Mette Frederiksen: Danmark bliver ikke bedre, hvis vi lægger armene over kors

Aftalen om finansloven viser tydeligt, at det såkaldte ’alternative velfærdsflertal’ er en myte. Derfor må Socialdemokraterne kæmpe fra forhandlingsbord til forhandlingsbord for at trække politikken i en mere solidarisk retning, fortæller Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen i et eksklusivt interview med Netavisen Pio.
Af Jens Jonatan Steen og Lars Wernblad Hansen
Foto: Jonas Fedder Witt

Hvad er Socialdemokraternes strategi for oppositionsperioden? Hvorfor har partiet ikke kørt tættere parløb med Kristian Thulesen Dahl og udnyttet ”det velfærdspolitiske flertal”, og gik Socialdemokraterne ikke alt for langt, da partiet var parat til at acceptere den blå bloks integrationsydelse?

Det var nogle af spørgsmålene, da Netavisen Pio for nylig mødte Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen til en snak om de første måneder i formandsstolen, forholdet til Dansk Folkeparti og ikke mindst rollen som oppositionsparti.

Det handler om resultater – ikke resolutioner
Siden Mette Frederiksen overtog tøjlerne i det gamle arbejderparti, har både kommentatorer og bagland været spændte på, hvilke nuancer af rød hun ville påmale partiet og hvilken strategi hun vil føre som oppositionspolitikker.

Flere kommentatorer spåede, at der kunne blive tale om, at Socialdemokraterne ville gå sammen med Dansk Folkeparti i det såkaldte alternative velfærdsflertal uden om regeringen. Foreløbig har Frederiksen imidlertid afvist al snak om alternative flertal. I stedet har hun på en række områder rakt hånden ud til Lars Løkke og talt om vigtigheden af at indgå brede forlig hen over midten.

Mange har de seneste måneder spurgt sig selv, om Socialdemokratiet har en plan som oppositionsparti. Hvilke principper ligger til grund for den politik, du fører som oppositionsleder?

Helt overordnet, så skal Socialdemokraterne opføre sig på samme måde, når vi er i opposition, som når vi er i regering. Vi skal ikke være et konjunkturparti, der er påvirkelige af skiftende flertal. Socialdemokratiet er det stabile parti. Et parti der tager ansvar og trækker Danmark i en rigere og mere retfærdig retning.

Jeg foretrækker forlig med retning i stedet for facebookopdateringer uden indflydelse.

Jeg meget optaget af [tidligere partiformand og statsminister, red.] H.C. Hansen, som sagde, at vi skal prioritere resultater frem for resolutioner. Jeg foretrækker forlig med retning i stedet for facebookopdateringer uden indflydelse.

Politik handler først og fremmest om konkrete, politiske handlinger. Vores opgave som oppositionsparti er derfor at bruge vores mandater til at trække Danmark så meget som muligt i vores retning. Det er derfor, vi går med i forlig, når resultaterne trækker i den rigtige retning.

Et rigtigt godt eksempel er politiforliget, som regeringen ville finansiere med besparelser på erhvervsskoleområdet. Det er helt tosset, efter vi netop har lavet en erhvervsskolereform og brugt flere år på at styrke erhvervsskolerne, så flere unge i fremtiden vil vælge en erhvervsfaglig uddannelse.

Det fik straks SF og Enhedslisten til at springe fra. Men vi blev i forhandlingslokalet for at få forliget forhandlet på plads, og det betød, at der ikke skæres ned på erhvervsskolerne næste år. Vi kunne ikke afværge alle nedskæringerne på de andre ungdomsuddannelser, og der er ingen tvivl om, at politiforliget havde set anderledes ud, hvis vi havde haft regeringsmagten. Men der er heller ingen tvivl om, at det endte med et bedre resultat, end hvis vi ikke havde været med.

Hvorfor er det så vigtigt for dig altid at kunne fremvise konkrete resultater?

Det er en indgroet del af arbejderbevægelsens historie. For os har det aldrig været alt eller intet. Vi har igennem historien kæmpet for hver eneste 5 øre, hvert eneste lille skridt. Selvom vi socialdemokrater har store sejre med os, så har vi også altid kæmpet for marginale forbedringer, der kan gøre livet bare lidt bedre for den enkelte dansker. Det gør vi også som oppositionsparti.

Vi har igennem historien kæmpet for hver eneste 5 øre, hvert eneste lille skridt

Der er jo ingen, der får det bedre af, at vi stiller os med armene over kors. Det hjælper kun på mavefornemmelsen, og det sikrer ikke nogen som helst forbedringer. Som Folketingets største parti med 47 mandater kan vi ikke nyde den luksus at sætte os selv på sidelinjen. Vi skal levere resultater for hele befolkningen.

Men hvor går grænsen? Mange i det socialdemokratiske bagland undrede sig over, at Socialdemokraterne pludselig var parate til at acceptere integrationsydelsen for at komme med i udlændingeaftalen?

Vi er imod integrationsydelsen. Men virkeligheden er jo, at der allerede var 90 mandater bag integrationsydelsen. Det kunne vi ikke ændre på. Men hvis vi ved at gå med i en aftale kan være med til at rette op på nogle af de værste konsekvenser, så vil det trods alt trække i den rigtige retning. Derfor foreslog vi en række forbedringer, ikke mindst for børnefamilierne. Men ikke engang det ville Venstre være med til, og derfor valgte vi ikke at gå med i forliget.

Vi er imod integrationsydelsen. Men virkeligheden er jo, at der allerede var 90 mandater bag integrationsydelsen.

For vi er ikke med bare for forhandlingernes skyld. Det handler om resultater. Derfor sagde vi også nej til finansloven, som gav store skattelettelser samtidig med store nedskæringer på uddannelse og udviklingsbistand. Finansloven trak i den stik modsatte retning af de reformer, vi gennemførte, da vi sad i regering, og som gav et stort løft til hele uddannelsesområdet.

Det store spørgsmål oven på finansloven er, hvordan i alverden Dansk Folkeparti kan hævde, at de har mere indflydelse uden for regeringen. Det, de fik, var krummer fra Anders Samuelsens bord.

Der er siden valget blevet talt meget om det såkaldte alternative velfærdsflertal, som skulle bestå af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og venstrefløjen. Flere har opfordret dig til at gøre brug af flertallet og lave forlig med Thulesen Dahl uden om Løkke. Hvorfor gør du ikke det?

Der er ikke noget alternativt velfærdsflertal. Når Dansk Folkeparti har valgt at pege på Venstre, så har de også valgt, at de ikke kan realisere deres valgløfter.

Dansk Folkeparti siger, at den bedste dagpengereform laves med Socialdemokraterne; de siger, at de bedste velfærdsaftaler laves med Socialdemokraterne, og alligevel så peger de på Lars Løkke. Det hænger ikke sammen. Hvis Dansk Folkeparti vil lave velfærdspolitik med Socialdemokraterne uden Lars Løkke, så må de pege på mig som statsminister. Jeg er stadig klar, hvis de vil pege på mig…

Vi kan ikke have en situation, hvor der sidder et flertal og regerer uden om regeringen. Det er regeringen, der har til opgave at skabe sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Hvis vi render og laver flertal rundt om regeringen, så kan det jo ikke lade sig gøre. I det hele taget synes jeg, at der er noget historieløst over diskussionen om at danne flertal uden om regeringen. Som i selv har vist på Netavisen Pio, så er der jo meget få eksempler på, at lovgivning er vedtaget uden om regeringen.

Når det er sagt, så betyder det jo ikke, at man ikke kan prøve at samle 90 mandater for at få indflydelse. Selvfølgelig kan man det. Det arbejder vi for hver dag. Da et flertal i Folketinget krævede flere penge til dagpengeområdet, så endte det jo også med, at regeringen måtte give sig og tilføre flere penge. Vi skal bruge vores mandater til at presse Løkke i vores retning, men det giver altså ikke mening at strikke forlig sammen uden om regeringen.

Det er som sagt også historieløst.

Men mange har jo spurgt, hvorfor du ikke tager Thulesen Dahl på ordet og tilbyder ham et forlig uden om Løkke – og dermed presser ham ud i en situation, hvor han enten må vælte Lars Løkke eller lade sin velfærdsmaske falde?

Den maske er faldet!

Den maske er faldet! Det har vi jo netop set med finansloven. Dansk Folkeparti lovede 2.000 flere politibetjente, de lovede grænsebomme, og de lovede et løft i velfærden. Det fik de ikke igennem. Nu ser vi tydeligt konsekvensen af, at Kristian Thulesen Dahl pegede på Lars Løkke.

Socialdemokrater skal stå op for den danske velfærdsmodel
Træder man et skridt tilbage fra de aktuelle forhandlinger om politi, dagpenge og asylstramninger, så er der for S-formanden ingen tvivl om, at Socialdemokraterne i de kommende år har en stor opgave i at skulle forsvare den danske velfærdsmodel, som i disse år både presses af politiske strømninger og af de forandringer, der finder sted i verden omkring os.

Hvad vil du gerne huskes for om 30 år, når du kigger tilbage på din tid og dine kampe som formand for Socialdemokraterne?

Vi socialdemokrater skal være bedre til at stå op for den danske samfundsmodel. Kig engang ud i verden: Hvor finder man en samfundsmodel, der er bedre end den danske? Jeg kan ikke få øje på den. Derfor er det også vigtigt, at vi står op og forsvarer den, når den er under pres. Fra Venstre, som vil snige forandringer ind ad bagvejen. Eller fra Liberal Alliance, som vil give enormt store skattelettelser, som trækker i retning af en helt anden samfundsmodel.

Vi skal finde svar på, hvordan vi i fremtiden sikrer plads til alle under betingelser, der kun bliver hårdere og vanskeligere

Der sker også ting omkring os, som udfordrer vores model. Globaliseringen, som stiller stadig større krav til os, og ikke mindst tilstrømningen til Danmark, der presser os både i forhold til sammenhængskraften i vores samfund og i forhold til finansieringen af vores velfærd.

