Mette Frederiksen går i Staunings fodspor
Mette Frederiksen går i Staunings fodspor
Mette Frederiksens forsvar for Kongeriget Danmarks integritet følger en gammel socialdemokratisk linje, lagt af Th. Stauning
I 1930 var Th. Stauning, den første danske statsminister, der besøgte Grønland.
Stauning havde i årtier været optaget af grønlandske forhold, men rejsen ændrede hans stilling fundamentalt.
Det var blevet tydeligt for ham, at dansk suverænitet over Grønland var udfordret - og at statsministeren nu måtte overtage “grønlandsspørgsmålet” (som det blev kaldt) og gøre Danmarks officielle linje utvetydig.
Som forudset af Stauning blev Grønlands tilhørsforhold kort efter sat på spidsen.
Læs også:Staunings store kærlighed til Grønland
Norske aktivister havde på privat initiativ sat en aktion i værk, der skulle løsrive Østgrønland fra Danmark.
Det var ganske bemærkelsesværdigt, for det gik imod alle traktater om forholdene i Arktis.
Armlægning med Norge
Danmarks suverænitet over Grønland var blevet anerkendt af USA i 1916, og efterfølgende i 1921 også af Folkeforbundet (datidens FN).
Norge fik i 1918 som en del af Versailles-forhandlingerne tilkendt suverænitet over Svalbard.
I sommeren 1931 stillede den norske regering sig bag de norske aktivister, og året efter udvidedes de norsk okkuperede områder af Grønland.
Læs også:Da danskerne valgte Stauning fremfor kaos
Stauning havde både rigets integritet og det gode forhold til Norge for øje.
Den 5. april 1933 faldt afgørelsen i Haag
Det var en vanskelig balancegang - og samtidig med at klar og tydelig dansk tilstedeværelse i Grønland blev vægtet, så blev sagen om dansk suverænitet ført ved den internationale domstol i Haag.
Den 5. april 1933 faldt afgørelsen i Haag - og Danmark blev anerkendt som havende fuld suverænitet over Grønland.
Afgørelsen blev afgørende for den fremtidige danske politik overfor Grønland.
Fortjenstmedalje i Guld
For sin hævdelse af dansk suverænitet over Grønland modtog Stauning af kong Christian 10. den Fortjenstmedalje i Guld - en udmærkelse der rangerer på linje med at modtage Dannebrogsordenens storkors.
Christian 10. havde selv et nært forhold til Grønland - og havde i 1921 været den første danske konge, der aflagde Grønland besøg.
Læs også:Regenterklæring giver sjældent indblik i en monarks tanker
Kongehusets tilhørsforhold til Grønland har været yderst nært siden, og man bør lægge mærke til at Grønlands våben i det nye kongevåben har fået en yderst fremtrædende plads - samt, at Frederik 10.s valgsprog handler om “Kongeriget Danmark" - hvilket altså indbefatter Grønland.
Når statsminister Mette Frederiksen (S) i skrivende stund er på Grønland, og fastholder Kongeriget Danmarks integritet og suverænitet - så fører hun en politisk linje videre, som både Socialdemokratiet og kongehuset har fulgt i over 100 år.
Kommentarer
Det var befriende at se og…
Det var befriende at se og høre de tre ledere på skibet Vædderen i går. Mette Frederiksen holdt en stærk tale. Desværre tolkes den som meget andet i USA ret misvisende. USA kan samarbejde med kongeriget, intet andet. Der vil gå mange år før Grønland når deres mål, selvstændighed. Men det lykkes nok. Blot ikke i min levetid.
Tonedøvhed er et udbredt…
Tonedøvhed er et udbredt fænomen.
aldrig i mit lange liv har jeg set/hørt om
en sådan udbredt tonedøvhed som i den nye
regering i USA, alt bliver overhørt.
Og de påstande som denne nye regering under Trump,
har spredt i USA bliver efterfulgt af direkte
løgne og usandheder for at dække over andre
løgne og og usandheder. Jeg vil håbe for det
Grønlandske folk, at deres nye "hjemmestyre"
snart vil formulere en mere tydelig tolkning,
af det de ønsker sig, det med at blive ved med
at sige, vi vil ikke være danskere eller være
Amerikanere, men sige, vi vil være grønlændere,
og vi vil være en del af Kongeriget.
Så må det grønlandske folk, med tiden udvikle den selvstændighed som de ønsker, det kan ikke blive en selvstændighed nu, som ingen kan formulere.
Vi vil som det danske folk
være støttende og hjælpsomme i denne rejse.
Det kan da ikke være så svært at respektere deres tanker.
Man orker ikke at se eller…
Man orker ikke at se eller høre mere på Trump og hans løgne. Hvornår rejser det sunde usa sig mod ham og siger stop. Nu er det nok. Så længe han fortsætte med at ødelægge, regler og love der er opbygget gennem mange mange år, ødelægger demokratiet i usa , hvad er så tilbage. Det er sjræmmende
Jeg tror Trump har en plan…
Jeg tror Trump har en plan.
Ikke en plan som den Amerikanske regering
kender til, men en plan som Trump tilretter
og har opfundet sammen med en kreds af MAGA
spidser, som mødes på Mar a Lago, for at føre
denne plan frem, som jeg vil kalde Mar a Lago
planen, det er en plan som skal DISRUPTE den
verdens økonomi vi kender, (med ordet DISRUPTE
mener jeg at nedbryde den kendte verdens økonomi)
og som vil briste eller bære. Kendte økonomer
udtaler sig undrende over den økonomiske plan,
som Trump regeringen ikke har fremlagt, men som
er til for at give denne store undren og usikkerhed.
