Mette F. satser på produktion af vacciner i samarbejde med andre lande

Nationalt støttet vaccineproduktion kan blive et af flere våben, der skal sikre, at Danmark kan genåbne - og forblive åbent, mener statsministeren
Statsminister Mette Frederiksen (S) vil sikre en dansk genåbning - og ikke mindst at Danmark kan forblive åbent - ved hjælp af tre våben:

- En aggressiv teststrategi, hvor borgerne skal vende sig til at blive testet ofte - måske op til flere gange om ugen,

- en åbning af grænserne til vores nabolande skal ske på en måde, så det ikke bringer smitte og nye mutationer til Danmark og

- adgangen til tilstrækkelige forsyninger af vaccine skal sikres.

Det skriver Mette Frederiksen i et Facebook-opslag søndag aften. Her skriver hun om adgangen til vacciner:

“Vacciner er det andet helt afgørende element. De er fortsat vores største håb, men vi modtager dem desværre for langsomt. Det har afsløret en stor sårbarhed. Derfor skal vi investere mere i udviklingen og produktionen af vacciner. I et tæt samarbejde – selvfølgelig – med private virksomheder og andre lande.”

placeholder

 

Vaccine er supervåbnet

Over for Berlingske uddyber Mette Frederiksen:

Det går ikke, når vacciner er supervåbnet

“Jeg vil ikke kunne forsvare over for danskerne, hvis vi ikke har de vacciner, der måtte være nødvendige til de kommende år. Og der synes jeg, at den seneste tid har afsløret en enorm svaghed, fordi der ikke er vacciner nok, og fordi vi har en meget stor afhængighed af private firmaer. Det går ikke, når vacciner er supervåbnet. Derfor er vi nødt til at se, hvad vi kan gøre nationalt for at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet,” siger Mette Frederiksen til Berlingske  i et interview om hendes tre-stregede - permanente - genåbnings-strategi.

Drøfter vaccine-produktion med Israel

Ifølge statsministeren er det oplagt, at en danskstøttet produktion af vacciner sker i et samarbejde med andre lande. Faktisk har hun allerede luftet muligheden for et sådant samarbejde med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.

Samtidig skal vaccineproduktionen ske i tæt samarbejde med erhvervslivet.

Mette Frederiksen er åben over for om vaccineproduktionen bliver i form af statslige fabrikker på dansk jord, licensaftaler med de selskaber, der har færdige vacciner, eller en kombination.

Det centrale er, siger Mette Frederiksen til Berlingske, at der er et “nationalt funderet alternativ” til de private selskaber og det arbejde, der pågår i EU-regi.

klar til at lade staten investere risikovillig kapital i vaccineproduktion

Mette Frederiksen er klar til at lade staten investere risikovillig kapital i vaccineproduktion og påfyldning af vacciner:

“Det handler om at være foran. Hvis du spørger mig, betyder det, at vi er nødt til at turde stille med noget risikovillig kapital for at understøtte kapaciteten. Også selvom der er en risiko for, at vi kan se om nogle år, at det ikke fungerede eller var unødvendigt, og man så kan kritisere mig og spørge: Hvorfor i alverden brugte du så mange penge på det?”

En del af den nationale sikkerhedspolitik

Regeringen er også parat til at se på, om staten skal smide nogle flere penge i de danske projekter med udvikling af en vaccine, som er i gang på henholdsvis Statens Serum Institut og Københavns Universitet:

som en del af vores nationale sikkerhedspolitik

“Vi bliver nødt til at tænke dét, at vi har vacciner nok, som en del af vores nationale sikkerhedspolitik.”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er ret utilfredsstillende at Mette F. mest kommunikere på de sociale medier og facebook osv. Vi er mange sosser som ikke er på facebook og de social medier. Vi vil gerne have kommunikationen via aviserne eller TV. Det er fint nok med oplysninger af privat karakter, men det kan også blive for meget. Og de politikse budskaber skal ud til os alle så, mere avis, mindre facebook.

Det er minsandten på tide.
Det kunne se ud som, at medicinalselskaberne der p.t. sidder på et samfundsskadeligt oligopol, gennem mængdebegrænsning søger at score ekstra profitter ved at undlade levering af aftalte mængder, og formentligt sælge den til den kødrand af købere, der gerne betaler ekstra, for at afskære EU fra få gang i vaccinationerne.
Det kan være lande som England, Israel eller USA; der tydeligvis er foran i vaccinationskapløbet, men det kunne jo også være direkte fjendtligt sindede nationer, hvis hensigt er at klemme os på økonomien gennem forsinkelse af genåbningen, eller gennem egne leverancer (Kinas og Ruslands leverancer til Serbien) at opnå en platform for opnåelse af politiske fordele
I sådant et spil er virksomhedernes suboptimering aldeles uacceptabel, og deres forblommede løfter om ekstra leverancer i foråret følger bare samme mønster, fordi andre leverandører dukker op der. Så er det om at sikre ekstra ordrer, medens knapheden presser os, og skulle knapheden fortsætte, kan man jo altid få "bekvemme leveringsproblemer" og gentage" successen.
Et sådant politisk spil, om kritiske leveracer i en pandemi, der kan koste liv, er utålelig.
Det er galopperende idioti at lade nogle private aktører sidde i en nøglerolle, hvor de har økonomisk interesse i at forsinke leverancerne, udsætte behandling, presse hele EU´s økonomi og skabe styrkeposition hos mere fjendtligtsindede kræfter. Det bør omgående imødegås af staterne med egen produktion på tvangslicens, så vi selv, men også hele den 3. verden kan forsynes uden ophold.

En del af Norges nationale sikkerhedspolitik har siden anden verdenskrig været selvforsyning på en række områder. Under besættelsen betalte nordmændene dyrebare lærerpenge, som det ved hjælp af norske skoleundervisning er lykkedes at videreføre til nutidige generationer. Mette Frederiksen har historien med som en del af sit DNA. Måske vi i Norden skulle hjælpe hinanden med den nationale sikkerhed, selv om svenskerne på de indre linjer har solgt ud for længst.

Af hensyn til den nationale sikkerhed bør Mette Frederiksen allerede nu og i de kommende fem år aflyse alle kæmpe arrangementer med stor international smittesprednings-risiko, det være sig festivaler, kæmpe sportsarrangementer, kulturarrangementer, osv. Risikoen for nye nedlukninger er alt for stor. Folk planlægger og bliver sure når tingene ikke gennemføres! Giv ren besked ligesom minkavlerne fik. Om f.eks. Roskildefestival kan kræve erstatning er tvivlsomt. De røde partier har nedlagt “nye oliefelter” uden det har givet anledning til erstatningssager. Der er blot tale om nye tider, der tager højde for tidens tand. Mette Frederiksen skal bare melde ud i god tid!
Af hensyn til den nationale sikkerhed.

Når Mette Frederiksen har “den danske vaccine” klar, kan hun tilbyde total vaccination af befolkningen i det nordafrikanske land som tilbyder hende asylmodtagningscentre til gengæld.
En noget for noget situation, som afrikanske lande mest sandsynligt får brug for, eftersom de rige lande allerede slås om de få vacciner der er på verdensmarkedet.
Hvis Mette Frederiksen var endnu mere genial tilbød hun samtidig vaccination af befolkningen i et eller to af de lande som ligger inde med de vigtige metaller i produktion af batterier til elbiler. Den taktik som kineserne er godt i gang med. Her afgøres klimapolitikken på den lange bane.
Danmarks nationale sikkerhed drejer sig snart igen om indvandring og klimakrise.
Mette har kortene på hånden, hvis den danske medicinalindustri blot tænkte lidt mere på Danmark end aktieejerne.
Den strategi som det lykkedes for Churchill under anden verdenskrig. Alle producerer for at vinde over den usynlige fjende!

Annonce