Annonce

Mette F: Regeringens reformer truer samfundskontrakten

Den sociale kontrakt er under pres i både Danmark og resten af vesten, lyder det fra Mette Frederiksen.  Netavisen Pio har samlet fem pointer fra interview med S-formanden i Ugebrevet Mandag Morgen.
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, gav i går et større interview til Ugebrevet Mandag Morgen. I interviewet fokuserede Mette Frederiksen på det, hun kalder den sociale kontrakt eller samfundskontrakten. Den sociale kontrakt skal sikre den enkelte borger tryghed, ligesom markedsøkonomien skal reguleres, så den arbejder til gavn for samfundet.

Men den sociale kontrakt er presset, både herhjemme i Danmark og ude omkring i verden. Det har allerede givet sig udtryk i en stor utryghed blandt mange mennesker og politisk givet sig udslag i blandt andet Brexit og valget af Donald Trump. Og mere kan være på vej, hvis vi ikke formår at bevare den sociale kontrakt, advarer Mette Frederiksen.

Netavisen Pio har samlet fem pointer fra interviewet med Mette Frederiksen:

1. Regeringen ødelægger den sociale kontrakt
Ifølge Mette Frederiksen er den sociale kontrakt i Danmark stærk, når vi sammenligner os med resten af verden. Men VLAK-regeringen på vej til at ødelægge den sociale kontrakt med de reformer, den har lagt i støbeskeen. Det gælder ikke mindst forsalget om at hæve pensionsalderen, der først og fremmest rammer de ufaglærte og nedslidte, og forslaget om at lette i topskatten, der først og fremmest gavner de velstillede:

”Når den nuværende regering foreslår at hæve pensionsalderen over forholdsvis kort tid og dermed forlænge folks tid på arbejdsmarkedet, er det i mine øjne ikke at have respekt for den kontrakt. Så tipper regeringen samfundskontrakten. I mine øjne er det også en opsigelse af kontrakten, når regeringen er så entydigt optaget af at lette topskatten. Jeg er grundlæggende tilhænger af, at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder.”

2. Globaliseringen løber løbsk
Den sociale kontrakt er også presset af, at globaliseringen mange steder har betydet et opbrud i de kendte samfundsstrukturer. Det gælder særligt på arbejdsmarkedet, hvor utrygheden blandt lønmodtagerne de seneste år er blevet større, særligt for folk med korte uddannelser:

”Mange mennesker oplever en globalisering, der løber løbsk. En ulighed, der er markant stigende. De ser, at otte personer nu reelt ejer det, som svarer til halvdelen af verden. De oplever i selv relativt stærke vestlige lande, at lønmodtagerrettigheder trædes under fode pga. arbejdskraftens fri bevægelighed. De ser nogle steder en ukontrolleret indvandring og for stort indtag af både flygtninge og indvandrere.”

3. EU skal gøre mere for lønmodtagerne
Social dumping udgør ifølge Mette Frederiksen også en væsentlig del af forklaringen på den utryghed, som mange lønmodtagere oplever i disse år. Hun efterlyser derfor europæisk solidaritetspagt, som blandt andet skal sikre, at lønmodtagerrettigheder sidestilles med EU-regler for fri bevægelighed:

”Vi ønsker en europæisk diskussion af, hvordan vi kan få de to størrelser til at blive mere ligevægtige. Det er de ikke i dag. Den frie bevægelighed står langt over rettigheder. Det er en uholdbar prioritering, og konsekvenserne ser vi nu. Når jeg lyttede til debatten i England op til Brexit, handlede det mere om indvandring og underminering af lønmodtagernes rettigheder end om EU.” (…) I mine øjne tager de europæiske kolleger for let på sammenbruddet af den sociale kontrakt. Hvis vi bare fortsætter som nu, bliver Storbritannien ikke de sidste, der forlader EU.”

4. Integration handler om solidaritet
Med til den sociale kontrakt hører ifølge Mette Frederiksen også, at der er styr på indvandringen til Danmark, så integrationen kan lykkes. Ellers vil det nemlig først og fremmest ramme de grupper, som i forvejen er blandt de mest udsatte:

”Det er også et spørgsmål om solidaritet. For det er de dårligt stillede, der betaler prisen for, at integrationen gennem de sidste 30-40 år ikke er gået så godt; det er ikke de bedst stillede eller middelklassen på villavejene. Jeg nægter at fortsætte en udvikling, hvor vi beder de ufaglærte med de laveste indtægter, der bor i den almene sektor sammen med de dårligst integrerede flygtninge og indvandrere, om at være alene om at løfte en af dette samfunds sværeste opgaver – integrationen.”

5. Opkvalificering er del af løsningen
Som nævnt indledningsvist, så mener Mette Frederiksen ikke, at VLAK-regeringens ønske om skattelettelser og arbejdsmarkedsreformer er vejen frem – tværtimod vil det undergrave den sociale kontrakt. I stedet peget hun på opkvalificering, som både vil lette manglen på faglært arbejdskraft og give bedre muligheder på arbejdsmarkedet til dem, som i dag kun har lidt eller slet ingen uddannelse med i bagagen:

”Når jeg besøger virksomheder rundt om i landet, hører jeg heller ikke et ønske om at lette topskatten. Det, jeg hører, er mangel på kompetencer. Vi kommer til at mangle faglærte. Det er lige om hjørnet. Og det er jo gennemført dybt problematisk for et samfund, hvis vi ikke kan tilvejebringe den arbejdskraft, som vores egne virksomheder har behov for”.


Flere artikler om emnet