Metal-formænd om stigende inflation: Arbejdsgiverne må betale

Den stigende inflation giver hård kamp om lønkroner ved industriens lokale lønforhandlinger.
Lige nu er tillidsfolk i en lang række industrivirksomheder i gang med lokale lønforhandlinger med arbejdsgiverne.

Skal man tro to lokale fagforeningsformænd, er tiden nu kommet til markante lønstigninger til de ansatte i industrien.

Trods finanskrise og næsten to års corona-nedlukning har virksomhederne haft solide overskud, mens lønstigningerne til de ansatte har været beskedne.

Samtidig lægger de seneste måneders stigende inflation pres på reallønnen. Højere priser på varme, elektricitet og almindelige forbrugsvarer betyder, at indholdet i lønningsposen rækker kortere, når regningerne skal betales.

indholdet i lønningsposen rækker kortere

Derfor lægger blandt andet Dansk Metal op til klækkelige lønstigninger ved de lokale lønforhandlinger, som er aftalt gennem overenskomsterne på industriområdet.

Ikke fulgt med

I Dansk Metals afdeling i Herning peger den lokale formand, Egon Nykjær, på, at lønningerne for hans medlemmer ikke er fulgt med den stigende produktivitet i virksomhederne. Derfor har arbejdsgiverne råd til gode lønstigninger, siger han.

”Vi har haft en diskussion med vores tillidsrepræsentanter om, at lønstigningerne har været for lave de sidste år målt i forhold til produktiviteten. Løn og produktivitet plejer at følges ad. Men sådan har det ikke været siden finanskrisen,” siger Egon Nykjær til Netavisen Pio.

der er råd til gode lønstigninger

”Det betyder, at der er råd til gode lønstigninger. Danmark skal jo ikke være et lavtlønsland. Tværtimod er vi meget konkurrencedygtige, uagtet at vores lønninger er højere end så mange andre steder,” siger han og peger samtidig på, at mange virksomheder kommer ud med flotte regnskaber.

”Det indikerer, at der er råd,” siger Egon Nykjær.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser en årlig inflation på 5,4 procent. Det er det højeste niveau i de seneste 35 år. Beregninger har vist, at de stigende priser på årsplan løber op i over 20.000 kroner for en gennemsnitsfamilie.

Det har skabt bekymring for nedgang i reallønnen.

Svære forhandlinger

I Dansk Metal Østjylland fortæller afdelingsformand Daniel Dallerup, at det er svært for de lokale tillidsfolk, at komme igennem med lønstigninger, der kan betale for de stigende udgifter i hverdagen. Også selvom virksomhederne under corona-nedlukningen har klaret sig godt økonomisk.

så kan vi ende med en nedgang i reallønnen

”Det har været svære forhandlinger rundt omkring. Set med vores briller burde der i de fleste virksomheder være råd til i hvert fald en nulløsning i forhold til inflationen, så reallønnen bliver sikret,” siger Daniel Dallerup til Netavisen Pio.

”Vi kan se, at vi lige nu ligger på en inflation på omkring de fem procent. Men det generelle billede er, at det svært at hente over de her 3,5 procent. Så det har bestemt ikke været nemt at få bare en realløns-nulløsning. Kigger man samlet set over de sidste tre år, så kan vi ende med en nedgang i reallønnen i den her overenskomstperiode,” lyder det fra den århusianske Metal-formand.

 

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Interessant bliver det om metal-arbejdere med gasopvarmning i hjemmet, skal have særligt høje løntillæg. Ellers risikerer man jo at arbejdskraften flytter til sikre fjernvarmeegne!

Mette Frederiksen elsker jo den danske model! Argumentet er det afgørende! Eller truslen!

Det ser vist ud til, at der er sket en fejl, og de sidste 600 linjer af dit indlæg er faldet ud.

Thor, eller også har Aksel indset at ingen læser hans laaaange indlæg.

Jeg er ved at have et indlæg klar på ca. 300 A4 sider. Skal lige pudses af.

Dine tidligere indlæg tyder på at du gerne vil overgå Aksel på antal linier. Du er tæt på at erobre 1. pladsen
.

Vi bliver rigere og rigere og har mindre og mindre råd.

De blå svindler værdier har ramt Danmark. Man skal gøre sig fortjent til at leve nu.

De blå svindler værdier

det RØDE SVINDLERHOLD har hentet en etbenet pirat til Danmark
.

Husk at inflation er EFTER-skat-kroner.
Lønstigninger på 5% dækker - efter skat - kun cirka halvdelen af prisstigningerne.

Det er først og fremmest de stigende priser på naturgas, som driver hovedparten af den nuværende inflation. Priserne på fødevare har været stigende de seneste år og længe før krigen i Ukraine. Lidt underligt er det, at prisen på f.eks. hakket grisekød er steget en hel del samtidig med afregningsprisen pr. kg. gris den danske landmand får er historisk lav - Hvem er det, som tjener kassen her?

Da det er Danish Crown, som opkøber og slagter langt størsteparten af de millioner af grise der hvert år slagtes i Dannmark må det jo så være dem der scorer kassen. Eller er det detailhandlen? De slås jo begge med el og gaspriser og ekstreme lønstigninger. Grisehår skal gas svitses og der skal være lys i produktionshaller og butikker og køl på kølediske - Det må jo være her pengene forsvinder hen.

Eller er det den sædvanlige blå svindel og bedrag vi igen er udsat for?

I øvrigt. Landmænd i EU tjener lige nu kassen på deres hvedeproduktion, som vi andre så må betale hele to gange for. Først gennem den enorme skattefinansierede EU landbrugsstøtte, som årlig koster 1.900.000.000.000 kr. og er skabt for at sikre billige tilgængelige fødevare i EU. Og så må vi betale igen gennem stigende priser på bl.a. hvede. Det er jo helt galimatias. EU landbrugsstøttet er jo netop skabt som kompensation til landbruget for at sikre billige og tilgængelige fødevare i EU. Så landbruget kasserer dobbelt lige nu. Først en milliard tung EU landbrugsstøtte og siden en milliard tung ekstra indtægt grunden stigende fødevare priser i verden. Der er noget helt galt her.

Annonce