Mette Frederiksen kalder til kamp mod stigende EU-budget

EU’s problemer kan ikke løses med flere penge, lyder det fra den danske statsminister, inden topmøde i Bruxelles.
Foto: Pressefoto: Socialdemokratiet
Statsminister Mette Frederiksen (S) med talen med undskyldningen til Godhavnsdrengene.
EU’s stats- og regeringschefer mødes torsdag og fredag i Bruxelles for at diskutere en lang række emner, herunder EU’s budget for den kommende syvårige periode.

Her lægger kommissionen op til at landene bidrag skal stige fra 1,0 procent af BNI, bruttonationalindkomst, til 1,1 procent og, at den rabat på en milliard kroner, som Helle Thorning-Schmidt fik forhandlet på plads i 2013, skal sløjfes.

Og endelig er der også en regning fra Brexit, som skal samles op, fordi Storbritannien er en af de helt store bidragydere til EU’s budget. Den regning kan også løbe op i en ekstra milliard. I alt en ekstraregning til Danmark på fem milliarder kroner – om året.

Og den regning vil den danske statsminister Mette Frederiksen (S) ikke betale.

”Jeg er grundlæggende uenig i kommissionens vurdering af behovet for et større budget. Uden Storbritannien bliver vi et land mindre, og så tror jeg, vi har behov for et mindre budget. Det er en udfordring i vores tid, at i det politiske arbejde er der en tendens til, at vi i stedet for at løse de egentlige problemer så bruger vi skatteydernes penge. Når vi taler om EU-budgettet, pisker milliarderne frem og tilbage. Jeg er slet ikke i tvivl om, at problemerne kan løses inden for eksisterende budget,” siger Mette Frederiksen inden mødet til Jyllands-Posten, og tilføjer, at hun mener EU skal bruge flere penge på at håndtere udfordringerne med migration og færre penge på strukturmidler og landbrug.

"En svær position"

Derfor har Mette Frederiksen taget initiativ til en alliance med Sverige, Holland og Østrig om at bekæmpe det stigende budgetbidrag. Alle tre lande, som i forvejen er netto-bidragydere til EU-systemet.

”For Østrig, som den tredjestørste nettobidragyder, er det tydeligt, at et mindre EU bør føre til et slankere budget. Dette betyder, at de samlede udgifter til den næste flerårige finansielle ramme ikke må overstige loftet på 1% af BNI,” skriver Alexander Winterstein, der er den østrigske regerings officielle talsmand, på Twitter.

Ifølge Marta Pilati, der er analytiker ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, står Danmark og de tre alliancepartnere, dog i en "svær" position, når budgettet skal forhandles med de andre EU-lande.

”Flere af dem vil faktisk øge budgettet mere, end EU-Kommissionen har foreslået. Det samme ønsker Europa-Parlamentet, siger analytikeren, der dog påpeger, at Tyskland for nylig har bevæget sig i Danmarks retning,” siger hun til Ritzau.

Ritzau har dog tidligere beskrevet hvordan flere lande, udover Holland, Sverige og Østrig støtter de danske ønsker. Det skulle dreje sig om både Irland og Finland, der fordi det har formandskabet, ikke kan melde ud, da finnerne står med ansvaret for at lande et kompromis.

Venstre er enige om budgetkrav

Budskabet om at EU’s budget ikke skal stige vækker genklang hos partiet Venstre. Tidligere forsvarsminister Søren Gade, der nu er medlem af Europa-Parlamentet, mener at det er vigtigere at EU koncentrer sine kræfter om andre problemer:

”Enig med Mette Frederiksen i, at EU's budgettet ikke skal stige. EU skal koncentrere sig om de vigtigste ting som den grønne omstilling og sikring af de ydre grænser,” skriver Søren Gade på Twitter.

Venstre er uenige om EU-retning

Mette Frederiksen siger også i interviewet med Jyllands-Posten, at der er en tendens til, at nogle af de ting, der diskuteres i EU, er frakoblet den verden, vi er en del af.

Hun nævner mere specifikt diskussionen om eventuel optagelse af Albanien som nyt medlemsland.

Og den kommentar falder ikke i god jord hos den nyvalgte Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen, der erklærer sig ”lodret uenig”.

”Jeg er lodret uenig! EU-samarbejdet bliver stadigt mere væsentligt i en verden, der er omskiftelig og uforudsigelig. Særligt for et lille land som Danmark. Det er forsimplet at lave lighedstegn mellem selve samarbejdet og så de politikere, der agerer i det,” skriver han på Twitter.

Mette Frederiksen fremhæver i interviewet fire områder, som hun mener bør være EU’s hovedopgaver. Fokus på lønmodtagerrettigheder, klima, migration og bekæmpelse af skattefusk.

Hun afviser også nye folkeafstemninger om EU-forbeholdene, som hendes forgænger, Lars Løkke Rasmussen, ellers havde varmet op til.

 

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook