Annonce

Mette Frederiksen: Barer, butikker og børnefødselsdage lukkes onsdag

Mette Frederiksen har netop præsenteret yderligere tiltag, der skal dæmme op for coronavirussmitte.
Regeringen forbyder forsamlinger på mere end 10 personer ved offentlige arrangementer både inde og ude.

Forbuddet gælder fra klokken 10 onsdag.

Samtidig skal indkøbscentre, overdækkede arkader, sportsfaciliteter, restauranter og cafeer samt andre steder med tæt kontakt mellem menneske lukke.

Også en række forretninger skal lukke. Det gælder blandt andet frisører, massører og tatovører – forretninger hvor man har tæt kontakt mellem kunderne.

Dagligvarerbutikker og apokteker vil fortsat være åbne.

Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, hvor hun netop har præsenteret en række tiltag i indsatsen mod coronavirus.

I skal alle hjælpe

Samtidig kommer statsministeren med en huskeregel, som kan bruges af både til private og til virksomheder, om hvornår man må være forsamlet eller holde åbent: ”Hvis du er i tvivl, så lad være.”

Hun havde også en særlig appel til de unge.

” Det kan godt være, at du er ung og rask. Men du kan bære smitten videre til andre mennesker, og du kan smitte uden, at du ved det. Også en, som ikke kan klare at blive smittet. I skal alle sammen hjælpe os med at få brudt den smittekæde nu. det er et fælles ansvar, og ingen kan frasige sig det.”

”Jeg vil på det kraftigste opfordre til, at det også gør sig gældende hjemme i privaten. Det er ikke nu, man skal invitere til fødselsdag eller samle mange mennesker,” siger hun.

Samtidig med de nye regler skærpes kravene også til butikkerne.

”Der skal være plads nok, kunder skal kunne spritte af, og der skal være god afstand mellem mennesker i købssituationer. Det gælder både inde og ude, så der ikke er kødannelse der,” fortæller Mette Frederiksen.

Alle de nye tiltag gælder i første omgang frem til den mandag 30. marts.

 

 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet