Mette Frederiksen i opsang til banker: “Den går ikke”

Statsministeren tager skarpt aftand fra banker og långivere, der udnytter corona-krisen og skuer op for renterne
Foto: Statsministeriet
Statsminister Mette Frederiksen gav mandag aften en regulær skideballe til banker og långivere, der udnytter corona-krisen og skruer op for renterne over for eksempelvis små erhvervsdrivende, som beder deres bank om hjælp i forbindelse med corona-krisen.

Den statsministerielle røffel faldt midt under det historiske pressemøde, hvor statsministeren fremlagde indholdet af den forsigtige og langsomme genåbning af Danmark, som regeringen annoncerede mandag aften i Statsministeriet.

“Det her siger jeg også som en besked til bankerne: Mange af jer har taget ansvar i den her situation. Givet en kassekredit, aflyst udbytter. Tak for det,” sagde statsminister Mette Frederiksen, men føjede så til:

Men det gælder ikke for alle

“Men det gælder ikke for alle. Der er for mange eksempler på små erhvervsdrivende, som har svært ved at få den nødvendige kredit, eller som bliver budt på nogle alt for høje renter. Den går ikke i den her situation,” lød det så tydeligt fra statsministeren, at det uden tvivl blev hørt på samtlige bankers og kreditinstitutters direktionsgange.

"Udskyd huslejen"

Statsministeren sendte også en utvetydig hilsen til udlejningsvirksomheder, som har haft mere end svært ved at udvise samfundssind:

“En ting er kredit i banken. Noget andet er huslejen. Også her har vi brug for noget hjælpsomhed. Derfor en direkte appel til de store udlejningsvirksomheder om, at I også udviser samfundssind,” lød appellen fra statsministeren.

Derfor en direkte appel til de store udlejningsvirksomheder om, at I også udviser samfundssind

Herefter skar statsministeren budskabet ud i pap, så indholdet i appellen stod knivskarpt for alle:

“Udskyd huslejerne,” lød det fra statsministeren.

Roser forslag fra Venstre

På pressemødet understregede statsministeren, at der nu er vedtaget hjælpepakker for næsten 300 milliarder kroner.

Alligevel er der behov for at forbedre og udbygge hjælpepakkerne:

“Folketinget har allerede vedtaget historiske hjælpepakker. Næsten 300 milliarder kroner. Sammen med partierne vil vi nu drøfte, om vi kan forbedre de pakker endnu mere. Det gælder også i forhold til liberale erhverv og de små og mellemstore virksomheder. Og alle gode forslag er velkomne,” lød det fra statsministeren, der især havde ros til et bestemt forslag fra Venstre:

Det er et godt forslag

“Venstre har for eksempel foreslået, at de virksomheder, der lige nu får penge af statskassen samtidig forpligtes til ikke at udbetale udbytte til deres aktionærer: Det er et godt forslag,” lød det fra statsministeren.

Tirsdag og onsdag forhandler Folketingets partier om udbygning af hjælpepakkerne.

I weekenden foreslog Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, en markant udvidelse af hjælpepakkerne.

Dels skulle hjælpen - lønkompensation, støtte til dækning af omsætningstab og faste udgifter med videre - udstrækkes til at gælde fire måneder - mod nu kun tre måneder. Desuden ønsker Venstre en bedre kompensation for sårbare varelagre, og at staten hæver loftet for, hvor meget en kriseramt virksomhed kan få i støtte.

Til gengæld for markant øget hjælp foreslår Venstre, at de virksomheder, der får allermest krisehjælp fra staten - mere end 60 millioner kroner - får forbud mod at udbetale udbytte til aktionærerne på baggrund af 2020-resultatet.

"Det handler om ordentlighed"

Jakob Ellemann-Jensen skriver om V-forslaget, at “det handler om ordentlighed”:

“Men når vi spænder et stærkere sikkerhedsnet ud under de danske arbejdspladser, så vil der være nogen, der vil modtage et større beløb, end de kan i dag. Og det forpligter. Det handler om ordentlighed. Støttekroner skal hjælpe virksomheden til at overleve. Ikke til at hive et stort overskud ud,” skriver Jakob Ellemann-Jensen om V-forslaget, og føjer til:

Støttekroner skal hjælpe virksomheden til at overleve. Ikke til at hive et stort overskud ud

“Derfor foreslår vi, at hvis en større dansk virksomhed modtager over 60 mio. kr. i kompensation for faste udgifter, så er det en betingelse, at man ikke udbetaler udbytte for regnskabsåret 2020. Midlerne skal gå til at holde hånden under danske arbejdspladser og genopbygge virksomheden.”

