Annonce

Mette Frederiksen får egne økonomer og Veganerpartiet træder frem

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne dag kan byde på nyheden om, at Sundhedsstyrelsen opfordrer til at tage mundbind på, når du skal til lægen, at Mette Frederiksen får sine egne økonomiske rådgivere i Statsministeriet og at Veganerpartiet nu træder ind på den politiske scene. Og så er der godt nyt om legendarisk jazzklub i København.

Tak fordi du læser med.

 

Sundhedsstyrelsen opfordrer til at tage mundbind på, når du skal til lægen

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man tager mundbind på, hvis man skal besøge sin læge eller en tur på sygehuset. Det skyldes, at smittespredningen lige nu stiger i hele landet og der er smittede på plejehjem og sygehuse. I øjeblikket har flere sygehuse måttet sende en del medarbejdere hjem på grund af udbrud på afdelingen, og også på plejehjem er der set udbrud.

”Vi anbefaler nu som en ekstra forsigtighed, at personale, patienter og borgere bærer maske og mundbind i behandlings- og plejesituationer fx på sygehus, plejehjem og ved egen læge, når det ikke er muligt at holde afstand, siger vicedirektør Helene Probst. ”Det betyder ikke, at alle skal bære maske hele tiden, men i de situationer, hvor man skal helt tæt på hinanden, kan det give en ekstra beskyttelse og forhindre eventuel smittespredning.”

Vicedirektøren kommer derfor med en opfordring til alle borgere:

”Hvis du skal til lægen eller på sygehuset og skal undersøges, så tage et mundbind med.”

Som udgangspunkt skal der bæres mundbind, hvis en afstand på minimum én meter ikke er muligt. Minimumsafstanden øges til to meter ved kontakt til personer, som man ved er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19.

De nye retningslinjer erstatter den tidligere anbefaling om, at personalet skal bruge mundbind ved tæt kontakt over 15 minutter.

 

Mette Frederiksen får sine egne økonomiske rådgivere i Statsministeriet

Statsministeriet samler og opruster sin økonomiske rådgivning.

Det skriver netmediet Altinget.

Mette Frederiksen og hendes embedsfolk er i færd med at ansætte en departementsråd for økonomisk politik, der også forventeligt vil få 3-5 ansatte under sig i en ny økonomisk afdeling.

Her skal de være med til at udvikle regeringens økonomiske politik og finde nye løsninger på samfundsøkonomiske problemstillinger i samarbejde med de økonomiske ministerier.

Opgaverne kan for så vidt spænde fra erhvervspolitik til finanspolitik og skattepolitik afhængig af regeringens udviklingsprojekter.

Og så kan de ekstra økonomiske kræfter øge Statsministeriets evne til at kigge Finansministeriet i kortene, vurderer Tim Knudsen, professor emeritus i statskundskab ved Københavns Universitet.

“Jeg ser det som et forsøg på at styrke statsministerens kontrol med den økonomiske politik, og det vil give statsministeren en bedre mulighed for at få en ‘second opinion’ på de vurderinger, udspil og beregninger, der kommer fra Finansministeriet,” siger Tim Knudsen.

Socialdemokratiet har da også tidligere talt om behov for et opgør med ikke mindst regnemodellerne i Finansministeriet.

Mogens Lykketoft, der var socialdemokratisk finansminister op igennem 1990’erne, mener også, at flere økonomiske rådgivere kan være en fordel:

“Der er mange forskellige skoler omkring økonomisk politik, og det er en fordel for statsministeren selv at have nogle muskler i diskussionen om, hvad der er den rigtige økonomiske politik.” 

Oprustningen taler ind i hele fortællingen om et stærkere og større Statsministerium under Mette Frederiksen. Statsministeriet går for eksempel fra at være 84 til omkring 104 årsværk og bliver det hidtil største Statsministerium siden oprettelsen i 1914, hvis man måler på ansatte.

Statsministeriet vil også efter de ekstra årsværk have en af Slotsholmens mindste departementer.

Læs hele historien her

 

Veganerpartiet træder frem på den politiske scene: ”Der er ingen nåde tilbage i de danske stalde”

De danske vælgere skal ved næste folketingsvalg tage stilling til, om de ønsker at sætte deres kryds ved Veganerpartiet.

Det skriver Danmarks Radio (DR).