Jeg har på fornemmelsen, at det er stærke kræfter,
som har en ideologi, som vi ikke helt har styr på.
Men som ikke vil skabe det samfund, som Trump har
lover sin store uvidende vælgerskare. At bruge ord
som vi skal sende de kriminelle ud af landet, vi skal
stoppe for indsmugling af stoffer, de er med til at
give vælgertilslutning, men jeg tror det er et
skalkeskjul for noget ganske andet. Gad vide hvad.??
Stauning, Hækkerup og…
Stauning, Hækkerup og Frederiksen.
Faktisk var der ingen større forventning om, at Danmark skulle være en olienation, og i 1962 fik A.P. Møller en 50-årig eneretsbevilling til at udvinde råstoffer i den danske undergrund.
A.P. Møller havde dog ikke selv den store viden om olieefterforskning, og de allierede sig derfor med olieselskaberne Gulf og Shell i konsortiet Dansk Undergrunds Consortium (DUC).
De første boringer foregik på land, men i 1966 rykkede DUC ud på havet, hvor de fandt olie.
Det var dog ingenting sammenlignet med det kæmpefund, nordmændene skulle gøre tre år senere i 1969 i Ekofisk-feltet, der ligger lige nord for den danske havgrænse, der blev aftalt få år forinden.
Oliefeltet, der i dag er Norges største, havde en forekomst på cirka 530 millioner kubikmeter producerbar olie og cirka 190 milliarder kubikmeter producerbar gas.
I 1969 begynder olien at flyde, og det er dér, at danskerne bliver bitre. Der har altid været et storebror-lillebror-forhold mellem Danmark og Norge, og her er det en god historie, at den frække lillebror har snydt storbror for en masse.
Og der er trods alt noget at fejre, for nordsøolien har været en kæmpe gevinst for Danmark. I 1993 blev Danmark for første gang selvforsynende med olie, og fire år senere blev vi også selvforsynende med energi, hvilket vil sige, at olie- og gasproduktionen for første gang oversteg det samlede danske energiforbrug.
Siden har Danmark været nettoeksportør af energi – og altså en rigtig olienation.
I alt har staten siden det første oliefund i 1966 tjent i omegnen af 400 milliarder kroner på olie og gas, men det er tvivlsomt, hvor længe olieeventyret varer ved.
Den norske oliefond opnåede i første halvår af 2024 et afkast på 8,6 procent eller 1.478 milliarder norske kroner. Det svarer til omkring 936 milliarder kroner.
Det viser oliefondens halvårsopgørelse, skriver Ritzau.
Det er særligt fondens aktier i teknologiselskaber, der er steget i værdi.
Oliefonden er skabt af den norske stat til at investere nogle af de penge, Norge tjener på olie. Lige nu har fonden en værdi på 17.745 milliarder norske kroner, hvilket svarer til over 11.200 milliarder kroner.
Først Stauning, så Hækkerup, så Frederiksen…
Den amerikanske præsident, Donald Trump, bliver ved med at fastslå, at USA er nødt til at overtage kontrollen med Grønland, og i en af sine seneste udtalelser ville han ikke udelukke en militær intervention. I Grønland har det ført til frygt for, at der pludselig står amerikanske soldater på gågaden i Nuuk.
Men det tror statsminister Mette Frederiksen (S) trods alt ikke på.
Hvem der skal hive oliemilliarderne op af Grønlands undergrund når isen forsvinder. Ja, det er jo et godt spørgsmål?
Hvad synes Stauning?
Hvad synes Hækkerup?
Hvad synes Frederiksen?
Mette Frederiksens forsvar for Kongeriget Danmarks integritet følger en gammel socialdemokratisk linje, lagt af Th. Stauning
Det interessante er imidlertid den nye geopolitiske verdenssituation..
1930erne er ikke 2020erne?
Danmark mangler milliarder til at forsvare Norden i Østersøen. Norge har milliarderne. Norge har den historiske ret til Grønland. Nordmændene har viden og teknologi til at forsvare Grønland.
Stauning 2.0 ville lade nordmændene forsvare Grønland imod rettigheder til olieforekomster omkring Grønland, når den tid kommer. Oliefonden er nordmændenes redning. At lade grønlændere knytte sig til universiteter i Tromsø, Trondheim, Bergen og evt. Oslo ville være langt at foretrække for grønlænderne. Klima, natur og kultur er hinanden langt mere gensidigt og forståeligt.
Danmark har nok at gøre med at forsvare Bornholm, Gotland, Øland og vores svenske og baltiske naboer.
Et årligt bidrag fra den norske oliefond ville være på sin plads for at holde russerne på afstand til Skandinavien.
Grønlænderne må selv bestemme siger Frederiksen.
Nordmændene måtte selv bestemme.
Men geopolitisk bestemmer russerne…
Bornholmere elsker om nogen Danmark…
Folkemødet får måske endnu et år…
Stauning, Hækkerup og Frederiksen der ser realiteterne i øjnene…
Norge er kongeriget Danmarks redning…
Skål på det!
Tilføj kommentar