Mette F. vil lukke smuthul for småpartier

Løkkes regering havde ikke viljen til at lukke hullet i loven som Stram Kurs udnyttede, mener Mette Frederiksen, der nu vil have loven ændret hurtigst muligt
Foto: Facebook
Stram Kurs' partileder Rasmus Paludan
”Det er hævet over en hver diskussion”, at det er blevet for let at stille op til Folketinget. Det siger kongelig undersøger og formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, fredag i et interview med Euroman på folkemødet.

I interviewet evaluerer Mette Frederiksen på den netop overståede valgkamp, hvor hun peger på Stram Kurs og Rasmus Paludan som et lavpunkt, der med sin ”hadske tone” har skabt frygt.  

 

Løkke løste ikke problemet

I den forbindelse begræder Mette Frederiksen den snart forhenværende regerings manglende vilje til at dæmme op for blandt andet Stram Kurs:

Den nu afgående regering har ikke haft viljen til lukke det smuthul i lovgivningen

”Den nu afgående regering har ikke haft viljen til lukke det smuthul i lovgivningen, som Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen har benyttet sig af,” siger Mette Frederiksen i interviewet.

Det såkaldte ”smuthul”, som Mette Frederiksen taler om, består i, at Stram Kurs og partiet Klaus Riskær Pedersen har indsamlet vælgererklæringer i rekordfart ved at lade folk underskrive på nettet uden den lovbestemte betænkningstid på syv dage.

En overtrædelse som ikke har haft nogen konsekvenser, men det skal være slut nu:

”Det hul skal vi have lukket hurtigst muligt,” lover Mette Frederiksen.

 

Behov for at gentænke lovgivningen

Tidligere i denne uge foreslog Bertel Haarder (V) sammen med andre politiske veteraner at begrænse antallet af opstillingsberettigede partier ved at hæve kravet for vælgererklæringer til 40.000.

Mette Frederiksen mener, at der er behov for at gentænke det nuværende krav på 20.981 vælgererklæringer, som det kræver at blive opstillet.

Det sker som konsekvens af digitaliseringen, der ifølge hende har gjort det ”nemt” at indsamle de fornødne vælgererklæringer på nettet.

”Det med at man bare kan gå ind op nettet og afgive en vælgererklæring er godt nok blevet nemt, men demokrati er jo ikke for sjov,” siger Mette Frederiksen ud mod det tilstedeværende publikum.

Fortsætter udviklingen er vi jo ikke 13 partier ved næste Folketingsvalgs, men 17 eller 20

Skal man tro den socialdemokratiske formand, så er nye partier som Stram Kurs og partiet Klaus Riskær Pedersen blot starten, hvis man ikke griber ind og ændrer lovgivningen.

”Fortsætter udviklingen er vi jo ikke 13 partier ved næste Folketingsvalgs, men 17 eller 20,” spår Mette Frederiksen.

 

Valgforsker: Vi risikerer en demokratisk skandale

Ønsket om at gøre det sværere at blive opstillingsberettiget, møder opbakning fra Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Det har aldrig været meningen med loven

”Hvis du er it-kyndig, så er det nemt at indsamle underskrifter. Det har aldrig været meningen med loven, og det stiller ikke partierne lige,” siger han til TV 2.

Kasper Møller Hansen advarer om, at vi risikerer en demokratisk skandale, hvis ikke Folketinget hurtigst muligt lukker det hul i lovgivningen, som gør det muligt for nye partier at indsamle vælgererklæringer på ulovlig vis.

”Vi får skabt en situation, hvor vi kan se frem til folketingsvalg med langt flere partier uden bred folkelig opbakning, og som ikke har en chance for at blive valgt ind,” siger valgforskeren afslutningsvis.

Frederik Ingemann er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Jeg forstår heller ikke problemet.
Da jeg ikke var sikker på at min vælgererklæring var afsendt, trykkede jeg på knappen igen og fik her den besked, at jeg kun kan sende én vælgererklæring. Hvis jeg fortryder, kan jeg trække den tilbage og indsende en anden (ny).
Den endelige erklæring gælder automatisk i 18 måneder.

Hvad er problemet i at der kommer flere valgmuligheder?
Jeg troede at monopoler var noget skidt?
Men det gælder ikke politiske magtmonopoler?
MF har aldrig haft et job...Hun er ikke løsningen på demokratiets krise.
Hun er en del af problemet og det bekymrende er at alle jubler men vores borgerlige friheder begrænset.
Det skal ikke være så nemt at stifte et parti og få det på stemmesedlen?
Ud af 4 nye partier kom ÉT i Folketinget!!
ÉT...
Det skal være nemmere at få et nyt parti på stemmesedlen!
Og så ville det være en god iđe at sørge få at man ikke kan sidde på tinge i 40år

Det er meget muligt at det er blevet "for let" at opstille til Folketinget". Men,hører det ikke med til et såkaldt "DEMOKRATI" at "mindretal" også får mulighed for opstilling,og kan lade sig gøre ? Hvor "demokratisk" kan det i grunden siges at være, når "flertallet" sådan set bestemmer og styrer alting ? Er DET overhovedet "demokrati" ? Et emne som "sommertid" eller "neutaltid" er blevet diskuteret i årevis. Og det ender nok ud med at DANMARK bliver indstillet til konstant at køre på "sommertid" hele året. Fordi et flertal vil det skal være sådan. Så har alle andre "værsågod at indrette sig efter det".Underlagt disse evindelige uretfærdige "flertalsbeslutninger".