Annonce

Mette F. maner til blå besindighed i IKEA-sag

”Urimelig utryghed” er for stærke ord om genåbning af IKEA, når andre landes sundhedssystemer bryder sammen, lyder det fra statsministeren.
Onsdag var statsminister Mette Frederiksen (S) indkaldt til hastemøde i Folketinget for at svare på spørgsmål om den videre genåbning af Danmark. Hun var indkaldt af partiformændene fra Venstre, Konservative og DF.

Det skaber en helt urimelig utryghed

Oppositionens leder, Jakob Ellemann-Jensen (V), efterlyste en langsigtet plan for genåbningen. Han var særligt kritisk over for erhvervsminister Simon Kollerups (S) håndtering af IKEAs genåbning, hvor ministeren offentligt udtrykte bekymring over varehusets genåbning - selv om IKEA ikke har været pålagt at holde lukket.

“Det skaber en helt urimelig utryghed, både for virksomheden, men så sandelig også for kunderne og medarbejderne,” sagde Ellemann-Jensen om IKEA-sagen, som også blev bragt op af Kristian Thulesen Dahl (DF).  

“Er det rimeligt, at det er synsninger og mavefornemmelser hos en minister, snarere end lovgivning, påbud og regler, der finder anvendelse,” lød Venstre-formandens spørgsmål til statsminister Mette Frederiksen (S).
 

Mette F: Et sundhedstegn at diskuterer IKEA

Det angreb fik Mette Frederiksen til at stille spørgsmålstegn ved, om begrebet “urimelig ‘utryghed’ kunne bruges i et spørgsmål om genåbningen af fem IKEA-varehuse.

Så er det vel en bekræftelse af, at det vi har gjort er rigtigt

Hun henviste til den utrygge situation i resten af verden: 

“Tusindvis af mennesker dør på grund af corona, og sammenlignelige samfund med vores, har set deres sundhedsvæsener bryde sammen,” sagde statsministeren.

“Jeg tager det egentlig som et sundhedstegn, hvis det, der optager os mest i dag, er et spørgsmål omkring IKEA. Så er det vel en bekræftelse af, at det vi har gjort er rigtigt,” sagde Mette Frederiksen også.

Ved onsdagens hasteforespørgsel varslede Mette Frederiksen, at regeringen i næste uge vil fremlægge en plan for den videre genåbning af det danske samfund efter 10. maj.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet