Senest Dansk Metal havde medlemsfremgang toppede Take That, Boyzone og East 17 hitlisterne, danskerne gik i biografen for at se Braveheart og Se7en og Poul Nyrup Rasmussen var statsminister.

Men siden dengang, i midten 1990’erne, er det kun gået en vej. Tilbage. Lige indtil nu.

Den seneste medlemsopgørelse fra Dansk Metal afslører således, at der for første gang i årtier kommer flere organiserede industriteknikere, smede, mekanikere, it-supportere i fagforeningen.

Ved den seneste medlemsopgørelse er der kommet over 200 flere medlemmer end året før. Med andre ord er der i år kommet 0,3 procent flere metallere i medlemskartoteket.

Med udsigt til Ankers Sydhavn

At det på den måde er lykkedes Dansk Metal at knække kurven, har krævet en systematisk ændring af den måde, man har arbejdet, fortæller forbundsformand Claus Jensen i et interview med Netavisen Pio.

Vi møder ham i mødelokalet på øverste etage i Dansk Metals hovedkontor i udkanten af København, med en smuk udsigt over Anker Jørgensens gamle Sydhavnen og endnu længere væk kan man se lysmasterne på Valby Idrætspark.

På kontoret er der ingen røde faner og væggene prydes ikke med portrætter af kommunistiske koryfæer, som man indimellem ser i andre fagforeninger. Hvis man ikke vidste det, kunne det lige så godt være en mellemstor IT-virksomhed.

Claus Jensen sætter sig for enden af det store mødebord. Som formand for en af landets store, og mest indflydelsesrige fagforeninger, er det nok ikke en helt uvant placering.

Han er netop blevet genvalgt til sin tredje periode som forbundsformand for Dansk Metal. En post som giver den joviale fynbo en unik placering i det danske samfund. Som hovedforhandler på industriens overenskomster, men ikke mindst som en vigtig politisk stemme i kampen for at bevare produktionsarbejdspladser i Danmark.

Medlemsfremgang for første gang i 25 år. Hvad har I gjort?

“Vi har gjort det med flere ting. For eksempel digitaliseringen af vores a-kasse, som vi startede med i 2003. Da vi startede, var der ikke mange virksomheder der rigtig vidste, hvad digitalisering var. Der var vi virkelig nogen af first-moverne. Det har givet os muligheden for at systematisere mange flere ting.

Det var fastholdelsen af vores medlemmer, vi var for svage til.

På den måde har vi kunnet identificere problemstillingerne og set på, hvor vi kunne bruge pengene bedst i forhold til hvervning og fastholdelse.

Data gav os muligheden for at måle direkte på de ting, vi gjorde: Virker det eller virker det ikke?

Fastholdelse er i virkeligheden det, der er problemet. Hvis vi ikke havde nogen der forlod os, så ville vi have ret mange medlemmer, for vi er gode nok til at hverve.”

Et er at have data, men hvordan bruger I det i dagligdagen?

“Så har vi også gjort det, at vi har ansat et phoner-team, som ringer ud til medlemmerne på baggrund af de data, vi har fået. Hvor tit skal vi kontakte medlemmerne, hvad er det for nogle grupper.

De får i hvert fald klædt tillidsrepræsentant på til at kunne overbevise folk ude på virksomhederne

Endelig handler det om vores tillidsrepræsentanter. De gør virkelig en forskel. Virksomheder uden tillidsrepræsentanter har ofte en ringe organiseringsgrad.

Vi kan se på tallene, at der er en målbar forskel på, om tillidsmanden har G1, G2, G3 eller G4 (Grundkursus i fagligt arbejde, overenskomster og forhandling, red.) - og altså hvor veluddannet tillidsfolkene er og hvor høj organisationsgraden er på virksomheden. De to ting hænger sammen."

"Det er selvfølgelig også et cadeau til vores undervisere oppe på Metalskolen, for så gør de jo et godt stykke arbejde. De får i hvert fald klædt tillidsrepræsentant på til at kunne overbevise folk ude på virksomhederne om, at det er en god ide at være medlem af en overenskomstbærende fagforening.

”Det er ikke nogen billig fornøjelse. For det er dyrt at have tillidsrepræsentanter på kursus. Men omvendt: Hvis vi kan stoppe medlemstilbagegangen - og som nu få lidt medlemsfremgang - så er det en god investering for os og for hele den danske model.”

Hvad tænker medlemmerne

Claus Jensen bruger også tillidsrepræsentanterne som en art fokusgruppe for at få en fornemmelse af medlemmernes holdninger til politik.

“Når vi satser så meget på tillidsmandsuddannelsen, som vi gør, så er det også noget, der står meget højt på min egen to-do-liste,” siger forbundsformanden.

“Det er noget, jeg prioriterer kæmpe-højt. Nu har jeg været formand i otte år, og vi har vel omkring otte G4-kurser om året, og jeg har kun misset et kursus i de otte år.

Et er, at det sender et værdifuldt signal til tillidsrepræsentanterne, at formanden kommer forbi. Men det er mindst lige så værdifuldt for mig at høre på dem. Få en vurdering af hvad der sker ude i landet, og hvad det er for nogle problemstillinger, som de går med.

Hvad tænker de i forhold til den grønne omstilling? Fleksibilitet, mobilitet? Alle de ting, der indimellem dukker op på den politiske arena. Der er det værdifuldt for mig at vide, hvad tænker vores medlemmer, hvad tænker vores tillidsrepræsentanter.”