Det er altså dette forslag fra Venstre, som statsministeren mandag aften betegnede som “Et godt forslag”. Selv Enhedslisten modtager Venstres udspil positivt.

Enhedslistens partileder, Pernille Skipper, sender på Twitter lige frem en tak til Jakob Ellemann-Jensen.

Til gengæld er V-forslaget modtaget med nærmest væmmelse blandt de øvrige partier i blå lejr.

"Socialisme ad bagdøren"

De konservative betegner V-forslaget som “socialisme ad bagdøren”. Mens Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, betegner forslaget som både “populisme” og “ikke særlig klogt”.

Opdateret kl. 16.30 med omtalen af Venstres forslag om forbud mod udbytte til virksomheder, der modtager allermest krisehjælp

Også opsang fra erhvervsministeren: "Skammeligt"

Heller ikke erhvervsminister Simon Kollerup er tilfreds med bankernes hjælp til små og mellemstore virksomheder, der er ramt af corona-krisen.

"Vi har brug for, at de kommer ud på den anden side med virksomheden i behold. I den forstand er det skammeligt at høre, at så mange virksomheder har problemer med at få hjælp nede i banken, sagde erhvervsminister Simon Kollerup (S) lørdag til DR Nyheder.

Kollerups skarpe udmelding kom i kølvandet på at flere brancheforeninger for små og mellemstore virksomheder har berettet om talrige eksempler på medlemmer, der enten får nej til hjælp af banken eller for eksempel får tilbudt en kassekredit med renter på mellem 10 og 20 procent:

"Samfundet var der for bankerne, da vi havde finanskrisen. Nu kan vi godt have høje forventninger til, at bankerne udviser samfundssind, at de strækker sig ekstra langt, at de ikke drager urimelig fordel af situationen og skruer renterne i vejret," understregede erhvervsminister Simon Kollerup i sin opsang til bankerne.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Bankerne vil kun udlåne penge til personer der har en "sund økonomi". Hvem mon har DET i øjeblikket ? Og hvad kan siges at være en "sund økonomi" i disse dage ? Det bliver afgjort kun dem med en "pengetank" i baghaven der kan holde skindet på næsen. Hvordan skal helt almindelige borgere klare sig, hvis DE ikke kan låne så meget som en øre i banken ?

T: FUP: Det er de borgerlige som råber højest om at få penge i omløb, bla. indefrosne feriepenge, så også der tar du fejl. Det er nok din vanetænkningen der slår igang.

Du er da ikke rigtig med på dette samfunds opbygning, nationalbanken er
da en bank der driver bank på de liberale værdier for samfundet.
Og de største banker i Danmark er systemiske banker som staten altid
vil understøtte, de kan i princippet ikke gå konkurs.
Det er da derfor staten driver bank, selskabet Finansiel Stabilitet
stiftet i oktober 2008. Formålet var at danne et selskab,
der kunne overtage nødlidende banker for at restrukturere og afvikle dem.

Der sidder simpelthen MANGE MANGE lavtlønsgrupper,og lignende borgere,der ikke FØR CORONA har haft poser med penge liggende i bankbokse eller under gulvtæpperne.De fleste af disse borgere har nu på grund af COVID 19 mistet deres job. Og går en utryg uvis fremtid i møde. Med tusinde tanker omkring hvordan de skal kunne klare sig. For dem spændes der ingen "redningsnet" ud. Igen vil man kunne se,den SKÆVVRIDNING der er. Mellem dem der HAR og dem der IKKE har. Det er igen og igen de fattigste borgergrupper der vil bukke under. Større veletablerede firmaer og virksomheder vil blive støttet. Imens helt jævne butiksejere m.m temmelig sikkert vil få det meget svært. I forbindelse med CORONAKRISEN kan man opleve hvad der i forvejen og hele tiden har været galt. At nogle er velbjergede og andre har knap nok til dagen og vejen. Det bliver tiden efter KRISENs tungeste scenarie i en nøddeskal.Fattigdom hos den gruppe borgere der VAR fattige i forvejen.Bare endnu mere jordet.

Nej den går ikke med overrenter. På samme måde sætter forsikringsselskaberne prisen op for deres lovpligtige forsikringer fx Almindelig Brand. Hvad mener statsministeren om det?