Metal-formand raser mod arbejdsgivere og blå partier: Manipulerende!

Bruger misvisende tal i kampagne mod højere dagpenge.
Foto: Dansk Metal
Formand for Dansk Metal Claus Jensen.
Regeringen indgik i januar måned en aftale, som betyder at den højeste dagpengesats hæves til maksimalt 23.000 kroner om måneden i de første tre ledighedsmåneder.

Det skal gøre det lidt mere trygt og attraktivt for højtlønnede at være medlem af en a-kasse.

Men flere arbejdsgiverorganisationer og borgerlige partier har tordnet mod ændringen, og den kampagne får nu en af fagbevægelsens topfolk, formanden for Dansk Metal Claus Jensen, til at gå til modangreb.

Nu er det simpelthen nok med de manipulerende kampagner mod forhøjede dagpenge

”Nu er det simpelthen nok med de manipulerende kampagner mod forhøjede dagpenge. Her taler jeg både om dem fra arbejdsgivernes organisationer og de partier, der ikke er en del af den politiske aftale," siger Claus Jensen til Netavisen Pio.

“Helt på månen”

Han mener de bruger misvisende tal.

”Forleden var Dansk Arbejdsgiverforening ude med et misvisende tal om, at 126.000 lønmodtagere tjener mindre end de 23.000 kroner, man vil kunne få i de første tre måneder med en forhøjet dagpengesats."

"Det er helt på månen. De har nemlig både taget deltidsansatte, elever og lærlinge med i deres beregninger – og så glemmer de desuden at tage højde for indbetalinger til pension," siger Claus Jensen om analysen, som kan læses på DA's hjemmeside.

Det er helt på månen

Der er ifølge Undervisningsministeriet omkring 80.000 elever og lærlinge i Danmark i november.

I forbindelse med debatten om sygeplejerskernes løn sidste efterår skrev den liberale tænketank CEPOS' direktør Martin Ågerup om at medregne pension når man diskuterer løn:

"Pensionsindbetalinger er jo løn – den udbetales bare på et senere tidspunkt. Hvis sygeplejersker ikke indbetalte til deres pension, ville de blive nødt til at spare op af den udbetalte løn i stedet."

"For groft"

Metal-formanden mener, at diskussionen om højere dagpenge håner hårdtarbejdende danskere og udstiller arbejdsløse som dovne.

Danmark er et af de lande i verden med den laveste ledighed og den højeste beskæftigelsesfrekvens, påpeger Claus Jensen:.

"Derfor synes jeg helt ærligt, at det er for groft at køre kampagne om, at folk hellere vil ligge og dovne på sofaen end at tage et arbejde, fordi dagpengene sættes op i de første tre måneder," siger han og fortsætter:

"Det er ikke kun en direkte hån mod alle dem, der hver dag står op og går på arbejde – det viser også en manglende tillid til danskerne."

Partiet Venstre kørte i slutningen af januar dette opslag på blandt andet Facebook.

placeholder

 


 

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Jo men det er jo de blås mantra, det er da et gode, at folk der arbejder, tjener godt, mister deres job , kan få lidt mere at leve for i den svære tid til nyt job dukker op, det er sågu da penge de selv har været med til at indbetale til deres fagforening. Så hvad er problemet?
Det slogan med, det skal kunne betale sig at arbejde, ja klart det skal, men man må gerne få lettelser i topskatten, så de der har mest får mest, der findes jo så mange fiduser højtlønnede kan benytte sig af, så de slipper i skat, og arbejdsgiverne må gerne trække alt muligt fra, hvorfor må en almindelig person så ikke trække deres fagforeningskontingent fra i skat. Jeg forstår det ikke.

Helle. Man kan da kun få 90% af ens tidligere løn, og ikke 23000 som Troels Lund Poulsen.

Ole Kloster Simonsen

"Metal-formand raser mod arbejdsgivere og blå partier: Manipulerende!"

Kan ikke være mere enig. For det blå svindlerhold drejer det sig ikke om objektivitet, men udelukkende om nye veje til at ødelægge velfærdsstaten og den danske model. Det blå svindlerhold ønsker et samfund, hvor arbejdsgiveren, og kun arbejdsgiveren, sidder med alle kortene på hånden. Lønmodtageren skal ikke længere have muligheder for at kunne sige fra uden at risikere økonomisk og menneskelig ruin. Væk med alle lønmodtagerens sikkerhedsnet som dagpenge periode og kontanthjælp, samt fagforeninger. Nu skal armen vrides om på lønmodtageren. Nu skal lønmodtageren makke ret. CEPOS mener en startløn på arbejdsmarkedet er mere end nok til at få brød på bordet og arbejdsforholdene med op til 6 ugers ferie, løn under sygdom, tillidsfolk og sikkerhedsrepræsentant ikke høre hjemme i det moderne konkurrence prægede samfund.

Mangel på arbejdskraft? Nej. Der er 10.000 vis af ledige i Danmark, herunder 10.000 vis af seniorer, som ikke kan finde ansættelse grundet aldersracisme. Der er 15.000.000 ledige borgere i EU, som kan starte i morgen. Der findes en positivliste over specialiserede kompetencer uden for EU, som har direkte adgang til det danske arbejdsmarked.

Det her drejer sig udelukkende om, at skabe rammer for de danske arbejdsgivere, så de, og kun de, kan diktere løn og arbejdsforhold i fremtidens Danmark. Det drejer sig om at øge den økonomiske ulighed for at skabe en økonomisk elite, som kan betjene sig af en økonomisk fattig bund, som intet ejer, som ikke har mulighed for at stå imod. Et moderne prekariat med working-poor slaveri.

Det blå svindlerhold forsætter deres løgne og manipulation af den danske befolkning. Er det virkelig den fremtid du ønsker dig for dine børn?

CEPOS mener en startløn på arbejdsmarkedet 70 KRONER I TIMEN.

Der findes en hjemmeside, hvor danske arbejdsgivere kan opslå ledige stillinger i Danmark rettet mod borgere i hele EU. Her har arbejdsgivere fra lande som f.eks. Norge og Sverige opslået mellem 50- 60.000 stillinger. Men Danmark har kun 2.900 opslået.

Se i øvrigt DR Deadline interview med Dansk Industries CEO Lars Sandahl Sørensen https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-ny-udenrigspolitisk-strategi_297243

Annonce