Mette Frederiksen efter tab af 12 mandater: “Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at vi går tilbage, men jeg synes det er okay, det her"

Folketingsvalg 2026

Mette Frederiksen efter tab af 12 mandater: “Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at vi går tilbage, men jeg synes det er okay, det her"

S-formanden understreger, at valgresultatet “ser lidt broget ud”, men også at Socialdemokratiet stadig er “danskernes absolut mest foretrukne parti"  

Mette Frederiksen FT26
Billedtekst
Mette Frederiksen (S) - taler til partifællerne på Christiansborg på valgnatten efter valget 24. marts
Foto: Netavisen Pio/Signe Marie Flindt

Ved ankomsten til Christiansborg hen mod klokken et natten til onsdag - som den sidste af partilederne - erklærede formanden for Socialdemokratiet, snart fungerende statsminister Mette Frederiksen, at hun ærgrer sig over Socialdemokratiets tilbagegang ved folketingsvalget tirsdag:

“Vi har haft ansvaret i nu næsten syv år. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at vi går tilbage, men jeg synes det er okay, det her,” sagde Mette Frederiksen ved ankomsten til Christiansborgs hovedtrappe - selv om Socialdemokratiet får sit dårligste valg siden 1903.

Læs også:Venstres formand efter valg-lussing: Kravler op i træet

Det blev kun til 21,9 procent af stemmerne - svarende til 38 mandater. Det er en tilbagegang på 5,6 procentpoint i forhold til valget i 2022, hvor S fik 27,5 procent af stemmerne - svarende til 50 mandater. 

Mette Frederiksen forklarede, at “ansvar koster”.

I Socialdemokratiets festsal inde på Christiansborg uddybede Mette Frederiksen over for partifællerne:

Og resultatet: Ja, det ser lidt broget ud

"Og resultatet: Ja, det ser lidt broget ud. I Socialdemokratiet havde vi forventet at gå tilbage, men Socialdemokratiet er stadig danskernes absolut mest foretrukne parti."

Parat til at lede landet i en ny regeringsperiode

Mette Frederiksen understregede, at hun er parat til at lede Danmark som statsminister i en ny tredje regeringsperiode:

Men tag ikke fejl: Vi vil kæmpe for at få mest mulig socialdemokratisk politik igennem

"Vi rækker ud efter ansvaret. Også når det har en pris. Og jeg er fortsat parat til at være statsminister i en ny regeringsperiode. Der er til gengæld ikke meget, der tyder på, at det bliver nemt at danne en ny regering. Vi må bøje os mod hinanden, og vi bliver nødt til at indgå kompromisser. Men tag ikke fejl: Vi vil kæmpe for at få mest mulig socialdemokratisk politik igennem."

Derefter sendte Mette Frederiksen en hilsen til partilederne i den afgående SVM-regering, Venstres formand, Troels Lund Poulsen, og Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen:

Jeg har sat pris på vores samarbejde

“Jeg vil gerne sende en hilsen til dig Troels og til dig Lars. Jeg har sat pris på vores samarbejde.”

Læs også:Orbán ønsker Messerschmidt tillykke: “Patrioter vinder terræn i hele Europa”

Mette Frederiksen understregede, at “valgets tale er”, at der skal gøres mere for drikkevandet og for dyrenes velfærd, og at der skal indføres et national sprøjteforbud.

Valgets tale er også, ifølge Mette Frederiksen, at nærmest alle partier er enige om, at løfte folkeskolen, og at der fortsat er et flertal for en stram udlændingepolitik. Valgets tale er også, understreger hun, at der ikke er et bredt ønske om at trække Danmark ud af internationale konventioner.

Derimod nævnte S-formanden Mette Frederiksen ikke noget om S-forslaget om en formueskat:

Den er vi parat til at stille os i spidsen for

“Verden er urolig. Danmark har brug for en kompetent og stabil regering. Den er vi parat til at stille os i spidsen for."

Valgresultatet

Nedenfor kan du se valgresultatet ved folketingsvalget tirsdag - først mandatfordelingen og dernæst resultatet i procenter.

Topbillede
Valgresultat 2026
Valgresultat, folketingsvalget 24. marts 2026. 
Grafik: Maja Weichel

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Onsdag den 25.03.2026 - 10:44

Jeg synes IKKE, det er ok. Slet ikke.

Det resultat, vores parti landede på, er jo ikke andet end præcis der, det har ligget i alle meningsmålinger lige siden ½ time efter dannelsen af SVM. Gennem krig og kriser, i medvind og modvind, i al slags vejr. Uden at rokke sig en tøddel undervejs andet end de forventede og obligatoriske et skridt frem og et tilbage ugen efter.

Øv, øv og tre gange øv.

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Onsdag den 25.03.2026 - 17:17

Det burde ikke blive svært at finde en fremtidig statsminister, for der er kun to, der egner sig til det og som samtidig både har rutinen og de internationale forbindelser i orden, samt derudover (i modsætning til Traktor-Troels) ikke har problemer med at styre deres eget temperament:

1. Mette Frederiksen

2. Lars Løkke

Tiden er ikke til spritnye og uprøvede kandidater til Statsminister taburetten. Dertil er den internationale situation alt for alvorlig.

Så lad os starte med at se, hvad Mette F kan finde frem til af muligheder for at blive statsminister for en ny regering, og opgiver hun dette, så lad Løkke få teten og finde en alternativ og holdbar regeringskonstellation med ham selv som statsminister.

Han er kreativ nok til altid at kunne finde en løsning.

Og det behøver ikke at tage så lang tid

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 25.03.2026 - 18:12

Som landet ligger lige nu og med de store internationale spændinger der er . Så kan det kun være i Danmarks interesse at en kommende regering i princippet kan gå ind og varetage landets interesser allerede fra på Mandag .
Her er det ubestridt Mette Frederiksen og Lars Løkke der kan fylde de sko ud . Så må alt det andet komme hen ad vejen . Vi har ikke brug for flere ugers tovtrækkeri og yderligere grøftegravning .
En ny regering med uprøvede kræfter på de helt centrale poster , kan ikke være i Danmarks interesse .

Måske : Det er det man kan frygte at vi skal gennem endnu en “ Påskekrise “ dem har vi jo efterhånden historisk prøvet før , inden brikkerne falder på plads .

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 25.03.2026 - 21:54

Endnu engang vil den største del af den danske befolkning have en rød regering. 84 mandater til rød blok og 77 mandater til blå blok taler sit tydelige sprog.

Så farvel og tak til en blå regering.

Indsendt af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 25.03.2026 - 22:03

Som svar til af Pia Hansen (ikke efterprøvet)

Hvad med Moderaternes 14 mandater? de kan vist ikke medregnes som "røde". Man må ikke glemme at Lars Løkke Rasmussen er tidligere formand og statsminister for Venstre, så mon han ikke er mere blå en rød som det jo også fremgår af de udmeldinger han kommer med vedr. skattelettelser og pensionsalder.

Indsendt af Ole (ikke efterprøvet) den Torsdag den 26.03.2026 - 08:22

Som svar til af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet)

Løkke er akkurart ligeså neoliberal i dag, som han var for fem år side. Det er tåbeligt at fremstille det anderledes.
Han ønsker til gengæld en mere anstændig udlændingepolitik og et stuerent menneskesyn. Det taler til hans fordel.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 25.03.2026 - 22:08

Det ender sikkert med en mindretalsregering bestående af Socialdemokratiet, SF, De Radikale Venstre og Moderaterne.

SF har i dag meddelt de godt kan se sig i regering med Moderaterne.

Mette Frederiksen forsætter som Statsminister og Columbo fortsætter som Udenrigsminister.

I ustabile tider har Danmark brug for erfaring og stabilitet, som leverer varen. Og det kan Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen levere. Det har det team bevist den ene gang efter den anden.

Og aldrig har Danmarks økonomi været bedre end de seneste 7 år med Mette Frederiksen som Statsminister.

Indsendt af Bo Thomassen (ikke efterprøvet) den Fredag den 27.03.2026 - 21:23

Som svar til af Pia Hansen (ikke efterprøvet)

Det er muligt, at Danmarks økonomi aldrig har været bedre...
men det har mange danskeres økonomi været - også før Mette Frederiksen blev statsminister!
Bare spørg de kontanthjælpsmodtagere, som er blevet ramt af reformen fra 2025

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 26.03.2026 - 11:51

Mette Frederiksen forklarede, at “ansvar koster”.

Og det gentog alle socialdemokrater over hele landet: “ansvar koster”

Men mor her tager fortsat ansvaret…

Ligesom daddy tager ansvar for sin tidligere livsførelse… og det koster ikke en stemme.

“valgets tale er”, at der skal gøres mere for drikkevandet og for dyrenes velfærd, og at der skal indføres et national sprøjteforbud.“. fortsætter Mette Frederiksen.

Jamen det stod jo allerede i jeres en milliard kroner valgannoncer.

Hvorfor taber Socialdemokratiet så 12 mandater:

“Ansvar koster”!

Ja, det ansvar glemte fruen imens hun sad og kiggede på krigens ofre i Ukraine.

Nu løb Francisca og Pia og Martin og Pelle med ansvaret!

Det belønnede vælgerne!

Mette Frederiksen forklarede, at “ansvar koster”.

Ja, manglende ansvar koster!

Som når mor glemmer at købe vintertøj til børnene!

“Ansvar koster”

Og det ved valgforskere alt om:

““Der er meget konkrete årsager til, at et stort antal vælgere har valgt S fra, mener valgforsker. Han er uenig med Mette Frederiksen, der peger på »tendenser« og »ansvar«.
Valgforsker afviser Mette Frederiksens forklaring: »Heftigt spin«

DDet er dårlige forklaringer fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, når hun bruger regeringsdeltagelse og generelle bevægelser væk fra de store magtpartier som årsager til Socialdemokratiets elendige valgresultat. Sådan lyder vurderingen fra professor og valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

»Hun prøver ihærdigt at fremstille det, som om det er en helt naturlig følge af at sidde i regering, nærmest en slags naturlov. Men der er ikke nogen naturlove, når det kommer til vælgernes adfærd«,”

Mette Frederiksen ville ikke tage ansvaret for afskaffelsen af Store Bededag!

Ren ansvarsforflygtigelse!

Men selvfølgelig stemte vi for….

Det rene drikkevand?

Tja, i syv år flød der rent drikkevand overalt i hele Rigsfællesskabet.

Selv i Vesterhavet ud for Cheminova!

Så rent som en socialdemokratisk leder efter et valgnederlag…

Analyser af drikkevandsboringer overalt i Danmark sammen med analyser af socialdemokratiske ministre, udvalgsformænd og afgående folketingsmedlemmer må kunne forventes.

Hvilke resultater det giver på højeste niveau, ja, det er jo en spindoktor afgørelse indtil næste landsmøde med opstilling af mere ansvarsfulde ledere.

Ellers venter endnu et folketingsvalg i den nære fremtid!

Forretningsministeriets rolle: Selvom en regering er trådt tilbage og fungerer som forretningsministerium (typisk efter et mistillidsvotum eller valgudskrivelse), beholder statsministeren sin forfatningsmæssige ret til at udskrive valg indtil en ny regering er udnævnt.

Ja, Ja, en fungerende statsminister i et forretningsministerium kan godt udskrive nyvalg. Altså kan den fungerende statsminister Mette Frederiksen påny overlade “ansvaret for landets ve og vel” til vælgerne….

Måske efter påske…

Men glemmer du, så husker jeg alt…

Haler kan kuperes, men hjerner husker…

Måske det var valgets tale…

Hvorfor køres smågrisene ud af Danmark? Valgets tale!

Vilde strejker (overenskomststridige arbejdsnedlæggelser) har historisk set været relativt hyppige på danske slagterier, særligt hos Danish Crown.
Her er en oversigt baseret på tidligere hændelser og generel viden om emnet:
Hyppige konflikter: Slagteriarbejdere har ofte nedlagt arbejdet i protest mod lokale forhold, lønnedgang eller ændringer i arbejdsrutiner.
Danish Crown i fokus: Flere af de største sager har involveret Danish Crowns slagterier, herunder i Horsens, hvor hundredevis af ansatte tidligere har nedlagt arbejdet.

I årtier har Socialdemokratiet på grund af EU ikke været i stand til at holde grisene i Danmark, at grisene opfodres i Danmark, at grisene slagtes i Danmark, at danske forbrugere køber økologiske danske grise, at kornavl nu forurener grundvandet på grund af industriproduktionen, der er den eneste der kan besvare lønmodtagernes løn og arbejdsvilkår.

Ansvar er en lang socialdemokratisk historie…

Man løb fra ansvaret…

Dansk svineproduktion er der hvor Socialdemokratiet og fagforeningerne ønskede det!

Arbejdsgiverne ville selv løbe med fortjenesten og leve blot nogenlunde som de socialdemokratiske overenskomstansatte…

Først ved den grønne trepart nærmede vi os i Danmark problemstillingen…

Lønninger, kornproduktion, opfedning, grundvand, skovrejsning,…etc.

Men da det kom til “ansvar”???

Ja, da stak statsminister Mette Frederiksen den kuperede hale imellem benene og gik i gang med tilsviningen af dansk landbrug og Venstre…

En historisk chance løb ud i sandet overalt i Jylland!

Og især i Nordjylland hvor grundvandet på grund af den hævede havbund ligger en til to meter under overfladen, ja, der fik statsministeren lastelige tæsk…

Mette Frederiksen understregede, at “valgets tale er”, at der skal gøres mere for drikkevandet og for dyrenes velfærd, og at der skal indføres et national sprøjteforbud.

Tænk hvis dansk landbrug ikke var styret af EU og stærke danske fagforeninger.

En grise fire part, lanceres nu af Lars Løkke.

En mand der ved noget om fortidens synder, og ved at regler og aftaler skal holdes….

