Messerschmidt-tal giver bagslag: Indvandring fra islamiske lande langt større, da DF var støtteparti for borgerlige regeringer - end under Mette Frederiksen

Fakta-tjek

Messerschmidt-tal giver bagslag: Indvandring fra islamiske lande langt større, da DF var støtteparti for borgerlige regeringer - end under Mette Frederiksen

Hummelgaard om DF-påstande: “Kampagnemetoder, der er taget direkte ud af MAGA-håndbogen” 

Morten Messerschmidt (DF)
Billedtekst
Morten Messerschmidt (DF)
Foto: Dansk Folkeparti

“KÆMPE BOMBE UNDER UDLÆNDINGEPOLITIKKEN!”

Sådan skriver DF’s formand Morten Messerschmidt med store versaler i et opslag på Facebook 27. februar - dagen efter valget blev udskrevet.

I opslaget skriver Morten Messerschmidt blandt andet, at “den islamiske indvandring” er steget med 2.779 procent under Mette Frederiksens regeringstid fra sommeren 2019 til nu:

Ja, du læste rigtigt: 2779% !!!

“Ja, du læste rigtigt: 2779% !!! Nu kan der ikke længere være tvivl. Socialdemokratiet fører IKKE stram udlændingepolitik,” skriver Morten Messerschmidt.

Opslag rammer DF som en boomerang

Men nu rammer Messerschmidt-opslaget Dansk Folkeparti i nakken. 

Berlingske har således faktatjekket tallet, og det viser sig at indvandringen fra Menapt-landene og Bangladesh (Menapt-landene består af landene fra Mellemøsten, Nordafrika, Tyrkiet og Pakistan) var langt større i perioden 2015 til 2019, hvor Dansk Folkeparti var støtteparti for V-regeringen og siden VLAK-regeringen - end under de to Mette Frederiksen-regeringer fra 2019 til nu.

Læs også:Stoklund: Messerschmidt overdriver tal om udvisningsdømte med “mindst 400 pct.”

Berlingske anfører - med Udlændinge- og Integrationsministeriet som kilde - at indvandringen steg med 13.372 personer fra 2019 til 2025 fra Menapt-landene og Bangladesh. Altså i den periode Mette Frederiksen har stået i spidsen for først en ren S-regering, siden SVM-regeringen.

Men fra 2015 til 2019 steg indvandringen fra Menapt-landene og Bangladesh med 24.805 personer. 

Altså i den periode, hvor Lars Løkke Rasmussen stod i spidsen for først en ren Venstre-regering, siden en VLAK-regering. DF var støtteparti for begge Løkke-regeringer.

Med andre ord: I den periode hvor Dansk Folkeparti var støtteparti - 2015 til 2019 - indvandrede 11.433 flere fra Menapt-landene og Bangladesh - end under Mette Frederiksens-regeringstid (2019 til 2025).

Berlingske har på den baggrund spurgt Morten Messerschmidt, om han finder det retvisende at påstå, at den “islamiske indvandring” er steget med flere tusinde procent under Mette Frederiksen, og hvordan han forholder sig til, at indvandringen fra Menapt-landene og Bangladesh steg langt mere, da Dansk Folkeparti var støtteparti for V- og VLAK-regeringerne.

Messerschmidt svarer ikke på spørgsmålet fra Berlingske. Det gør derimod partiets indfødsretsordfører, Mikkel Bjørn. Og han forsvarer tallene i Morten Messerschmidts opslag:

Læs også:Messerschmidt satser stort på sociale medier

“Virkeligheden er, at den procentvise stigning i nettoindvandringen har været meget, meget stor, siden Mette Frederiksen overtog magten. Det er humlen i de her tal.”

placeholder

 

Hummelgaard: DF manipulerer igen med tallene

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) konstaterer over for Berlingske, at Dansk Folkeparti “igen, igen manipulerer med tallene”. Han betegner det som “kampagnemetoder, der er taget direkte ud af MAGA-håndbogen”.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S), er heller ikke imponeret. I et opslag på Facebook skriver han, at Morten Messerschmidt igen snyder med tallene:

Igen snyder han

“Senest har Messerschmidt manipuleret med nogle andre tal. Nu påstår han, at den muslimske indvandring under Mette Frederiksen er øget med 2779 pct. Igen snyder han og lader igen som om, at indvandringen startede i 2019. Men den hoppede Berlingske ikke på.”

Og:

“De faktatjekkede Messerschmidt og kom frem til noget helt andet; nemlig at indvandringen var større under den tidligere blå regering, og at de samme personer kan være talt med flere gange i den opgørelse Messerschmidt bruger, ligesom tallene ikke siger noget om, hvorvidt de rejsende slår sig ned i Danmark.”

placeholder

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Mandag den 02.03.2026 - 13:32

Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti er obsolete.

Det samme kan siges om Danmarksdemokrater og Borgernes Parti (og det endog før de er kommet i folketinget). Tiden er løbet fra dem. De nåede ikke en gang at gøre noget som helst andet end at larme og slå på store trummer.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Mandag den 02.03.2026 - 23:53

Tal er tal!

Tale er tale!

Alligevel har statsminister Mette Frederiksen ved flere lejligheder i folketingssalen takket Pia Kjærsgaard fordi hun omvendte Socialdemokratiet og især selveste den unge røde Mette Frederiksen, således at Socialdemokratiet i Danmark i modsætning til de fleste socialdemokratier rundt om i Skandinavien og Europa er blevet elimineret til små ubetydelige partier, der de seneste årtier er forsvundet fra regeringskontorerne, simpelthen fordi Dansk Folkeparti blev “stue-rene” i det danske socialdemokrati årtier før de europæiske socialdemokratier forstod hvor de europæiske vælgere havde bevæget sig i forhold til indvandrerspørgsmålet:

Statsminister Mette Frederiksen (S) har i løbet af sin regeringsperiode anerkendt det markante skifte i dansk udlændingepolitik, som Pia Kjærsgaard (DF) var med til at bane vejen for.
Her er hovedpunkterne i den politiske udvikling:
Roser fra Socialdemokratiet: Mette Frederiksen har ved flere lejligheder (eksempelvis omkring 2020) rost Pia Kjærsgaard og DF's indsats i udlændingedebatten, idet hun har udtalt, at de "så rigtigt" i forhold til behovet for en strammere kurs.
Anerkendelse af kursen: I forbindelse med en forespørgselsdebat, som Pia Kjærsgaard havde indkaldt til, udtrykte S-ordfører Rasmus Stoklund anerkendelse af Pia Kjærsgaards "årelange kamp mod den slappe" udlændingepolitik.
Strategisk skifte: Mette Frederiksen har overtaget og videreført en restriktiv udlændingepolitik, hvilket har ført til bemærkninger om, at Socialdemokratiet har rykket sig markant mod højre og nu fører en politik, som DF og Le Pens toprådgiver tidligere har argumenteret for.
Det er altså korrekt, at Mette Frederiksen har givet Pia Kjærsgaard delvis ret i hendes tidligere politiske linje, hvilket er sket som led i Socialdemokratiets omfattende omlægning af udlændingepolitikken.

Statsminister Mette Frederiksen (S) giver fredag en opsang til udlændinge, der undertrykker andre.
Hun roser Pia Kjærsgaard (DF) for at have set rigtigt, hvad angår den stramme udlændingepolitik og erkender, at hun selv har ændret holdning.
Den tidligere formand for Dansk Folkeparti har indkaldt statsministeren til en forespørgselsdebat i Folketingssalen fredag. Mette Frederiksen mener, at politikerne i en årrække har været for slappe og stillet for få krav til udlændinge, der kommer til Danmark.
- Vi ser for mange tendenser fra folk, der kommer udefra, hvor de undertrykker individet, men det vil vi aldrig kunne acceptere. Grundloven står over religion.

Georg Metz: Mette Frederiksens hengivne ord til Pia Kjærsgaard
Mette Frederiksens taksigelser af Kjærsgaards indsats kan sagtens have været en invitation til DF’s vælgere om at komme over til S uden fare for blødsødenhed..

Taler er blevet til tal…

Så er der folketingsvalg påny…

14 elever i klasserne i lilleskolen.

3 forskellige sprog. 3 forskellige religioner. Stuerene det bliver I aldrig!

Med en lærer for hver 14 elever kan integrationen måske lykkedes…

Socialdemokratiet har med deres folkeskoleudspil endelig påtaget sig fortidens synder…

“Stuerene” det bliver I aldrig!

Med kun 14 elever i klasserne får læreren måske en chance for at skaffe et fælles sprog, en fælles kultur og en fælles historie: Vi kan godt, hvis blot der er tid til den enkelte og fællesskabet! Hertil kommer et fælles skriftsprog og evnen til at læse og forstå dansk! Og det matematiske sprog med jysk tungsind! Rettidig omhu lig økonomisk sans!

I Danmark betyder tal alt! Så pyt med Store Bededag! I Danmark kommer tal og statistik før Vor Herre!

Siger Vor Mor!

Og så bliver det ikke større!

