Messerschmidt udnytter uvidenhed om EU

’Lakridspibesagen’ udstillede ikke blot de danske mediers uvidenhed om EU. Den viste også, at DF’s Morten Messerschmidt er parat til at bruge alle kneb i kampen for at blive genvalgt.
I sommers skrev Dansk Folkepartis EU-parlamentsmedlem Morten Messerschmidt et tankevækkende indlæg om de danske mediers EU-dækning eller mangel på samme.

I sit blogindlæg kritiserede Messerschmidt det forhold, at mens 2.000 journalister glædeligt strømmede af sted til Roskilde Festival, for at rapportere om dødsdruk og nøgenløb, var det kun et forsvindende lille antal af deres kollegaer, som gad beskæftige sig med det, der foregik i EU. Og dette på trods af, at en ikke ubetydelig del af dansk lovgivning direkte eller indirekte stammer fra Bruxelles. Den præcise andel er ukendt, men mellem 60 til 80 procent nævnes ofte i debatten.

De danske mediers historie om lakridspiben vil svare til, at CNN rapporterede, at ’Danmark’ havde besluttet at forbyde halalkød, fordi Dansk Folkeparti havde fremsat et beslutningsforslag i Folketinget om ikke at servere halalkød på hospitaler og i børnehaver.

Et tydeligt eksempel på de danske mediers mangelfulde kendskab til EU fik vi i sidste uge, da Altinget bragte historien om, at ’EU’ ville forbyde lakridspiber. Efterfølgende sprang blandt andet DR, Politiken, Jyllandsposten og Berlingske med på vognen, og de sociale medier flød over med harmdirrende indlæg fra vrede danskere.

Sagen indeholdt alt det, der skal til, for at få os op i det røde felt. Hvad bildte denne latterlige, udemokratiske, centralistiske, bureaukratiske og ikke mindst formynderiske institution sig ind? Få stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor lakridspiben egentlig var truet, eller hvem ’EU’ i denne sammenhæng egentlig var.

Det kom først frem senere på dagen, da Europa-Kommissionens kontor i Danmark udsendte en forklaring. Baggrunden for historien var et direktivforslag fra EU-kommissionen, som skal harmonisere de regler, der gælder for salg af tobak i EU’s medlemslande. Hertil har Europa-Parlamentets Grønne gruppe - som tæller blandt andre SF’s Margrethe Auken - stillet et ændringsforslag, som foreslår at forbyde såkaldte ”tobaksimmiterende produkter”. Der er eksempelvis slik og legetøj, der er formet som tobaksprodukter, og som appellerer til mindreårige.

Men fra at en enkelt gruppe har fremsat et ændringsforslag, og til at noget er forbudt på europæisk plan, er der jo altså et godt stykke. Ændringsforslaget skal først vedtages i Europa-Parlamentet, og derefter skal det vedtages i Rådet, hvor landenes ministre er repræsenteret. Og selv hvis den Grønne gruppes forslag skulle blive stemt igennem begge steder, er det tvivlsomt, om lakridspiben vil falde ind under den gruppe af ”tobaksimmiterende produkter”, som vil blive forbudt.

De danske mediers historie om lakridspiben vil svare til, at CNN rapporterede, at ’Danmark’ havde besluttet at forbyde halalkød, fordi Dansk Folkeparti havde fremsat et beslutningsforslag i Folketinget om ikke at servere halalkød på hospitaler og i børnehaver.

Sagen demonstrerer også, at Morten Messerschmidt - efter selv at have harceleret mod den manglende dækning - ikke holder sig for fin til at udnytte uvidenheden, når det kan udnyttes i kampen for at fremme egne dagsordener.

Her kunne Messerschmidt jo være kommet de hjælpeløse journalister til hjælp. En kort opdatering med ”Ro på venner, vi har altså ikke vedtaget sådan et forslag i Europa-Parlamentet, det er bare et forslag fra en enkelt gruppe, og det bliver næppe vedtaget”, kunne have fået diskussionen ned i nogle mere rimelige proportioner.

Men i stedet valgte Messerschmidt at sætte fut under kedlerne. Han var nemlig en af kilderne på Altingets oprindelige historie: ”Det er både en arrogant nedvurdering af forbrugernes intelligens og et udtryk for, at man i EU blander sig i alt muligt, der er et eller andet sted imellem ligegyldigt og dybt latterligt”, udtalte Messerschmidt. Resten af dagen hamrede han så ellers løs på ’forbuddet’ på både Facebook og Twitter.

Lakridspibehistorien viser, at de danske journalister endnu har lang vej igen, når det kommer til at dække EU på en relevant og nuanceret måde. Men sagen demonstrerer også, at Morten Messerschmidt - efter selv at have harceleret mod den manglende dækning - ikke holder sig for fin til at udnytte uvidenheden, når det kan udnyttes i kampen for at fremme egne dagsordener.

Det bliver nok desværre ikke sidste gang, vi oplever en Messerschmidt, der taler med to tunger, når det handler om at oplyse danskerne om EU.


Kommentarer fra Facebook