Norge plejer Lars Løkke at henvise til:

Norske landbrugsaftaler er kendetegnet ved en stærkt reguleret sektor med fokus på høj selvforsyning, beskyttelse af national produktion og betydelige tilskudsordninger. Da Norge ikke er medlem af EU, følger landet sin egen landbrugspolitik, der ofte er baseret på årlige forhandlinger mellem staten og landbrugets organisationer.
Her er de centrale elementer i norske landbrugsaftaler og strukturen:
Årlige jordbrugsforhandlinger (Jordbruksavtalen): Hvert år forhandler den norske stat (Landbruks- og matdepartementet) med landbrugets hovedorganisationer (Norges Bondelag og Norsk Bonde- og Småbrukarlag). Denne aftale fastsætter rammerne for priser, tilskud og produktion.
Høj selvforsyning og beskyttelse: Norge prioriterer at producere en stor del af sin egen mad, på trods af at kun ca. 3 % af landarealet er opdyrket. Dette opnås gennem toldbeskyttelse og regulering af importen af landbrugsvarer.
Støtteordninger (Produktionstilskud): Norske landmænd modtager betydelige tilskud for at opretholde landbrugsproduktion i hele landet, herunder i vanskeligt tilgængelige områder. Dette inkluderer støtte til husdyrhold, hektarstøtte og specialtilskud til mindre landbrug.
Importværn: For at sikre afsætning af norske landbrugsprodukter er der høje toldsatser på produkter, som Norge selv producerer (f.eks. kød, mejeriprodukter og korn).
Samvirkesystemet: Tine (mejeri) og Nortura (kød) spiller en stor rolle i at opkøbe og forarbejde produkterne, hvilket er en del af den markedsregulering, som aftalerne understøtter

Der er meget at lære af nordmændene.

Rent drikkevand ville være en mulighed.
Men det frie marked vil Lars Løkke næppe være med til!

En grise firepart kunne inden for internationale regler totalt omlægge dansk svineproduktion…

Norge giver inspiration ellers lyt til Francisca!

Hun ved at danske arbejdere igen skal ud på landet og knokle!

Nu havde vi ellers lige vænnet os til allinclusive charterrejserne til Thailand!

Hvorfra de fleste sosu’er nu kommer fra!

Sjovt nok!

Dansk frugt og grønt skal nu passes af afrikanere hentet igennem Lars Løkkes nye ambassader…

Ansvar, ansvar, ansvar,…

Det er socialdemokratisk og går langt tilbage i tiden..

Danish Crown orkede ikke at kæmpe imod…

Derfor transporteres nu 2 af 3 smågrise til udlandet…

Ansvaret ligger i køledisken hver gang du køber ind!

Alle slæber fødevarer med til Norge på ferie!

Eller køber ind i Sverige før grænsen krydses!

Fødevarecheck og væk med momsen på fødevarer!

Det er danskernes svar på rent grundvand…

Stakkels, stakkels, stakkels Mette.

Ansvaret hos socialdemokrater er kæmpestort!

Ingen vil betale hvad det reelt koster at producere et kilo svinefars med dyrevelfærd, rent drikkevand og overenskomstmæssige lønforhold…

EU bestemmer…

Og EU skal Mette og alle de 11 andre partiledere bruge i kampen imod Putin…

Der bliver intet at sælge ud af…

Det danske drikkevand står og falder med krigen i Ukraine…

Gryden er tom!

Som Løkke plejer at sige i valgkampen!

Men lad os få grise fire parten i kog…

Ansvar koster!

Hver gang du køber 250 gram svinekød til spaghetti kødsovs…

Ingen har råd selv om de flyver på charterrejse to- tre gange om året…

Rent drikkevand eller charterrejser?

Ansvaret er dit! Og Mettes!

Vælgerne ved udemærket hvor de sætter deres kryds…

Dit Danmark bliver derefter…

“““Der er meget konkrete årsager til, at et stort antal vælgere har valgt S fra, mener valgforsker.”

Francisca har forklaret sammenhængen!

Danskerne får ikke råd til rent drikkevand. De foretrækker billigt kød og dyre ferierejser…

Men Martin Lidegård har råd:

Skrot din benzinbil og køb en elbil!

Pris 350.000-500.000kr

Hvor er det skønt at være radikal!

Og en krammer til alle kvinderne!

48% af alle de nye folketingsmedlemmer er kvinder…

Rent drikkevand koster…

Shoppegenet kan nu udleves i folketingssalen..

Et stort klem og det rene drikkevand flyder ud af hanerne …

De danske skrotpladser går en stor fremtid i møde…

Rent grundvand….overalt!

““Der er meget konkrete årsager til, at et stort antal vælgere har valgt S fra, mener valgforsker.“

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.