Annonce

Mette Frederiksen krævede svar fra Løkke om boligydelse

Det er ”nærmest komisk”, at statsministeren ikke vil forholde sig til konsekvenserne af den nedskæring på boligydelsen, som er aftalt i finansloven, lød det fra Mette Frederiksen under dagens spørgetime i Folketinget.
De blå partiers planlagte nedskæringer på boligydelse til pensionister dominerede dagens spørgetime med statsministeren. Socialdemokraternes Mette Frederiksen afkrævede i dagens spørgetime med statsministeren et klart svar på, hvorvidt regeringen støtter

Vil statsministeren i dag fortælle Folketinget, landets pensionister og andre, hvorfor det er rimeligt, at et pensionistægtepar i Danmark skal miste op imod 8.000 kroner om året i boligydelse?”, indledte Frederiksen sin spørgerække til statsministeren.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ønskede ikke at svare direkte på, om han fandt det rimeligt, at et pensionistpar kunne miste 8.000 kroner. Han bekræftede, at nedskæringerne på boligydelsen er en del af finanslovsaftalen, men sagde samtidig, at ”efterfølgende er blevet rejst et stribe spørgsmål som i øjeblikket gør at den her sag er under nærmere udredning og afklaring”.

Løkke mente derfor, at det var ”noget præmaturt” at diskutere konsekvenserne af den beskårede boligydelse. Den udmelding gav Mette Frederiksen dog ikke meget for:

Undskyld mig, der er lavet en finanslovsaftale! Den er tryk, den er offentliggjort, partierne har indgået den. Og når vi så har en spørgetime i Folketinget, og jeg stiller mig her ned og spørger landets statsminister, som jeg går ud fra er bekendt med de beregninger, der ligger til grund for den finanslovsaftale, som er indgået mellem regeringen og en række andre partier, så siger statsministeren – undskyld, det er næsten komisk – at det er præmaturt at forholde sig til en aftale, som er indgået! Undskyld, det nærmer sig da det absurde!

Mette Frederiksen undrede sig gentagne gange over, at regeringen angiveligt først efter indgåelsen af finanslovsaftalen har opdaget, at nedskæringerne kan ramme de ældre hårdt. Hun henviste til høringssvar fra blandt andet Ældre Sagen, som allerede under forhandlingerne om finansloven advarede mod konsekvenserne af nedskæringerne:

Det kan jo ikke nytte noget, når der ligger høringssvar, der er tyve dage gamle, der fortæller sort på hvidt, at det er pensionister i plejeboliger der rammes særlig hårdt, at landets statsminister så står og siger, at det er noget vi har fundet ud af senere. Det står jo i papiret! (…) Når man henter et provenu på boligydelse, så kan det kun betyde én ting, nemlig at der er nogle ældre som får et lavere rådighedsbeløb”.

Mens statsministeren omtalte de nuværende regler som "gunstige særregler" for pensionisterne, så slog Frederiksen flere gange på, at det især er de økonomisk dårligst stillede pensionister, som vil blive ramt af de planlagte nedskæringer. Frederiksen henviste blandt andet til en undersøgelse fra ATP, som viser, at 95 procent af de samlede udgifter til boligydelse udbetales til husstande med lav indkomst.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, brugte sin del af spørgetimen til at tale om forrige uges EU-afstemning.


Flere artikler om emnet