Mette F. : Lad os hjælpe de pensionister, der har mindst

Afslutningsdebat: Beder om Folketingets opbakning til at give de mindst polstrede pensionister 5.000 kroner i inflations-hjælp
Foto: Folketinget TV
Mette Frederiksen (S), statsminister - under Folketingets afslutningsdebat
I sin tale ved Folketingets afslutningdebat mandag morgen appellerer statsminister Mette Frederiksen (S) til Folketinget om at bakke op om regeringens forslag om at hjælpe de pensionister, der har mindst, et engangsbeløb på 5.000 kroner skattefrit i inflations-hjælp.

“Inflationen er et spøgelse, der går gennem vores økonomi,” understreger Mette Frederiksen:

Vi oplever lige nu de største prisstigninger i næsten 40 år

“Vi oplever lige nu de største prisstigninger i næsten 40 år. En liter mælk. 12 kroner. En pakke oksekød. 50 kroner. Smør. 25 kroner. Og benzinen er oppe i mere end 16 kroner literen. Inflationen er et spøgelse, der går gennem vores økonomi. Det udfordrer mange danske familier. Og det udfordrer os politisk.”

Ikke muligt at hjælpe alle inflations-ramte

Statsministeren afviser skattelettelser som en brugbar måde at hjælpe alle inflations-ramte på:

“Skattelettelser, er der nogen, der siger. Det forstår jeg godt. Jeg vil gerne være med til at give skattelettelser. Så lønmodtagerne får flere penge mellem hænderne. Alligevel er det ikke så simpelt. For hvis vi skal gøre det på en måde, der ikke bare gør inflationen værre. Så skal de skattelettelser finansieres. Og det er ikke småpenge, vi taler om.”

Mette Frederiksen opregner, at regningen vil stå samfundet i 35 milliarder kroner “i umiddelbare ekstraudgifter”:

“Det er mere end de samlede udgifter til SU. Det er lønudgifterne til næsten hver 10. offentligt ansatte. Det er mere end, hvad det koster at drive alle danske plejehjem.”

“Det er derfor, vi har sagt – igen og igen – at vi kan ikke holde alle skadesfri. For medmindre man er parat til at gennemføre massive nedskæringer i vores velfærd. Og det er denne regering ikke. Så er det ikke muligt at kompensere én til én for de stigende priser.”

Mette Frederiksen appellerer på den baggrund til, at Folketingets partier bakker op om S-regeringens forslag om at hjælpe “de pensionister, der har mindst”:

“Vi har allerede aftalt at hjælpe mere end 400.000 husstande, der er særlig hårdt ramt af de stigende energipriser. Og vi har fra regeringens side foreslået et engangsbeløb på 5.000 kroner til de pensionister, der har mindst.”

De pensionister, der kun har deres folkepension. Måske en lille opsparing

“De pensionister, der kun har deres folkepension. Måske en lille opsparing. Som ikke har muligheden for at komme i arbejde. Og som på ingen måde lever i sus og dus.”

Holder i forvejen ikke ferie

Det er den gruppe pensionister, som ikke bare kan hente de mange stigende priser hjem ved at spare en ferie væk:

“Det er pensionister, der er vant til at planlægge deres indkøb. Bladre tilbudsaviserne igennem. Og for hvem det ikke handler om at droppe en ferie. For den havde de næppe råd til i forvejen.”

“Her betyder 5.000 kroner noget. Skattefrit.”

Her betyder 5.000 kroner noget. Skattefrit

Mette Frederiksen appellerer til, at et flertal af partier bakker op om S-regeringens forslag om at finansiere inflations-hjælpen til de hårdest ramte pensionister ved “at nedjustere de offentlige anlægsinvesteringer i år og næste år”:

“Sammenlignet med andre lande, der – med et andet økonomisk udgangspunkt – har vedtaget mere omfattende hjælpepakker. Så har vi i Danmark netop været tilbageholdende med at gøre noget, der kan forværre inflationen.”

Putins krig er umenneskelig

I sin afslutningstale zoomer Mette Frederiksen ikke mindst ind på Ruslands krig mod Ukraine:

"Putins krig er brutal. Uretfærdig. Umenneskelig. Vi har set det. De sønderbombede byer. Hospitaler, skoler og boligblokke. Hvor mennesker for kort tid siden levede et liv som du og jeg. Nu ligger husene i ruiner. Familierne er drevet på flugt. Massegrave med dræbte civile. Børn, kvinder og mænd. Beretninger om overgreb og voldtægter."

Statsministeren takker de borgere, der på forskellig måde har støttet Ukraine og ikke mindst ukrainere på flugt fra krigen:

"Det er virkelighed lige nu – på vores eget kontinent. Over hele verden har frie folk rejst sig i protest. Det har vi også gjort her i Danmark. Tak til alle jer danskere, der har støttet Ukraine og det ukrainske folk."

Med jeres handlinger – hver især – viser I, hvad Danmark er

"Alle jer – borgere, virksomheder og organisationer – der har doneret penge, tøj og nødhjælp. Hjulpet familier i sikkerhed. Åbnet jeres hjem for de fordrevne. Taget imod dem i lokalsamfundet. Med jeres handlinger – hver især – viser I, hvad Danmark er. Hvad vi står for."

"Der går igen en mur igennem vores kontinent"

Ikke overraskende anbefaler Mette Frederiksen vælgerne at stemme ja den 1. juni til at Danmark skal ophæve forsvarsforbeholdet i EU. Det sker med sloganet: "Styrker vi EU. Styrker vi også Nato":

"For mig handler afstemningen først og fremmest om, hvilket land vi vil være. Vil vi kæmpe for de værdier og for de fællesskaber, som har gjort Danmark til et frit, trygt og rigt samfund? Eller vil vi overlade ansvaret til andre?"

"Danmark er i dag det eneste land i EU, der har et forsvarsforbehold. Alle andre lande er med i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Også Sverige og Finland, der nu også søger optagelse i NATO. Det betyder, at vi ikke engang har muligheden for at bidrage på forsvarsområdet. Selv når vi måtte ønske det. Når det vil være i Danmarks interesse. Det mener jeg ikke, at vi er tjent med," lyder argumentationen fra statsministeren.

Mette Frederiksen frygter, at flere konflikter vil dukke op:

"Der går igen en mur igennem vores kontinent. Mellem demokrati og frihed. På den ene side. Og undertrykkelse og mørke på den anden side. Jeg tror, at flere konflikter vil komme til. Og enten direkte eller indirekte true Danmark."

"Vi skal kunne forsvare os selv. Bedre og stærkere. Derfor skal vi stå stærkere sammen med vores allierede. Vi skal være med. Rigtigt. Et stærkere europæisk samarbejde om sikkerhed og forsvar vil også gavne NATO. Det sagde NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg så sent som i sidste uge."

Styrker vi EU. Styrker vi også NATO

Og så slutter Mette Frederiksen af med det slogan, der skal få danskerne til at afskaffe det forsvarsforbehold over for EU's forsvarssamarbejde, Danmark har haft siden 1993:

"Styrker vi EU. Styrker vi også NATO."

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Gælder det også hver fjerde iraker i Danmark, der er førtidspensionist?

Irakere i Danmark
22,6 procent var på førtidspension den 1. januar 2021.

Libanesere i Danmark
20,8 procent var på førtidspension den 1. januar 2021.

Iranere i Danmark
14, 8 procent var på førtidspension den 1. januar 2021.

Tyrkere i Danmark
12,6 procent var på førtidspension den 1. januar 2021.

Afghanere i Danmark
12,2 procent var på førtidspension den 1. januar 2021.

P.S. Der er ikke krig i Tyrkiet. Der er ikke krig i Libanon. Der er ikke krig Saudi-Arabien. Der er ikke krig i Qatar. Der er ikke krig i Dubai. Der er ikke krig Egypten. Der er ikke krig i Tunesien. Der er ikke krig i Marokko. Der er ikke krig i Iran. Der er ikke krig i Irak. Der er ikke krig i Syrien. Der er ikke krig i Jordan. Der er ikke krig i Oman. Der er ikke krig i Pakistan. Der er ikke krig i Afghanistan. Lige nu bor der 101.995.700 mennesker i Egypten, 84.339.067 mennesker i Tyrkiet, 83.805.675 mennesker i Iran, 40.063.400 mennesker i Irak, 34.719.000 mennesker i Saudi-Arabien, 29.710.300 mennesker i Yemen, 17.425.600 mennesker i Syrien og 10.185.500 mennesker i Jordan.

Man får ikke førtidspension, fordi der er eller har været krig i ens hjemland.

Man får førtidspension fordi man lever op til kravene om at få førtidspension, der bl.a. indebærer at man har en varigt nedsat arbejdsevne i alle fag.

Hele dit indlægs præmis er derfor forfejlet.

Folkepensionen følger ikke med inflationen. Samtidig har vi en høj inflation, som gør det svært for mange pensionister at få økonomien til at hænge sammen. El er blevet 70% og varme fremstillet med gas er ubetalelig lige nu. Og som om det ikke er nok, så kan de mennesker som bor til leje og som har en lejekontrakt fra 2015 og frem se frem til en inflationsreguleret husleje. En inflation på 6-7% kan komme oven i huslejen hvis det er det udlejeren vil. Der er vist ikke mange udlejere, som ikke benytter sig af den mulighed.

Vi har en høj inflation af massetilvandrede velfærdsmigranter fra mellemøsten og Afrika, der trasker og vader gennem en perlerække af sikre lande, for at udnytte asylsystemet fra 1951, til at nå frem til evig passiv forsørgelse i det søde nord. Hvorfor søger de ikke asyl i Serbien og Ungarn? Hvorfor finder vi os i det?

100.000 vis af mennesker fra ikke vestlige lande er i arbejde i Danmark og bidrager stort til at Danmark kan fungere. Og for fremtiden vil der være behov for at hente endnu mere arbejdskraft til Danmark fra Udlandet. Et land som f.eks. Tyskland har behov for at få 500.000 indvandre årligt fremadrettet for at opretholde produktionen.

I 2015 kom hele 1.000.0000 indvandre til Tyskland. I dag 7 år efter er de alle i arbejde og bidrager til det tyske samfund. En kraftpræstation.

Kære Jeppe Lindholm og Børge Jensen

Tak for jeres kommentarer.

Jeg sidder desværre ikke bare og finder på, at jeg ikke kan lide ikkevestlig indvandring for sjovs skyld, fordi jeg keder mig. Baggrunden er, at det har skadet vores land ufatteligt negativt.

"Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande koster 31 milliarder kroner"
https://uim.dk/nyhedsarkiv/2021/oktober/indvandrere-og-efterkommere-fra-...

"Etnisk danske indsatte er i undertal i landets hårde fængsler"
https://www.bt.dk/politik/etnisk-danske-indsatte-er-i-undertal-i-landets...

Med venlig hilsen
Peter Jensen

Peter, alt for mange mennesker i Danmark har fået deres hjerter fyldt op med fordomme, som toner frem af udlændige fjentlige medie. Jeg kan mærke du er et af dem. Måske du skulle forsøge dig med at rejse ud i verden og opleve livet og mennesket derude. Du vil komme tilbage som et helt andet menneske med et positivt syn på livet.

Hvad venter du på? Kom af sted.

Verden er fuld af kærlighed derude som bare venter på dig ❤️❤️❤️❤️

Kære Børge Jensen
Mange tak for din kærlige kommentar. Hvordan vil du forsvare, at næsten hver fjerde iraker i Danmark er førtidspensionist? Det er jo ikke normalt. Danmark skal da ikke være et globalt pensionsland.

Peter Jensen, er vi mon i familie? Nej sjov til side. Det stakles førtidspensionerede iraker du omtaler er ramt af krigstrauma efter angrebet fra USA og de andre villige, herunder Danmark, i en ulovlig krig begået mod et sagesløst irakisk folk. I sin tid blev der nedsat en kommission, den såkaldte Irak kommission, som havde til opgave om Danmark havde deltaget i en en ulovlig krig, samt forbrydelser mod menneskeligheden. I selv samme øjeblik, Venstre kom til magten blev denne Irak kommission nedlagt. Hvilket ikke kan forbavse, da det var selvsamme Venstre, som sendte Danmark af sted i en ulovlig krig. En krig, hvor mange irakiske borgere blev ramt af krigstraume blandt andet udført af Danmark. Så derfor er en del irakiske medborgere på førtidspension. En årsag vi selv har været med til at påfører de stakkels mennesker.

Det er vel rimmeligt vi som et ansvarligt samfund står inde for de skader vi påfører verden. Også irakiske medborgere.

Nej, det har vi ikke. Faktisk har vi deflation i de tal, da de er lavere end før pandemien. Fra 2016 og frem til nu er tallet faldet med mere end 1/3. Fra lige under 30.000 om året til lige under 20.000 om året.

Mine tal bekræftes af VAN8K fra Danmarks Statistiks Statistikbank der måler antallet af indvandrere.

De/vi der har en tvungen overenskomst-indbetalt pension bliver røvrendt.
Der betales indkomstskat af det fulde udbetalte beløb OG det fulde beløb bliver brugt til at modregne i pensionsudbetalingerne fra det offentlige. Det er lige smart nok. Det er en ommer!
+
Har man for mange kontanter er der ingen ældrecheck, men har værdier på anden måde, fx en meget dyr bil så er der udbetaling ved kasse 1.

Politikere I ved ikke en s... om hvordan tingene hænger sammen for pensionister. Over en bred kam er I kun interesseret i rage til Jer og sikre Jer selv!
.

Ja, du betaler indkomstskat af din udbetalte pensionsopsparing. Til gengæld var indbetalingen i sin tid skattefri.

Der er betalt AMB af pensionsindbetalinger.
Men BRUTTO beløbet modregnes!
Hvorfor modregne overhovedet?
Altså dobbeltbeskatning!
Opsparingen skulle forsøde pensionisttilværelsen!
.

'Nyrup snød danskerne for efterløn : Scorede selv kæmpe pension oven i sin EU-løn'

https://journalista.dk/nyrup-snoed-danskerne-for-efterloen-scorede-selv-...
.

Nyrup og mette er 2 alen af et stykke,dog var Nyrup ikke så grov til at hæve afgifter og skatter som mette fup.

Ja Nyrup er også en hamrende dygtig mand, det er socialdemokrater de forstår nemlig hvad retfærdighed er og lader ingen i stikken.
Man kan altid se i sådan en krise hvem der er værd at satse på; det er dem der tager hensyn til de svageste!
De andre hyler kun op om deres sølle afsavn! FØJ !

Ja Nyrup er også en hamrende dygtig mand, det er socialdemokrater de forstår nemlig hvad retfærdighed er og lader ingen i stikken.
Man kan altid se i sådan en krise hvem der er værd at satse på; det er dem der tager hensyn til de svageste!
De andre hyler kun op om deres sølle afsavn! FØJ !

Helt enig. Poul Nyrup Rasmussen er en af de bedste statsministre Danmark nogen sinde har haft. En politiker med hjerte for mennesket. Et menneske, som kunne redde verden, hvis han fik chancen.

Ikke som i dag, hvor de yngre generationer komplet har mistet kompasset og styrer os alle lige direkte ned i afgrunden med deres tåbelige kilometer snak uden indhold. Bare bla bla bla i en endeløs strøm uden sjæl.

De tror verden er en powerpoint fremlæggelse eller en TikTok sekvens. En flok fremlæggelses 12 tals robotter.

En stor skam at hjertet bare ikke omfattende mennesker på dagpenge.- De oplevede afkortninger af dagpengeperioden.

ALLE førtidspensionister og i folkepensionister burde omgående have en PERMANENT stigning i deres månedlige beløb/udbetalingssats. Og så burde der ikke være FORSKEL på førtidspensionens satser ....Det er der jo udfra om en person har fået tildelt førtidspension før eller efter 2oo3.

Kunne du ikke oplyse hvori forskellen på førtidspension består? du har i tidliger kommentarer anført at der er stor forskel, men det blev tilbagevist af nogle af de førtidspensionister, som havde fået tilkendt pension både før og efter 2003. Indtil du har fremlagt beviser for din påstand på forskel på pension før og efter 2003, vil jeg betragte dine oplysninger som fejlagtige.

Nej. Som samlet gruppe har pensionister den største stigning i disponibel indkomst henover de sidste 20 år.

De fattigste pensionister derimod, dem skal vi hjælpe. Men ikke alle.

Der er forskellige modregningsregler og tilskudsregler i de to førtidspensionssystemer. Enhver med pension fra før 2003 kan frit overgå til de nye satser hvis de vil, men det er for mange ikke særligt rentabelt på grund af deres højere alder og dermed større tildeling af ekstra-ydelser.

Der bliver ikke gjort en pind for at rette "det skæve Danmark " op. Landets fattige og svageste borgere er en totalt overset gruppe.

Ja, og de vil fortsat være en overset gruppe, når de ikke engang kan finde ud af at sætte krydset det rigtige sted, når der er folketingsvalg. Der har ikke siden valget i 1967 været en socialdemokratisk regering som ikke var afhængig af et eller flere borgelige partier. Den såkaldte "røde" regering i 1966/1966 blev desværre sprængt af et sammenrend af gamle kommunister og de nye "frelste" venstresocialister, der efterfølgende dannede VS, som var totalt uden indflydelse ind til de gik sammen og dannede Enhedslisten, som i starten var uden indflydelse og nu kun har minimal indflydelse på den førte politik, fordi det "borgelige" parti, de Radikale skal tilgodeses for at regeringen har flertal til "sin" politik.

Der skulle stå valget i 1966, valget i 1967 blev vundet af Baunsgaard og de andre borgelige partier.

Enig.... Langt fra alle overførselsindkomster har oplevet en regulering opad. Og fx er SU'en for hjemmeboende blevet sænket.
Det huskes forhåbentligt til og med det kommende folketingsvalg.
Mig bekendt har pamperne i folketinget ikke skåret i egne privilegier.

