Mette F.: En mindretalsregering har svært ved at være magtfuldkommen

Ikke meget nyt om valgdato: “Du har da aldrig oplevet en statsminister, der står på forkant og melder, hvornår en statsminister udskriver valg”
Foto: S
Statsminister Mette Frederiksen (S) og finansminister Nicolai Wammen (S) ved Socialdemokratiets sommergruppemøde i Odense
En mindretalsregering må i sagens natur samarbejde med andre partier for at skaffe flertal for den førte politik.

Alene af den grund er beskyldningen om, at Mette Frederiksen (S) og S-regeringen optræder egenrådigt grundlæggende forkert.

Sådan lyder argumentationen fra statsminister Mette Frederiksen, da hun på et pressemøde tirsdag - i forbindelse med Socialdemokratiets sommergruppemøde i Odense - bliver spurgt til kritikken af, at hun og S-regeringen optræder enerådigt.

Samme argumentation afleverer statsministeren i interviews med TV 2 Nyhederne og DR’s TV-Avisen tirsdag aften.

Ni ud af ti aftaler er indgået bredt

Mette Frederiksen mener, at det er blevet lige lovlig let, at kalde regeringen for magtfuldkommen, og at påstanden allerede lød et par uger efter, at S-mindretalsregeringen tiltrådte i sommeren 2019:

Det hele kan jo ikke være rigtigt på samme tid

“Når ni ud af ti aftaler er indgået bredt. Når en mindretalsregering kun kan fungere, når den har opbakning i Folketinget. Det hele kan jo ikke være rigtigt på samme tid,” sagde Mette Frederiksen på pressemødet, hvor også finansminister Nicolai Wammen, politisk ordfører Rasmus Stoklund og gruppeformand Leif Lahn deltog.

Statsministeren undrede sig i den forbindelse over, at det kan komme bag på nogen, at regeringen fører den politik, den går ind for:

“Der er en ting, der er værre end magtfuldkommenhed, og det er magtesløshed,” sagde hun.

Valgløfter kortlagt

I TV 2 nævnte Frederiksen, at Mandag Morgen netop har kortlagt hvordan det er gået med de socialdemokratiske valgløfter op til valget i juni 2019.

Kortlægningen viser, at S fremlagde hele 365 valgløfter op til valget - fordelt på 25 politiske udspil.

Mandag Morgens kortlægning viser, at hovedparten af valgløfterne er ført ud i livet eller på vej til at blive det. Således er 218 valgløfter gennemført, 106 løfter er ved at blive gennemført, mens 41 S-valgløfter endnu ikke er gennemført.

hovedparten af valgløfterne er ført ud i livet eller på vej til at blive det

“Senest til foråret”

Om det forestående valg kom Mette Frederiksen ikke med meget nyt. Valget udskrives “senest til foråret”, lød det fra statsministeren.

I TV-Avisen tirsdag fik studieværten Kim Bildsøe Lassen på gentagne spørgsmål om, hvornår valget udskrives, denne salut:

“Der er jo ikke noget hemmelighedskræmmeri i det her. Du er en erfaren rotte ud i journalistisk. Du har da aldrig oplevet en statsminister, der står på forkant melder, hvornår en statsminister udskriver valg. Det er, skulle jeg til at sige, nærmest som det plejer (at være).”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Ordet magtfuldkommen betyder vist bare, at de gennemfører det, de kan skaffe flertal for.

Og for de Radikale betyder det vist bare, at det er en regering uden de Radikale.

Fik da nosset lidt i det, men det er altså mit eget indlæg, jeg nu svarer på.

Der er næppe nogen, der er mere magtgal end Carsten Sofie Nielsen, der stiller det ene ultimatum efter det andet

Ingen kan arbejde fornuftigt med en pistol for panden, Sofie Carsten Nielsen er ikke meget bedre end mafiaen.

enig i Mette F.,s Udtalelse .
Det viser ikke magt-men lederskab..af En dygtig Statsminister..& Regering 🎈..der taget ansvar...for Danmark &danskere i al almindelighed..og ønsker samarbejde med Dem der vil..
Og være "magt fuldkommen " er der vil ingen der Er..eller "man " skal have stor argonace..det kan ikke pålægges Mette F.🚩

Helt enig med Hans Jørgen L..
Selvom Du har byttet om på navne række følgen..hi hi..🙂ved jeg hvem du mener..Hun er "magt syg"&arrogant..!!

At bruge ordet magtfuldkommen om en mindretalsregering er direkte latterligt, enten er dem der bruger det dumme og aner ikke hvad de taler eller de siger/skriver det velvidende at man lyver stærkere end en hest kan rende. Og så må man jo spørge sig selv, hvorfor lyver man bevidst. Egen magtsyge?

Mette eller frihed.

Annonce