Partiet blev for nylig opstillingsberettiget med de nødvendige 20.182 vælgererklæringer. Og mandag ridsede partiets frontfigurer hovedlinjerne i deres politik op.

”Veganerpartiet startede, da jeg som ung videoproducent oplevede det helvede, som vi byder millioner af produktionsdyr,” sagde partiets stifter og partileder Henrik Vindfeldt.

”Jeg stoppede ikke med at spise produkterne fra de danske stalde, fordi jeg er en unaturligt stor dyreven. Men der var intet, der forberedte mig eller de medlemmer, der står her, på, hvad der gemte sig inde bag murene.”

På et pressemøde blev det afsløret, at den 28-årige falsterbo nu står i spidsen for partiet frem for medstifter Michael Monberg, der trak sig dagen efter, partiet blev opstillingsberettiget til Folketinget.

Partiet har grundlæggende to ideologier - for det første veganisme, som ifølge Veganerpartiets politiske linje betyder, at der ikke skal tages beslutninger, som direkte eller indirekte skader andre, hvis det kan undgås. Det gælder både mennesker og dyr.

Den anden ideologi er økocentrisme, som betyder, at mennesket skal ikke længere sættes i centrum for alle beslutninger. Der skal tages udgangspunkt i helheden og de omgivelser, vi er afhængige af.

Læs hele historien her.

 

Donationer redder legendarisk jazzklub i København

Det er ikke mere end et par uger siden, at Jazzhus Montmartre i København annoncerede, at det lukkede med udgangen af november.

Coronakrisen og restriktioner til at begrænse smitten skabte store problemer for spillestedet, lød det.

Men store private og offentlige donationer har nu reddet Montmartre, der har huset nogle af de største navne inden for jazzverdenen.

”Ti års bestræbelser på at skabe en mere langsigtet løsning for driften af Montmartre er nu lykkedes,” siger siger bestyrelses formand Michael Christiansen. ”Vi skylder stor tak til den gruppe af mennesker og institutioner, der har gjort dette muligt.”

Her og nu er pengene hentet hos kommunens coronapulje og to fonde. Det er Augustinus Fonden og Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond.

Men på længere sigt er der hentet ekstra penge hos Københavns Kommune. Kommunen har bevilget en million kroner om året de næste fire år. Derudover har spillestedet fået tilsagn om en årlig donation de næste fire år fra en anonym giver.

"Jazzhus Montmartre er et ikonisk spillested med stor betydning for den københavnske livescene og kulturliv,” siger Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT). ”Derfor er jeg meget glad for, at et enigt Kultur- og Fritidsudvalg har sikret Montmartre driftsstøtte de næste fire år samt akut coronastøtte her og nu.”

Dermed kan Montmartre allerede i begyndelse af november genåbne med fuldt program de næste fire år.

 

Regeringen lukker to asylcentre

Det rekordlave antal asylansøgere gør det muligt at lukke to af de syv opholdscentre, der er i Danmark.

”Vi har historisk lave asyltal for tiden,” siger Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S)

”Det betyder, at vi nu kan lukke et par asylcentre. De lave tal betyder også, at vi kan bruge penge på at hjælpe flere flygtninge tættere på konflikterne. Og på vores eget velfærdssamfund. Derfor er jeg godt tilfreds med, at færre søger asyl i Danmark. Og jeg håber, at vi kan fastholde den positive udvikling.”

Det drejer sig om Opholdscenter Sandvad og Opholdscenter Thyregod, der tilsammen kan huse op mod 200 asylansøgere. Beboerne vil blive omfordelt til de resterende centre.

Herudover lukkes Beredskabscenter Brovst, der har 110 pladser.

Asylansøgere bor på et opholdscenter, mens de venter på at få deres sag behandlet og afgjort. Lukningerne er dermed et resultat af, at der i øjeblikket kommer meget få asylansøgere til Danmark. Sidste år søgte 2716 personer om asyl, hvilket er det laveste antal på ét år siden 2008

Herudover står 2020 til at sætte en ny rekord. I de første otte måneder af året er der nemlig registreret cirka 1.000 asylansøgninger, og det er det laveste antal, der er registreret i samme periode, siden 1998, hvor man begyndte at opgøre tallene, som man gør i dag – og som dermed kan danne baggrund for sammenligning.

 

Danmark og Indien indgår grønt partnerskab

Danmark og Indien indgår et nyt grønt samarbejde, der ventes at øge danske muligheder for at levere de grønne løsninger, som Indien med 1,3 milliarder indbyggere efterspørger.

”Jeg ser aftalen i dag som en helt unik vej til at give danske eksportvirksomheder nye muligheder på et marked, hvor der er et stort uudnyttet potentiale,” siger statsminister Mette Frederiksen (S), efter at hun mandag mødtes med Indiens premierminister Narendra Modi til et virtuelt topmøde. ”Det er særligt vigtigt, at det netop er inden for områder, hvor Danmark har en førerposition, at vi nu får bedre muligheder for at udvikle og udvide vores eksport.”

Danske løsninger inden for blandt andet vindkraft, vandteknologi og energieffektivitet bliver i høj grad efterspurgt i Indien, og håbet er, at dagens aftale derfor kan bane vejen for øget dansk eksport og investeringer.

Den indiske regering har meldt ud, at man vil forøge sin vedvarende energikapacitet med mere end 300 gigawatt frem mod 2030 – hvilket svarer til mere end 40 gange den nuværende danske kapacitet på vedvarende energi. Samtidig står Indien over for store udfordringer inden for blandt andet drikkevand og byplanlægning. Det giver muligheder for at bringe dansk erhvervslivs kompetencer i spil til gavn for eksporten.

Den danske økonomi er hårdt mærket af coronakrisen. I første halvår faldt bruttonationalproduktet (BNP) med 8,8 procent, selvom Danmark er blandt de lande, der ser ud til at klare sig bedst igennem krisens første fase. Verdensøkonomien er sat markant tilbage og fremtidsudsigterne er usikre. Det smitter af på de danske eksportudsigter og eksportvirksomhederne.

 

Frederiksbergs konservative borgmester tjente 11 millioner på bolighandel

Med godt et år til næste kommunalvalg er borgmesteren i den konservative højborg Frederiksberg havnet i noget, der kan ligne en møgsag.

Det skriver netmediet Altinget

Som Ekstra Bladet har oprullet over flere dage i sidste uge, har den 33-årige Simon Aggesen og hans hustru nemlig gjort en bolighandel så god, at de i løbet af tre år og ti måneder fik en fortjeneste på 11 millioner kroner.

En række forhold i sagen får nu politisk kommentator på Ekstra Bladet Hans Engell til at kalde det "en sag for ombudsmanden". Det skriver den tidligere justitsminister i en kommentar søndag.

Simon Aggesen får dog fortsat fuld opbakning fra sin lokalformand, som Altinget har talt med, mens partiformand Søren Pape Poulsen ikke vil gå ind i sagen.

Kort fortalt er forløbet ifølge Ekstra Bladet, at Simon Aggesen i 2016 købte en herskabslejlighed på 460 kvadratmeter beliggende på den attraktive Frederiksberg Allé for 9,5 millioner kroner. Dengang var han ikke borgmester, men sad i by- og miljøudvalget i kommunen. Prisen gav en kvadratmeterpris på cirka halvdelen af, hvad lejlighederne ellers i gennemsnit kostede på Frederiksberg.

Lejligheden var ikke officielt sat til salg, men Aggesen kontaktede selv ejeren Dansk Bibelskole og fik en handel i stand. Det bekræfter han selv på Facebook.

En udfordring var, at der i lejligheden boede en lejer, som ikke ville flytte, med mindre han fik en anden bolig af en passende standard. Det drejer sig om den såkaldte "falske markis", Jørgen Vase Schmidt, som kalder sig Marcel de Sade og blev kendt for i 1960'erne at udgive sig for at være markis og leve et luksusliv og senere fik en dom for bedrageri.

Simon Aggesen skaffede lejeren en lejlighed med udsigt over søerne i København og gav ham ifølge Ekstra Bladet derudover 100.000 kroner, som lejeren kunne bruge til flytteudgifter og indskud til den nye lejlighed. Aggesen afviser, at han benyttede sin position som rådmand til at skaffe lejligheden.

Seks måneder efter købet af lejligheden på Frederiksberg Allé begyndte Simon Aggesen og hans hustru at undersøge muligheden for at dele boligen op i to. Det lykkedes, og i sommer i år havde de solgt begge lejligheder for i alt 25,6 millioner kroner. Regner man familiens udgifter til renovering og ombygning fra, bliver fortjenesten 11 millioner kroner, bekræfter borgmesteren over for Ekstra Bladet.

Læs hele historien her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet