Annonce

Mette Bock får kritik for valg af homofobisk præst til gudstjeneste

Den præst, kirkeministeren har bedt stå for Folketingets åbningsgudtjeneste, kritiseres for at have sammenlignet homoseksuelle og pædofile. SF boykotter.
Det er dybt kontroversielt og et helt forkert politisk signal fra kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA), at hun har bedt valgmenighedspræsten Morten Kvist om at prædike ved gudstjenesten i forbindelse med åbningen af Folketinget på tirsdag. Det mener flere partier på Christiansborg.

”De ting, præsten har givet udtryk for i forhold til homoseksuelle, tager jeg på det kraftigste afstand fra – og jeg synes ikke, de falder inden for rammen af en grundtolerance i vores demokrati,” siger Flemming Møller Mortensen (S), der er medlem af Folketingets Kirkeudvalg, til DR.

De ting, som præsten har givet udtryk for, er blandt andet da han i 2008 sammenlignede homoseksuelle med pædofile.

Også Alternativet, SF og Enhedslisten kritiserer valget af præsten.

Bock: Skulle jeg har krydsforhørt ham?

Mette Bock afviser at valget af præsten skulle være problematisk. Dels mener hun ikke, at hun kunne have vidst, at han har de synspunkter som han nu har, dels mener hun at man skal skelne mellem religion og politik.

Det skriver mministeren på Twitter.

placeholder

Mette Bock har ifølge DR valgt valgmenighedspræsten Morten Kvist for at markere 150-året for valgmenighedsloven, der i 1868 åbnede for, at hvis mindst 50 personer slutter sig sammen om at betale udgifterne til præstens løn og kirkens drift, så kan man få godkendelse som selvstændig menighed inden for Folkekirken.

Der er ikke noget mere kedeligt end præster, der pakker tingene ind i politisk korrekt indpakning

Kan godt lide præster der har en holdning

Men oppositionen kritiserer ministerens præstevalg, er der derimod fuld opbakning fra to borgerlige kirkeordførere, nemlig Venstres Carl Holst og De Konservatives Naser Khader.

”Jeg kan godt lide præster, der har en holdning – selvom man kan være uenig med den. Der er ikke noget mere kedeligt end præster, der pakker tingene ind i politisk korrekt indpakning. Så jeg glæder mig til at høre ham, for han er en dygtig præst,” siger Naser Khader til DR.

Carl Holst kalder præsten ”et god valg” og siger, at glæder sig til at høre hvilket budskab han har til det samarbejdende folkestyre.

SF vil boykotte

Valget af Morten Kvist får nu SF’s syv folketingsmedlemmer til at blive væk fra den fælles gudstjeneste.

”Vi er alle sammen enige om, at vi ikke kan deltage, når der er en valgmenighedspræst, der har sådan et syn på homoseksualitet,” siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr, til DR.

Også Enhedslisten bliver væk, men det gør de af princip, fordi partiet mener gudstjenesten blander religion og politik.

Gudstjenesten i anledning af folketingets åbning foregår tirsdag den 2. oktober i Holmens Kirke og det er fri adgang for alle fra klokken 9.30. Gudstjenesten starter klokken 10.00.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet