Han er nummer to i rækken af magtfulde og kendte mandlige politikere, der trækker sig fra en politisk post.
Alle kender nu sagen om en hånd på et lår for 10 år siden, som har bragt et af landets ældste partier ud i et uhørt, internt stormvejr.
Håndteringen af denne sag tvang Morten Østergaard til at træde tilbage.
Ledende radikale partimedlemmer er dybt uenige om, hvordan krænkelsessagerne er blevet håndteret af den nuværende samt tidligere ledelse.
Mens folketingsmedlemmer fra Radikale Venstre kæmper for at få en tidssvarende relevant politik til at bekæmpe sexisme, er det et anliggende for alle at gøre noget ved sagen.
Siden er der dukket nogle andre sager frem i medierne.
Der er brug at diskutere mænds opførsel i det offentlige og sociale rum.
Der er ingen grund til at hvile på laurbærrene. Der er brug at diskutere mænds opførsel i det offentlige og sociale rum.
Der kan være uenighed om, hvor meget andre medlemmer af ledelsen har set eller hørt til sagerne i Radikale Venstre, men lige nu ser det ud til, at der er opstået en hel fløj i partiet, der mener, at der klart var nogle af episoderne om sexisme, som ledelsen kunne have håndteret bedre.
Spørger man de kvindelige ministre, som er pensionerede, eller som arbejdede med politik for nogle år siden, er der enighed om, at det ikke var rart at være kvinde, og at de ikke blev respekteret, mens de var valgt til i Folketinget.
Det er især mænd med magt, der har misbrugt kvinder, som nu tvinges til selvransagelse. Vi mænd bør vente til der er givet samtykke førend der indledes en seksuel relation.
Vores kollegiale samvær har behov for at blive erstattet af et nyt sæt kollektive normer, og det skal en ny form for maskulinitet være med til at definere.
Løsningen er selvfølgelig ikke en adskillelse af kønnene
Der skal være fuld opbakning til en ny form for samvær, hvor begge køn er til stede. Løsningen er selvfølgelig ikke en adskillelse af kønnene ved at genindføre viktorianske normer eller reaktionære, islamiske normer, som Hizb ut-Tahrir foreslår.
Mænd skal kunne være i samme rum eller på samme sted som kvinder og udvise en respektfuld opførsel over for dem.
Det skal vi lære børnene i skolen og på gymnasiet, så at de klar over spillereglerne, når de kommer ud på arbejdsmarkedet eller inde på Borgen. Der bør være forskel på en arbejdsplads og på Tinder.
Det er klart, at vi mænd må redefinere begrebet ‘maskulinitet’ og være ekstra opmærksomme på at respektere andres grænser, og det gælder både de sexuelle og de sociale grænser.
Måske skulle man tage en debat om, hvordan man ændrer alkoholkulturen på arbejdspladserne.
Man bør holde op med at drikke sig fra sans og samling til julefrokosten på arbejdspladserne.
Samtidig bør der være klare retningslinjer for, hvordan man kan skabe disciplin på arbejdspladserne. Især chefer, direktører og ledere skal ikke have lov til at kræve sex for at ville give en kvinde en fastansættelse eller en promovering i partiets apparat eller i en virksomhed.
Det er ikke i orden at klaske folk i bagdelen. Men lad os ikke miste proportionerne i debatten.
Mens vi diskuterer den nye form for maskulinitet, som er mere tidssvarende end de gamle roller, er det vigtigt, at vi forstår, at vi er nødt til give mændene nogle reelle muligheder for at realisere sig selv.
Lige nu er der dobbelt så mange mænd, der dropper ud af skolesystemet, som der er kvinder.
En ny ulighed rammer især mændene hårdt
Jobs til de ufaglærte forsvinder, og dermed risikerer disse mænd, at de ikke kan finde arbejde, og måske har de heller ingen chancer på ægteskabsmarkedet.
Hver femte mand i Danmark er barnløs. En ny ulighed rammer især mændene hårdt. Hvis man har succes i livet og alt kører, som det skal, så går man stolt på arbejde, og man ønsker ikke at krænke nogen. Mange steder i verden er det de såkaldte ‘tabermænd’, der begår sexuel kriminalitet, fordi de ikke har noget at miste.
De er allerede på bunden af samfundet.
Sexisme-debatten har indtil videre handlet om de magtfulde mænd i primært medie- og filmbranchen samt den politiske verden.
Mænd med job, succes og magt har ikke meget til fælles med mændene på bunden af samfundet.
Og alligevel. Mænd skal generelt redefinere begrebet ‘maskulinitet’. De skal droppe idealet om en grådig tilgang til sex og lære at blive sensitive, følsomme og bedre kommunikatører.
Målet med en ny maskulin rolle bør lære os at tage afstand fra den krænkende adfærd, og vi bør kunne forbedre os og blive gode ægtefæller, kollegaer eller kammerater og i det hele taget blive gode samfundsborgere, der hjælper andre og bruger vores fysiske, maskuline kræfter til gavn for andre.
Kommentarer
Nej, magthierarkier og dominans er strukturer og systemiske fejl i vores samfund - på arbejdsmarkedet og i de styrende organer, det er ikke forhold hos de enkelte individer eller køn. Historisk har det været mænd der har haft de gyldne kæder og mænd der har stået for de ydmygende ritualer på gymnasier og ungdomspartier. Det skal de holde op med. Vi skal passe på hinanden.
Vi kender nok meget de næsten biologisk betingede adfærdsmønstre hvor nogen kvinder desværre nedgøre mændene, også deres egne mænd i samme rum og ved samme bord.
Det ses ude i samfundet, hvor det er kvinden har op til 99% taletid og manden er reduceret til max 1% og ad den vej agere som en hundehvalp med kronisk angst for at udtrykke et lille uskyldigt Vuf.
Kvinder skal også kunne være i samme rum eller på samme sted som mænd og udvise en respektfuld opførsel over for alle sammen.
Tit sker det desværre, at omgivende mænd ikke oplyser om de skadelige adfærdsmønstrer der reelt set bliver mere og mere tydelige for enhver.
Hvor længe forsætter den stiltiende tavshed mon om nogen kvinders faktuelle undertrykkelse af mænd ?
Jeg har i hele mit liv været blød mand der vil gøre alt for en kvinde/kærste
Og det gælder også når der er en mand der flørter med min kærste pga
at jeg ikke mener at vi som mænd kan forbyde kærsten at snakke med ander mænd
Men jeg har så,også oplevet at mange kvinder jeg har været forelsket i
har sagt til mig at de godt ved at med mig vil de få det som blommen i et æg
men ikke ønsker det
Og det siger også noget om kvinder .
De søger spændning og nogle gange viser det sig at det gik for langt altså
en mand der ville bestemme alt og ville styre kvinden, og så lige lige pludselig
er de nærmest fanget i et forhold som er et helved,og svært at komme ud af
Og ja det er manden der er sexkrænkeren og modbydelig
Men jeg tror også at nogle gange er det kvinden der vil opleve et eventyr
uden at tænke på hvad for konsekvenser der kan opstå og hvis først en kvinde
tar med mand hjem og er med på flørt osv kan det også ske at hun fortryder
i løbet af aften o
og der må jeg sige at der er de mænd der ikke stopper når først det er noget dertil
Meget sørgeligt men fakta
Og det jeg vil sige er at kvinderne måske skal tænke lidt mere før de hopper ud i spænden eventyr