Fokusere på det vi kan selv

En stor udfordring for fagbevægelsen har været, at medlemmerne enten har meldt sig helt ud af det faglige system, eller er blevet lokket over i de billige “alternative fagforeninger” - det som de fleste kender som “de gule”.

Siden midten af 90’erne er medlemstallene hos ”de gule fagforeninger” som Krifa og Det Faglige Hus mere end firedoblet til i dag over 200.000. Også mange fra Dansk Metal.

Hvilke argumenter har I brugt for at stoppe blødningen til de gule?

“Vi har sådan set ikke brugt argumenter imod. Her tror jeg, det er vigtigt at fremhæve det, vi selv kan og betydningen af en dansk arbejdsmarkedsmodel. Hvorfor vi er et af verdens rigeste lande. Og hvorfor vi er et af de lande, der er mest lige?

Det er jo ikke noget, Vorherre har fundet på

Det er jo ikke noget, Vorherre har fundet på, men fordi vi har haft nogle strukturer som har gjort, at vi har kunnet fastholde den her lighed, selvom det er skredet i resten af verden big time.”

Billigt vaskepulver sælger ikke medlemsskaber

Der er nogle af de andre fagforbund, som har satset meget på en strategi om at kunne sikre medlemmerne nogle solide kontante tilbud, for eksempel på forsikringer.

Ser du også det som en del af løsningen i forhold til at fastholde medlemmerne eller hvad er hvad er salgsargumentet for medlemmerne, udover at bakke op om den danske model?

“Altså udover at vi har haft reallønsfremgang i 27 ud af 29 år. Udover at vi har fået pensionsordninger. Udover at vi har fået den sjette ferieuge. Udover at vi har fået en fritvalgskonto!

Men jeg tror ikke på, at hvis vi kan sælge billigt vaskepulver, så vil folk betale 500 kroner for det. Jeg ved ikke, om der kan måles på det her, og jeg ved heller ikke, om der er nogen, som gør det. Men jeg tror ikke, at der er nogle af vores medlemmer, som vil nævne LO-plus (fagbevægelsens fælles rabatsystem, der i dag hedder Pluskort, red.), hvis de blev spurgt om, hvorfor de er medlem af Metal.”

En finger i jorden og en anden op i luften

Claus Jensen har været Metal-formand i otte år, og før det var han næstformand og valgt forbundssekretær. Han havde første arbejdsdag i forbundshuset tilbage i 2003 og ifølge ham, så er den systematiske tilgang til arbejdet, den største forandring.

”Vi er blevet meget mere systematiske. Vi er blevet meget mere datadrevne og vi arbejder efter måltal.

Vi måler på det, vi gør. Det gjorde man ikke i gamle dage. Der satte man en finger i jorden og en anden op i luften og tænkte, at så går det sikkert godt det hele.

Derfor er det helt afgørende, at vi har KPI’er at arbejde efter.”

KPI’er, måltal og systematik. Du er ikke bange for, at det kommer mere til at lyde som en virksomhed?

“Det kan du sige. Men hvis man ikke ved, hvor man står - og hvor man skal hen - kan man ikke flytte noget som helst. Ellers bliver det sådan noget feel-good, hvor vi sætter os i en rundkreds og bliver enige om, at hvis vi synes månen er lavet af ost, så vedtager vi bare det.

Ellers bliver det sådan noget feel-good, hvor vi sætter os i en rundkreds

Vi er nødt til at basere vores indsatser og hele den måde, vi arbejder på, dels på viden, og dels på nogle målbare mål, som vi sammen sætter os. Ellers rykker vi os ikke nogen steder, men kører i ring.”

Har I også ændret den måde, I kommunikerer på?

“Vi har jo skruet voldsomt op for vores aktivitetsniveau over for tillidsrepræsentanter, og jeg bruger meget tid på at komme rundt og tale med vores afdelingsformænd og afdelingsbestyrelsesmedlemmer.

Men jeg kan ikke nå ud til alle. Derfor er det vigtigt, at vores tillidsrepræsentanter og andre valgte har de nødvendige værktøjer til at tage den her diskussion ude på arbejdspladsen.

Men det betyder også, at vi skal være meget præcise i den måde, vi taler på. Det må aldrig blive noget abstrakt. Det skal være noget, folk kan forholde sig til - og som har med virkeligheden at gøre,” siger han.

En kultur med at løse konkrete problemer

Den ustrukterede måde som fagbevægelsen og Dansk Metal arbejdede på er, ifølge Claus Jensen, en naturlig konsekvens af den måde man arbejder på som tillidsrepræsentant. En arbejdskultur eller -form som gentager sig, når tillidsrepræsentanten senere bliver fagforeningsmand på fuldtid

”Bortset fra enkelte faste opgaver med en lønforhandling eller en generalforsamling, så løser tillidsrepræsentanten konkrete, akut opståede problemer, når de opstår ude på virksomheden. Og når man ikke løser problemer, så går man ud og passer sit arbejde - for mit vedkommende i sin tid som rørlægger ude på Lindø.

Når man så bliver fuldtidsfagforeningsmand, så tager man den arbejdsform med

Når man så bliver fuldtidsfagforeningsmand, så tager man den arbejdsform med: Der er et problem, og hvordan løser vi det, så vi kan komme hjem.

Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen tænker mere langsigtet. Så det med andre ord ikke bliver 150 kilometer i timen og så ”fuld stop”, men at vi i stedet har noget at lave hele tiden. Og ikke mindst, at vi tænker på, at det, vi laver, giver mening for medlemmerne.”