”Mette Frederiksen kan jo faktisk rigtig godt lide paneret mad,” indleder Adam Price og afslører, at han fik det at vide i et tv-program med Mette Frederiksen for år tilbage.

Det kan umiddelbart virke som et lidt mærkeligt udsagn. Men jeg er altså taget til fyraftensbar på Brødrene Prices restaurant lige bag Nørreport Station i København, og så tænker jeg, at det er i orden. Det er fredag eftermiddag. En gang om måneden indbyder restaurationen til en afslappet samtale med en journalist, kulturpersonlighed eller politiker, mens folk sidder og spiser og får lidt at drikke. Denne gang er det Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksens tur, og Adam Price lægger blødt ud.

”Ja, Adam, det er rigtigt,” svarer Mette Frederiksen. ”Men nu er jeg jo fra Nordjylland, og du må ikke glemme, at man også kan lave en dobbeltpanering,” fortæller hun og forklarer detaljeret, hvordan man lige laver en sådan. Rigeligt smør er en central del af opskriften, kan jeg afsløre.

Når selv Adam Price bliver chokeret over mængden af smør til en dobbeltpanering, siger det ikke så lidt, tænker jeg.

Vi snakker for lidt sammen
Man ville nok kalde arrangementet for det at ”være i den varme stol”, hvis ikke det var fordi Mette Frederiksen og Adam Price står på to stole bag bardisken i restauranten og har overblik over de nok 30-40 lyttende, drikkende og delvist spisende gæster. Jeg troede, jeg kom i god tid, da jeg kom en halv time inden arrangementet skulle begynde, men nej. Det blev det ensomme, runde og lidt høje hjørnebord.

Vi har komplekse problemer, som kræverede komplekse og reelle løsninger. Ingen må foregøgle jer, at de problemer og spørgsmål kan besvares kort

”Jeg vil ikke sige så meget. Jeg tror, vi skal snakke mere sammen som samfund. Det er et problem, at vi snakker for lidt. At samtalen mangler,” siger Mette Frederiksen. Der nikkes rundt i lokalet.

”Der er for meget monolog. Det er ikke blevet bedre over de sidste knap 20 år, hvor jeg har været politiker. Og det er altså ikke på grund af mine kolleger, skal jeg sige – og de er i øvrigt langt bedre end deres rygte. Nej, der er langt mindre plads til refleksion og samtale, og det er mediernes hastighed, der bidrager til dét,” forklarer Mette Frederiksen, hvilket jo bliver en belejlig undskyldning for mig som skribent, der først onsdagen efter arrangementet får skrevet denne reportage færdig.

”Vi lever i en kompliceret verden i dag. Vi har komplekse problemer, som kræverede komplekse og reelle løsninger. Ingen må foregøgle jer, at de problemer og spørgsmål kan besvares kort,” mener Mette Frederiksen, som skyder på mediernes jagt på den hurtige historie, hvor proportionerne forsvinder.

I løbet af de næste tre kvarters tid kommer Adam Price og Mette Frederiksen – med input fra gæsterne – rundt om alt fra det samarbejdende folkestyre, vores unikke samfundsmodel, hadet og forråelsen af den offentlige debat, en verden med Trump til tech-giganternes manglende bidrag til fælleskassen og et Danmark, der er blevet mere centraliseret og mindre sammenhængende på tværs af landsdele.

Helt vildt med adgangskrav over 12
De to bag baren kom langt omkring. Men det, jeg hæftede mig allermest ved, var, da Price og Frederiksen talte om de unge. Om præstationspres, karakterræs, idealer og forventninger til de nye generationer – og internt i generationerne. I virkeligheden udsprang diskussionen fra snakken om de sociale medier og deres betydning for os alle.

Det er jo helt vildt, at der er uddannelser, der kræver et højere gennemsnit end den bedste karakter, man kan få

”Vi oplever, at flere bliver psykisk sårbare. Vi oplever unge, der bare skal have de bedste karakterer for at komme ind på drømmeuddannelsen. Min datter går i 8. klasse, og hun skal allerede nu have en idé om, hvad hun vil med sit liv og sine uddannelsesvalg,” siger Mette Frederiksen og hentyder til, at de unge allerede med valget af ungdomsuddannelse er med til at lukke eller åbne døre senere i systemet.

”Jeg sad forleden med hende og kiggede på videregående uddannelser. Det er jo helt vildt, at der er uddannelser, der kræver et højere gennemsnit end den bedste karakter, man kan få. Når der er uddannelser, der kræver gennemsnit på over 12 efter den nye skala, så siger vi jo også indirekte til de unge: Selv hvis du klarer det til topkarakter hele vejen igennem, så er det ikke nødvendigvis godt nok til at komme ind på de uddannelser med de højeste adgangskrav. Simpelthen fordi man kan få bonusser for at starte hurtigt eller have flere fag på højniveau, end man egentlig behøver,” fortæller Mette Frederiksen. To kvinder, der sidder ved baren tættest på Mette Frederiksen, stemmer højlydt i.

Reformer har også givet pres
Diskussionen om de unges sindstilstand igangsatte Mette Frederiksen allerede med sin tale på Folkemødet sidste år, hvor hun talte om psykisk sårbarhed. I samtalen med Adam Price er der også plads til selvkritik og refleksion.

”Først troede jeg nok, at det her præstationspres kom fra de sociale medier og fra os forældre. Men jeg har opdaget over det seneste års tid, at vores reformer og lovgivning – også reformer, som jeg selv har været med til at beslutte – faktisk også betyder noget,” erkender Mette Frederiksen. Dermed lægger hun sig nærmest på linje med de forskere på Aalborg Universitet, der for nylig påpegede en sammenhæng mellem psykisk sårbarhed og politiske reformer.

... jeg har opdaget over det seneste års tid, at vores reformer og lovgivning – også reformer, som jeg selv har været med til at beslutte – faktisk også betyder noget

Men Mette Frederiksen kommer også selv med et eksempel: ”Socialdemokratiet var også med til at indføre de nationale tests i folkeskolen. Vi indførte dem, fordi det var det nok største svigt, at så mange har forladt folkeskolen uden at kunne læse eller skrive ordentligt. Kan man ikke det, er der simpelthen for få job til en. Sådan var det ikke engang, men sådan er det i dag. Derfor har alle simpelthen ret til at kunne læse og skrive, og derfor indførte vi dem for at kunne måle det,” slår hun fast. Jeg tænker ved mig selv, at det er en god erkendelse, at reformer har givet præstationspres, men at det også skal følges op med handling.

”De nationale tests burde være et værktøj,” siger Mette Frederiksen. ”Men det er altså blevet en form for eksamen for et lille menneske, der allerede fra 2. klasse skal testes på den her måde. Der er bare rigtigt mange tests i dag, og de er blevet spredt til alle mulige områder.”

”Vi har i dag i uddannelsessystemet skabt en stemning af, at man skal præstere – men det er ikke nødvendigvis det samme som at blive dygtig,” mener Mette Frederiksen.

Mod slutningen slog Mette Frederiksen kontra og tog i den grad ja-hatten på: ”Vi skal også huske på, at der er så mange gode ting ved Danmark. Der er så meget, der fungerer, og det skal vi være glade for.”

 

Foto: Jakob Esmann