Sjældent har en regering spyttet så mange udspil ud på så kort tid, som tilfældet er nu: Sammenhængsreform, universitetsudspil, afbureaukratiseringsreform, erhvervsskoleudspil, finanslovsforslag.

Listen er lang og må have sat såvel ministeriernes medarbejdere som printere på en hård prøve.

Seksuel chikane foregår ikke kun i Hollywood
Midt i alle disse udspil er det givetvis gået de flestes opmærksomhed forbi, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) for et par uger siden fremlagde et udspil til at komme seksuel chikane til livs. Det er en skam, for det er et vigtigt udspil om et vigtigt emne.

Cirka hver tyvende af HK’erne har oplevet uønskede berøringer eller kys på deres arbejdsplads

I modsætning til, hvad mange tror, er seksuel chikane ikke kun noget, der foregår på film eller i Hollywood. En undersøgelse fra 2016 viste, at cirka hver tyvende af HK’erne har oplevet uønskede berøringer eller kys på deres arbejdsplads – og hver tiende kvindelige HK’er har oplevet nærgående og krænkende kommentarer om deres udseende. Derfor er regeringens udspil meget velkomment.

I sin grundessens foreslår regeringen to ting: For det første at den nuværende godtgørelse til ofre for chikane stiger med en tredjedel og fremover følger løn- og prisudviklingen. For det andet at omgangstonen på arbejdspladsen ikke længere kan bruges som en undskyldning ved sager om seksuel chikane.

Man kan altså ikke længere slippe afsted med at afskrive seksuel chikane som grovkornet humor eller misforståede morsomheder. Begge forslag har et rigtigt sigte og stiller ofrene stærkere end tidligere.

Større arbejdsgiver ansvar
Så alt er dermed godt? Desværre ikke. For mens regeringens forslag er udmærkede i forhold til at stille ofrene bedre, så mangler der fokus på den forebyggende indsats.

Eller sagt på en anden måde så burde udspillet ikke kun handle om, at ofrene skal have det bedre, men at der skal blive langt færre af dem!

Udspillet svarer lidt til, at give en større erstatning til de uheldige, der bliver kørt ned i trafikken, men ikke gøre noget ved fartgrænserne, blinde vinkler og de mange andre forhold, der fører til trafikulykker.

Arbejdsgiverne har ikke ansvar for at sikre en chikanefri arbejdsplads

Hvis der skal skabes et chikanefrit miljø på de danske arbejdspladser kræver det en ny og ambitiøs tilgang.

Ét af de største problemer i dag er, at arbejdsgiverne ikke har et ansvar for at sikre en chikanefri arbejdsplads. Hvis ledelsen udøver seksuel chikane, er arbejdsgiveren direkte ansvarlig. Men hvis menige medarbejdere derimod er de skyldige, er ansvaret mere mudret. Arbejdsgiverne hæfter kun for det, hvis de kendte til problemerne, men ikke gjorde noget ved det. Det er svært at forestille sig et system, der i højere grad giver et incitament til at vende det blinde øje til problemerne.

Antallet af sager om seksuel chikane skal bringes i nul
Dette burde vendes helt om. I Storbritannien har man indført det, der teknisk hedder objektivt arbejdsgiveransvar. Det betyder, at arbejdsgiverne har ansvaret for at skabe et chikanefrit arbejdsmiljø. Kun hvis chikanen ikke kunne være undgået ved passende forholdsregler, undgår de ansvaret. Det kunne blandt andet være gennem klare regler for god opførsel, fastlagte klagemuligheder, årlige opfølgninger og – selvfølgelig – at de ansatte kan undtages fra situationer, hvor der er en høj risiko for chikane.

I Storbritannien har man indført det, der teknisk hedder objektivt arbejdsgiveransvar

 

Hvis vi indførte denne model i morgen, vil det give arbejdsgiverne et incitament til at gøre noget ved seksuel chikane. Ikke kun den del, der udøves af ledere, men også den langt større del, der udføres af kollegaer, kunder og klienter.

Målet bør være, at antallet af sager om seksuel chikane kommer så tæt på nul, at #MeToo fremover hører historiebøgerne til.