En anden ting er så, at prisen på gas, olie og el skal udsættes for et statslig prisstop og prisen reguleres tilbage til før 4. kvartal 2021. Der sidder nogen og score kassen på de her såkaldte kapitalistiske markedskræfter. Danmark har selv en produktion af olie og gas. Og så snart Thyra igen stater pumperne er Danmark selvforsynende med gas. Her skal prisen fastfryses.

Norge for i 2022 et overskud på deres slag af olie og gas på over 1.700.000.000.000 kr.. Det er 6 gange det oprindeligt budgetteret. Det er ganske enkelt usolidarisk i en krigssituation.

Vil du have din billige strøm tilbage?

Så luk nogle af de mange datacentre som popper up landet rundt. De forbruger SÅ meget strøm, at det nærmest er ubegribelig. Deres strømforbrug er så stort, at de har en betydelig andel af skylden til de vanvittige strømpriser vi ser for øjeblikket. Frem til 2030 forventes det, at datacentre i Danmark vil stå for vanvittige 14% af hele Danmarks strømforbrug. Og det midt i en katastrofal klimaudvikling. I Norge lidt nord for Skien har Google planlagt et datacenter, som hvis det er fuldt udbygget, vil forbruge 10% af Norges samlede strømforbrug. Alene pga. af dette ene datacenter frygter man i Norge der kan komme mangel på strøm i området med store prisstigninger på strøm for almindelige mennesker til følge.

Allerede i dag forurener brugen af internettet og dermed verdens datacentre med mere CO2 ind den samlede flyindustri. Og det er kun begyndelsen. For mængden af, særligt ligegyldige data, vil eksplodere fremadrettet. Og den helt helt store synder her er streamning som youtube, netflix og lignende.

Vi mener vi skal rede klimaet. Men i praksis gør vi nærmest alt hvad vi kan får at gøre det være og være.

Datacentre skal ligge i nærheden af byer hvor overskudsvarmen kan indgå i et fjernvarmesystem, og den skal afleveres gratis.
Dernæst må energiforbruget IKKE stige - skal tvinge den teknologiske udvikling i omdrejninger. Måske energiforbruget endda skal falde x% pr. år.

"Danske borgmestre jubler, når Facebook åbner datacentre - i Holland har de fået nok"
"Energistyrelsen forventer, at datacentre i Danmark vil sluge 14 procent af det samlede elforbrug i 2030. Det tal forventes at stige til 16 procent i 2035."

https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/danske-borgmestre-jubler-naar-...
.

Selv Boris Johnson kan finde ud af det. Hæv skatten betydeligt på de midler der lige nu skovles ind på nordsøolien hos Mærsk og andre. Boris ku, så ka Mette også. Boris har delt de ekstra skatte penge ud til dem der har mindst og betaler det her inflationsgilde.

Men det blå svindlerhold er griske. De vil ikke dele med nogen. Om de så har milliarder stående på kontoen. De kan ganske enkelt aldrig få nok.

Sådan er de. Det blå svindlerhold.

DER ER FORSKEL PÅ UDBETALINGEN I FØRTIDSPENSIONER TILDELT FØR ELLER EFTER 2oo3 !!!!
Tvivlere kan bare gå i gang med at undersøge satserne .Led og du skal finde.Men,det er ikke noget godt du finder.
DET ER PÅ HØJE TID AT ALLE FØRTIDSPENSIONISTER OG FOLKEPENSIONISER FÅR SAT DERES SATS OP TIL NOGET DE KAN EKSISTERE FOR.... EN PERMANENT STIGNING SKAL DE HAVE. De skal ikke bare spises af med en lille "peanut" der er lig med NUL når skatten er trukket.

En førtidspensionist der er blevet bevilliget førtidspension FØR 2oo3 kan BEHOLDE sin sats når vedkommende overgår til FOLKEPENSION. DET KAN EN FØRTIDSPENSIONIST DER HAR FÅET BEVILLIGET FØRTIDSPENSION EFTER 2oo3 IKKE.
Denne skal nøjes GÅ NED I SATS. Eksistere resten af sit liv på en slant...der knap rækker til en humpel brød.
HVORNÅR BLIVER DER RETTET OP PÅ DET METTE FREDERIKSEN ????? Temmelig sikkert ALDRIG. Nu skal statskassen jo snart punge godt og grundigt ud på VÅBEN og oprustning.Så pyt med folk der trænger herhjemme i det lille "EU DISTRIKT "..."Trængende er kun til besvær".

5ooo,- til pensionister vil give dem ca 4oo,- BRUTTO pr måned. Når skatten er trukket giver det ca 2oo,- kroner pr måned. SMULER fra de riges bord. Alt det kan blive til.

Annonce