Det at være socialdemokrat er anderledes i dag end tidligere. Tidligere handlede det i stor stil om at opbygge. I dag handler det om at udvikle med vores værdier i behold. Vi vil blive ved med at udfordre og forandre Danmark. Vi kan og skal hele tiden blive dygtigere. Vi skal finde svar på, hvordan vi i fremtiden sikrer plads til alle under betingelser, der kun bliver hårdere og vanskeligere.

Derfor er det så meget desto mere vigtigt, at vi kæmper for det, der er grundlæggende i vores model: Et progressiv skattesystem og fri og lige adgang til sundhed.

Jeg vil gerne huskes som én, der var med til at give folk en stærkere tro på, at i morgen kan blive bedre end i dag. Samtidig skal vi være dem, der kan give folk redskaberne til at tro på det. Alt for mange er bange for, at i morgen ikke bliver bedre end i dag. Det er dem, der har mistet jobbet i en høj alder, dem, der ikke kan få huset solgt ude i provinsen eller dem, der aldrig fik sig en uddannelse. Vi skal sikre, at ufaglærte kan blive faglærte, at de faglærte får styrket deres kompetencer, og at de ordblinde får mulighed for at være med.

Vi skal vælge fremtiden til hånd i hånd med dem, der har de dårligste forudsætninger.

Har socialdemokrater manglet mod til at stå op for den danske model de seneste år?

Man kan ikke beskylde os for, at vi ikke har haft mod til at lave ting om. Og vi skal selvfølgelig altid være klar til at lave ting om, hvis de ikke fungerer godt nok. Vi skal også turde kritisere den måde, tingene fungerer på i praksis. Men selve den grundlæggende samfundsmodel skal vi fastholde og udvikle i de her år, hvor den er udfordret fra flere kanter.

Kamp for uddannelse og mod den negative sociale arv
Mette Frederiksen vender gentagne gange tilbage til uddannelse og kampen mod negativ social arv som den røde tråd for Socialdemokratiet. Særligt de forebyggende investeringer og indsatsen for de helt små er afgørende for at bryde den negative sociale arv og bør derfor styrkes i fremtiden.

Hvad er det grundlæggende i den socialdemokratiske kamp for lige muligheder?

Det, som altid har været særligt kendetegnet for socialdemokrater, er, at vi har bekæmpet de grundlæggende strukturelle mekanismer, som eksempelvis fastholder folk uden en uddannelse. For os har det altid været centralt, at samfundet skal kompensere for det, man ikke har med hjemmefra. Her adskiller vi os meget klart fra Dansk Folkeparti, som kun har fokus på det, man kan se i dagligdagen.

For os har det altid været centralt, at samfundet skal kompensere for det, man ikke har med hjemmefra

Fordelingspolitik er stadig vigtigt. Det er en værdi i sig selv, at der ikke er for stor forskel mellem top og bund i samfundet. Derfor skal vi også fastholde et progressivt skattesystem. Når det er sagt, så mener jeg, at den primære opgave i dag består i at sikre, at alle har en uddannelse. For det er med uddannelse, at vi giver mennesker mulighed for at realisere sig selv.

Hvor er de største mangler i forhold til at bekæmpe de strukturer?

Der er ingen tvivl om, at der er et grundlæggende kiks i forhold til forebyggelse. Dårlige liv koster mange penge. Vi bruger rigtig mange penge på at lappe huller i stedet for at investere i mennesker. Tag for eksempelvis børneområdet. Vi bruger rigtig mange penge på at tvangsfjerne børn i stedet for at bruge dem på at støtte udsatte familier.

Vi har talt meget om uddannelse, men det er faktisk de første seks år af barnets levetid, altså inden de starter i skole, som har størst betydning for, hvor langt de når. Der er stor forskel på børn, når de starter i børnehaveklasse. Derfor skal vi have mere fokus på de tidlige leveår og betydningen af daginstitutioner i arbejdet med at bryde den negative sociale arv.

Da jeg sad som justitsminister oplevede vi, at ungdomskriminaliteten faldt ret markant. Meget af det skyldtes indsatser, der ligger måske 15 år tilbage i tiden. For eksempel drikker unge mindre i dag, end de gjorde tidligere, og det medfører mindre ungdomskriminalitet. Men det kan være svært at se den direkte sammenhæng mellem indsats og effekt, fordi der ligger så mange år imellem.

Når det er så åbenlyst, at forebyggelse og tidlig indsats er vigtig, hvorfor sker der så ikke mere?

Det kan jo som sagt være svært at se den direkte sammenhæng mellem indsats og effekt, fordi der kan gå mange år, før man ser en effekt af sin indsats. Der er også noget galt i det politiske system, når vi på henholdsvis finanslov og kommunale budgetter kun arbejder med et-årige budgetter. Det gør det svært at prioritere længere, sammenhængende indsatser. Vi skal evne at investere langt ud i fremtiden.

Vores udgangspunkt, er at alle har noget at bidrage med, og derfor er det også vigtigt for os at ville de udsatte grupper.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook