greve Kommunes byråd har besluttet at politianmelde kommunens fyrede kommunaldirektør Claus Thykjær.

Det skriver borgmester Pernille Beckmann (V) på Facebook.

Den daværende kommunaldirektør blev fritstillet efter at det er kommet frem, at han havde gjort brug af kommunens kreditkort til private formål, blandt andet ishockeybilletter og dagligvarekøb.

Kommunen havde i første omgang indgået en aftrædelsesaftale med Claus Thykjær, men hvis politiets efterforskning viser, at han har begået noget kriminelt, så kan kommunen slippe for det.

Claus Thykjær har tidligere sagt, at der i alle tilfælde er tale om fejl, hvor han har taget fejl af sit eget og kommunens kreditkort.