Med mindre Mette Frederiksen roser sin mentor:

For halvandet år siden valgte Pia Kjærsgaard, at det var slut med tilværelsen på Christiansborg. 10. januar 1984 blev Pia Kjærsgaard valgt ind i Folketinget, men da Mette Frederiksen torsdag udskrev valg, er det endegyldigt tæt på at være helt slut for Dansk Folkeparti-ikonet.
Vemodig Pia Kjærsgaard færdig efter 42 år: – Men den rigtige beslutning.

Socialdemokratisk anerkendelse: Efter udmeldingen om hendes exit har prominente socialdemokrater, inklusiv udlændingeordfører Frederik Vad, anerkendt Pia Kjærsgaards betydning for dansk politik. De har udtalt, at det var "uhyre vigtigt for den nyere danmarkshistorie", at hun gik ind i politik, og at hun har taget tæsk for holdninger, som andre tidligere rynkede på næsen af, men som nu er blevet en del af den politiske konsensus.

“Stuerene, det bliver I aldrig!

Tallene flyver om ørerne på os, som droner og missiler i Ukraine og Iran..

Hvor er det såkaldte sammenhold! Og stå tættere sammen i bussen!

Macron kommer udefra og redder socialdemokraterne i sidste time: nuklear afskrækkelse.

nuklear afskrækkelse - nuklear afskrækkelse - nuklear afskrækkelse

Smag på ordet!

I stedet for: Stram indvandringspolitik!

“Stuerene det bliver I aldrig!”

Russerne er blevet vores nye hovedfjende!

Det er dagens tale!

Alt imens tallene fyger hen over forårs-valget som forløbere for pollen-allergikere…

Er du i tvivl om hvilken type og om der er mange pollen i luften, der hvor du befinder dig? Har du pollenallergi kan det være en fordel at planlægge efter pollenprognoserne, som giver dig mulighed for at tjekke pollental for i dag og i morgen.

Tal på tal!

“Stuerene det bliver I aldrig!”

Forårs-valget er over os!

Der er tal på drengen…

Og går det rigtig slemt, ja, så kommer selv Nyrup på banen…

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 03.03.2026 - 00:43

Mette, Troels og Lars har fundet deres fælles valgord:

Macron kommer udefra og redder socialdemokraterne i sidste time: nuklear afskrækkelse.

nuklear afskrækkelse - nuklear afskrækkelse - nuklear afskrækkelse

Smag på ordet!

Det er kernen i deres fælles politik!

Hvad indad tabes - Store Bededag - ren drikkevand - solcelleparker - havvindmølleparker - rene fjorde og vandløb - folkeskolen og børns trivsel - ja, det skal udad vindes:

Macron kommer udefra og redder socialdemokraterne i sidste time: nuklear afskrækkelse.

nuklear afskrækkelse - nuklear afskrækkelse - nuklear afskrækkelse

Smag på ordet!

dissuasion nucléaire

Så bliver det ikke flottere!

Frankrig og Danmark står sammen mod russerne!

Alliancen er tidligere set i historien:

“Danmark-Norge var i en tvungen alliance med Napoleon fra 1807 til 1814 efter det britiske bombardement af København. Frederik 6. holdt fast i alliancen, hvilket resulterede i statsbankerot og tabet af Norge til Sverige ved Freden i Kiel i 1814. Danmark var dermed på tabersiden i Napoleonskrigene”

I 2026 er der påny krig i Mellemøsten!

Iranerne flygter til Skandinavien i titusinder…

I håb om demokrati og medindflydelse…

Som alle andre danskere…folk der stemmer på DF…

Stuerene det bliver I aldrig!

Iranere håber på det bedste i Skandinavien…

2% demokratiets vugge…

I lille Danmark…

Hvor selv en sosu’er skabte sit eget parti og sad i Folketinget i 42 år…

Sikke et land…

Iranernes paradis på jord…

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 03.03.2026 - 12:35

Det hører til sjældenhederne at jeg føler en trang til at rose “Tanten “ i Pilestræde . Men i dette tilfælde skal Berlingske da have ros for at lave et faktatjek på et Messerschmidt og DF postulat . Avisen skal sgu have en 🌹herfra .

Det er da rart at se at der stadig er lidt lidt anstændighed tilbage i “ Den gamle Dame “ . Jeg var ellers begyndt at frygte at hun var begyndt at sande helt til i et småborgerlig snæversyn

Indsendt af Bjarne (ikke efterprøvet) den Onsdag den 04.03.2026 - 15:08

DF Morten Trump kan ikke huske at der var flere indvandrere i hans tid...

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.