Mette F.: "Måske er det bedst ikke at have nogen ord til den måde, Dansk Folkeparti opfører sig på"

Grønland

Mette F.: "Måske er det bedst ikke at have nogen ord til den måde, Dansk Folkeparti opfører sig på"

DF-formanden fortsætter sine voldsomme angreb på regeringen og især statsministeren i Grønlands-sagen: Kæberasler til Messerschmidt

Morten Messerschmidt (DF), formand og Mette Frederiksen (S), statsminister
Billedtekst

Morten Messerschmidt (DF), formand og Mette Frederiksen (S), statsminister

Foto: 2 X Netavisen Pio/Jan Kjærgaard - Fotografik: Lea Damsgaard Lyng

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, fortsætter sine voldsomme angreb på SVM-regeringen - og statsminister Mette Frederiksen (S) i særdeleshed - i Grønlands-sagen.

Senest har Morten Messerschmidt sendt en hilsen til USA’s vicepræsident, J. D. Vance, der søndag betegnede Danmark som “en dårlig allieret”. En påstand som Mette Frederiksen kategorisk har afvist.

Messerschmidt henvendte sig mandag på engelsk til Vance på det sociale medie X.

Messerschmidt: Den danske regerings loyalitet er vaklende

Budskabet i opslaget er, at Vance gør sig skyldig i ikke at skelne skarpt mellem det danske folk og så den danske regering.

Det danske folk er, ifølge Messerschmidt, fortsat en god en loyal allieret, det er derimod den danske regering, der “vakler” i sin loyalitet:

er det statsminister Mette Frederiksens regering, der har vaklet

“Hvor det danske folk fortsat er loyale allierede, er det statsminister Mette Frederiksens regering, der har vaklet. Løfter givet på Nato-topmødet i 2019 om at styrke militær tilstedeværelse i Grønland er ikke blevet opfyldt,” skriver Messerschmidt oversat til dansk.

Messerschmidt skriver videre, at Vance er velkommen til at kritisere den danske regering, hvis blot han ikke kritiserer det danske folk og den danske nation:

Kritisér den danske regerings mangler, hvis du vil

“Desuden er regeringens tilskyndelse til grønlandsk selvstændighed hensynsløs og bringer den regionale stabilitet i fare. Kritisér den danske regerings mangler, hvis du vil, men lad være med at blande dem sammen med det varige venskab og alliance mellem vores nationer. Danmark står sammen med Amerika; det er vores nuværende ledelse, der har brug for en korrigering.”

placeholder

 

Uudtalt væmmelse

Statsminister Mette Frederiksen blev tirsdag bedt om at forholde sig til Messerschmidts seneste ageren i det højspændte trekantsdrama mellem USA, Danmark og Grønland.

Mette Frederiksens ordknappe reaktion var en iskold kæberasler af uudtalt væmmelse:

"Måske er det bedst ikke at have nogen ord til den måde, Dansk Folkeparti opfører sig på."

Mette Frederiksen har i det hele taget afholdt sig fra at kommentere på angreb fra højre flanke, hvor Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt i ugevis har ført an i hårde angreb på regeringen for dens håndtering af Grønlands-krisen.

kastede Morten Messerschmidt sig ud i en slags turisme-diplomati

Op til Donald Trumps indsættelse som USA’s præsident 20. januar kastede Morten Messerschmidt sig ud i en slags turisme-diplomati og rejste til Florida for at deltage i den ultrakonservative bedebevægelse Jerusalem Prayers Breakfasts konference på Trumps resort i Florida, Mar-A-Lago.

Messerschmidt satsede benhårdt på at møde Trump i forbindelse med konferencen. Trump dukkede dog aldrig op. Til gengæld talte Messerschmidt med Donald Trumps eks-kone nummer to, Marla Maples.

“Woke og vanvid”

I dagene op til Trump-indsættelsen skruede Messerschmidt yderligere op for retorikken i opslag og videoer på X.

DF-formanden skrev, at Mette Frederiksen ikke er rationelt tænkende, og at hun presser grønlænderne mod selvstændighed.

Han skrev også, at statsministerens - og SVM-regeringens linje - er “woke og vanvid”. Og at statsministeren hverken “formår eller forstår opgaven”.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, forklarede ved den lejlighed, at SVM-regeringen ønsker at styrke rigsfællesskabet, og han angreb Messerschmidt for at have adopteret Donald Trumps debatform:

Få dage i USA og så har du allerede taget debatformen til dig

“Få dage i USA og så har du allerede taget debatformen til dig… Vi ønsker at styrke rigsfællesskabet til gavn for alle tre lande. Det forudsætter respektfuldt samarbejde og dialog i rigsfællesskabet. En tilgang der står i skærende kontrast til dine udtalelser om Grønland.”

Også justitsminister Peter Hummelgaard (S) og finansminister Nicolai Wammen (S) har skarpt taget afstand fra Messerschmidts turisme-diplomati, debatform og voldsomme angreb på regeringen i Grønlands-sagen.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Onsdag den 05.02.2025 - 18:08

Kort klart og fyndigt, Messerschmidt er en illoyal lort. Så er det sagt. Han er ikke blot en Mopper, han er hamrende illoyal med en dagsorden, som kun en meget lille kreds er enig i. Men det vil ramme ham selv, hans form for politisk svineri bryder man sig ikke om. Jeg har aldrig været Løkke fan, men den måde MM ter sig på gør jeg forsvare Løkke, det er ikke fortjent. Slet ikkei orden. Skam dig MM.

Indsendt af Peter Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 05.02.2025 - 18:12

Som svar til af Helle (ikke efterprøvet)

Morten Messerschmidt som person er underordnet. Folketinget er jo ikke et datingprogram, hvor du skal være personligt forelsket. Der har du vist misforstået parlamentarismen. Faktum er, at Dansk Folkeparti - desværre - er det eneste parti i Folketinget, der stemmer imod massenaturalisation af massetilvandrede fremmede, som vi ved, bevarer deres fremmede kultur og ideologi her i landet i flere generationer.

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Onsdag den 05.02.2025 - 20:17

Som svar til af Helle (ikke efterprøvet)

Og mht Mette Frederiksen ageren for tiden, ja i det hele taget, når han hende jo ikke til anklerne, en lille mand, med stort selvværd, i egen optik. Han virker ulækker i adfærd. Først Thulesen Dahl fik kniven i ryggen, folk flygtede fra DF gr. MM. Rabiate kom til, og h ans seneste trumpistiske retorik, mod Løkke og Frederiksen. Føj.

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 06.02.2025 - 08:28

Som svar til af Helle (ikke efterprøvet)

I den sidste måling havde MM tilslutning på under 5 %. Så det er da en solstrålehistorie, i alt det triste som vi hører fra denne fløj, at der åbenbart er over 95 % af tilkendegivelserne som er af en anden mening.

Indsendt af Peter Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 05.02.2025 - 18:09

DF er det eneste parti i Folketinget, der stemmer imod udvandingen af etniske danskere ved lovforslag om indfødsrets meddelelse til massetilvandrede fremmede i en tid, hvor danskere ikke reproducerer sig selv, men hvor vores indbyggertal alligevel stiger pga. indvandring fra og naturalisation af fremmede tilvandrede fra tredjeverdenen, som vi ved, medbringer og bevarer deres kultur og ideologi i boligforeninger, skoler, fængsler, sygehuse og øvrige institutioner i det nye samfund, de har bosat sig i, der engang var danskernes land.

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 05.02.2025 - 23:35

Som svar til af Peter Jensen (ikke efterprøvet)

Peter Jensen, vi har observeret, at uanset hvor tåbelig Morten Messerschmidt optræder, så får vi din sang fra de varme lande, hvor du ikke har andet politisk indhold, en den afstemning der foregår, i forbindelse med tildeling af statsborgerskab. Nu sker der rigtig meget andet i folketinget, men det har du åbenbart ikke observeret. Og det er da godt, at du ikke begynder at blande dig i valget i Grønland, og fortæller hvad det koster, at Grønland er en del af Rigsfællesskabet, vi betaler med glæde disse mia. kroner, og håber på at Grønland når de engang får selvstændighed, stadig gerne vil være en del af rigsfællesskabet.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 05.02.2025 - 18:10

Tumpe Partiet har nået et helt nyt niveau.

Indsendt af Erik Graversen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 05.02.2025 - 20:44

"Måske er det bedst ikke at have nogen ord til den måde, regeringen opfører sig på." Den mest elendige af sin slags siden Anker Jørgensen var Statsminister!

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 05.02.2025 - 23:59

Som svar til af Erik Graversen (ikke efterprøvet)

Erik Graversen, kan du ikke sætte lidt mere forståelige ord på, hvad du mener mener, med de ord du skriver som intet siger. Det kunne være ret gavnlig for en debat, at men ved hvad du mener. Hvad betyder ordene "den måde, regeringen opfører sig på".? Regeringen behandler, sammen med folketinget hver dag mange emner. Det er altså 43 år siden Anker Jørgensen var statsminister. Jeg kaster lige et emne op i luften. Synes du at det var en demokratisk afgørelse, da Anders Fogh sendte Danmark i en angrebskrig, første gang siden 1864, ved med 61 stemmer ud af folketingets 179 mandater. Der var kun tre partier som deltog i afstemningen for en krigsdeltagelse, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Jeg kan give dig navnene på de dybt uansvarlige folketingsmedlemmer som deltog i den afstemning, som byggede på den løgn som Anders Fogh udtalte fra folketingets talerstol. "Saddam Hussein har masseødelæggelses våben, det er ikke noget vi tror, det er noget vi ved". Det viste sig, at Irak ikke havde disse våben. Anders Fogh havde ikke fået disse oplysninger fra FE, som ikke har afgivet disse oplysninger tværtimod, så udtalte FE at de ikke havde oplysninger om tilstedeværelse af disse våben. Danske soldater blev sendt i døden på denne løgn. Og nu siger USA, at Danmark har været en dårlig allieret.

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Torsdag den 06.02.2025 - 15:51

Som svar til af Erik Graversen (ikke efterprøvet)

Erik Graversen: Klogt svar fra vores statsminister. Jeg kan ikke komme i tanke om et bedre ordvalg fra en diplomatisk statsminister med brede skuldre. Personligt ville jeg nok komme til at sige: én af os to er idiot, og da det ikke er mig, må det være dig!

Indsendt af Aksel Jens3n (ikke efterprøvet) den Onsdag den 05.02.2025 - 21:12

I et demokrati er der plads til meningsforskelle og forskellige udfald når flertallet har talt! USA er ifølge mange verdens største og bedste demokrati! Resultatet må vi forsøge at leve med! Lev med det! Blev ofte Mette Frederiksens budskab når befolkning og opposition var heftigt uenige med regeringen! Mette Frederiksen må i øjeblikket tage sin egen medicin! Og gør det forbavsende bedre end vælgere i almindelighed! De danske sportskommentatorer spurgte hvordan Gidsel havde det efter at have været i Kroatiens vridemaskine under VM-finalen: - Vi smilte blot tilbage! Det frustrerede dem blot endnu mere! Det er vores arbejde! Vi er blot professionelle! Verdens mestre i håndbold! Hvorefter de takkede alle de frivillige der stiller op overalt og gør fødekæden af nye spillere muligt til endnu et verd3nsmesterskab! Verdens mestre i international politik? Ingen troede på den lille spinkle dreng, den alt for lange dreng og især den altid smilende dreng med lidt for meget sul på kroppen! Alligevel blev de alle tre verdensmestre! Håndbold er for alle! Demokrati og politik er for alle! “Han var ikke en ”seriøs idrætsmand”. Nu er han blevet en folkehelt!”

Indsendt af Kurt Kofod (ikke efterprøvet) den Onsdag den 05.02.2025 - 22:49

At vi har et medlem af folketinget der i en tilspidset situation går bag om regeringens og et flertal af folketinget nærmer sig landsforræderi. Den måde han agerer på besværliggør enhver mulig løsning på den tilspidsede situation vi har i DK.

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Torsdag den 06.02.2025 - 15:35

Messerschmidts gøren og laden må regnes som en desperat mands desperate handlinger. Jeg troede faktisk, han var klogere. Med sine under 5% tilhængere burde han undlade at udtale sig på den danske nations vegne. Det er i den grad både pinligt og latterligt. Har man hørt en loppe gø... Man må håbe, de har humoristisk sans i USA.

Indsendt af Bøje (ikke efterprøvet) den Lørdag den 08.02.2025 - 16:53

Man kunne jo konstatere vi er i krig, og i krig bed folk vel, hvad man gør ved landsforræder, det vil ikke være et savn at ham tugthus kandidaten ikke var her længere

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.