Annonce

Mette F. med udspil: Vil give lønløft for milliarder

Statsministeren vil give mere i løn til grupper af offentligt ansatte med nyt udspil til tre milliarder kroner årligt.
Foto: Jan Kjærgaard
Pressemøde for udspillet "Bedre vilkår. Bedre velfærd."
Tre milliarder kroner årligt fra 2024 til at hæve lønnen og forbedre arbejdsvilkårene for en række ansatte i den offentlige sektor. Det er kort sagt planen i Socialdemokratiets nye udspil, "Bedre vilkår. Bedre velfærd."

Statsminister, Mette Frederiksen, løftede lidt af sløret for planen i et interview med Berlingske tirsdag. Hele udspillet bliver offentliggjort ved et pressemøde onsdag formiddag.

”Det er bare sådan, at hvis vi ikke kan rekruttere og fastholde de mennesker, der er brug for på sundhedsområdet og i ældreplejen, så vil vi ikke kunne tilbyde den nødvendige behandling, og så handler det jo om liv eller død,” lød det fra Mette Frederiksen over for Berlingske.

Planen skal være fuldt indfaset i 2030

Pengene til planen som skal være fuldt indfaset i 2030 skal tages fra det økonomiske råderum.

Mette Frederiksen fortæller ikke præcis hvilke ansatte, der kan se frem til mere i lønposen, hvis planen bliver til virkelighed. Men over for Berlingske nævner hun sundhedsvæsenet, daginstitutionerne, ældreplejen og fængslerne som særligt udfordrede områder.

Pengene skal fordeles via trepartsforhandlinger næste år mellem regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne.

2000 kroner mere i løn

På pressemødet onsdag vil regeringen fremlægge syv principper for , hvordan pengene skal fordeles. Et umiddelbart regneeksempel fra regeringen viser, at man ved at bruge 2,5 milliarder kroner årligt vil kunne hæve lønnen for 235.000 offentligt ansatte med 2000 kroner om måneden, når planen er fuldt indfaset.

Opdateret med de syv principper

Socialdemokratiet syv principper for bedre løn og arbejdsvilkår:

  

1. Skal bidrage til at løse rekrutteringsudfordringerne

Udmøntningen skal væsentligt til at løse de rekrutteringsudfordringer, som vores velfærdssamfund står overfor nu og i årene, der kommer.

2. Skal sikre mere lige aflønning

Udmøntningen skal nedbringe forskellen i, hvordan medarbejdergruppen med samme type uddannelse og opgaver aflønnes.

3. Skal målrettes stillinger med borgernære opgaver

Udmøntningen skal afspejle, at stillinger med borgernært arbejde har en afgørende værdi for vores velfærdssamfund.

4. Skal bidrage til, at flere arbejder på fuld tid

Udmøntningen skal bidrage til, at flere medarbejdere i velfærden vælger at arbejde fuld tid frem for deltid.

5. Skal bidrage til, at der bruges vikarer

Udmøntningen skal bidrage til, at det bliver mere attraktivt at være fastansat frem for løst tilknyttet gennem f.eks. vikarbureauer.

6. Skal baseres på solidt fagligt grundlag

Trepartsaftalen skal i videst mulige omfang baseres på Lønstrukturkomitéens arbejde. Analysegrundlaget skal sikre, at udmøntningen sker på et objektivt og sagligt grundlag.

7. Skal indføres økonomisk ansvarligt

I Danmark lever vi af vores eksport. Derfor skal de konkurrenceudsatte private erhverv fortsat sætte rammen for lønudviklingen i samfundet. Ligeledes oplever vi i disse tider den højeste inflation i årtier. Derfor skal de aftalte forbedringer være fuldt finansierede og dermed indfases gradvist frem mod 2030 i takt med finansieringen.

Kilde: Udspillet ”Bedre vilkår. Bedre velfærd,” Socialdemokratiet.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Stop behandlingsgarantien, som for patienter og ikke mindst personale til at strømme over i privathospitalerne. Her behandles alle lette sager, men med penge i. Mens de tunge meget dyre operationer forbliver i det offentlige sygehusvæsen. Privathospitaler, betalt af det offentlige, dræner de offentlige hospitaler for kvalificeret personale. En djævelsk plan udviklet af blå blok med Lars Løkke Rasmussen i spidsen er den direkte og største årsag til problemerne i det danske sundhedsvæsen.

Jesper Johansen, jeg kan kun være enig med dig i det du skriver, dog med den tilføjelse at der også skal gribes ind over for brugen af vikarfirmaer som "lukrere" på det offentlige sygehusvæsen. Brug af vikarer bør kun være en absolut nødløsning, da de ikke kan indgå i arbejdet i sundhedsvæsenet uden vejledning af det fastansatte personale og desuden er alt for "dyre" selv om deres indsats ikke kommer på højde med det fastansatte personale.

Så køber Mette Frederiksen endelig afladsbreve for de fejl som hun de sidste ti år har begået som uerfaren politiker!

44 procent af en ungdomsgeneration på 15-25 årige mistrives! Hvad sagde vi! Siger folkeskolelærerne! Og ingen søger mere på lærerseminariet!

Halv delen af alle sygeplejerskestillinger bliver ikke besat!

Hvad sagde vi! Siger sygeplejerskerne!

Og ingen søger mere på sygeplejeskolerne!

Aflad er godt!

Så ender man ikke i helvede!

Men barnet er allerede smidt ud med badevandet!

Og patienten er allerede død!

Pape-stolt står hun der!

Endnu et krise-presse-møde!

Midt i en valgkamp!

Bodsgang for åben skærm!

Aflads-breve for 3 milliarder årligt!