Mette Frederiksen med grønne ambitioner til rød kongres

Den grønne omstilling fik hovedrollen i statsministers tale til partifæller.
Foto: Socialdemokratiet
Mette Frederiksen på Socialdemokratiets kongres i Aalborg, 2021
Klimakrisen tog hovedrollen i statsminister Mette Frederiksens (S) kongrestale i Aalborg.

Men der blev også plads til at understrege behovet for de arbejdsmarkedsreformer og tiltag til decentralisering, som regeringen planlægger.

Mette Frederiksen startede sin tale med at henvise til den opsigtsvækkende klimarapport, som det FN's internationale klimapanel, IPCC, der blev udgivet i august:

"Vi vidste godt, at klimakrisen er vores generations allerstørste udfordring," sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

"Klimafornadringerne vil ske hurtigere, end vi troede. Konsekvenserne er større end, end vi troede. Og udviklingen bliver sværere at begrænse end vi troede."

"Med rapporten fra FN’s klimapanel IPCC står det klart, at selv de lande, der er nået  langt. Skal gøre mere, end de gør i dag. Det gælder også for Danmark."

Landbruget skal bidrage

Mette Frederiksen understregede, at klimakrisen kræver politisk handling. Det gælder også for det landbrug, hvis fremtid i disse uger skal afgøres af politikerne.

"Vi lever i et af de mest intensivt dyrkede lande i verden. I Danmark producerer vi  fødevarer, der kan brødføde næsten tre gange så mange mennesker, som vi selv er. Det  skaber eksport og masser af arbejdspladser.

Det giver os også et endnu større ansvar for faktisk at passe på klimaet og naturen."

Og statsministeren havde en klar besked til landbruget: "Landbruget skal i fremtiden været omfattet af et bindende reduktionsmål"

Det er første gang siden coronakrisen begyndte, at Mette Frederiksen taler til partifællerne.

At coronakrisen i Danmark er så godt som slut, og at den politiske dagsorden for længst er rykket videre, kunne også ses på, at corona fyldte meget, meget lidt i partiformandens tale. Ikke et ord om nedlukning og restriktioner. Blot en tak til partifællerne for at bakke loyalt op.

Vi skal mere

Mette Frederiksen kom i sin kongrestale også ind på det reformudspil som regeringen præsenterede tidligere i september.

"Med en buldrende økonomi på bundlinjen kan vi nu for alvor løfte blikket og se frem. Danmark kan mere. Vi skal mere," sagde hun og henledte opmærksomhed på, at regeringen har foreslået at stramme dimittendreglerne på dagpengeområdet og indføre en 37-timers arbejdspligt for folk, der ikke er integrerede i  Danmark.  

"Som samfund er vi dybt afhængige af hinanden. Undervejs i krisen så vi det meget  konkret. Men det gælder også i ikke-krisetider."

"Det universelle velfærdssamfund med fri og lige adgang både til sundhed og uddannelse  kan kun hænge sammen, hvis alle voksne som udgangspunkt går på arbejde," lød det.

Til kamp for decentralisering

Den socialdemokratiske partiformand havde også et par ord at sige, om de tiltag mod geografisk ulighed som regeringen har taget og tiltænker.

Nye uddannelser i provinser, nye skattecentre og bedre lånmuligheder i udkantsområderne.

"Centraliseringens stærke kraft ses på landet. Men den ses også i byen. Det gælder i  forhold til politiet. Og når det handler om sundhed."

"Der har været en del fokus på, at der  mangler læger i eksempelvis Nordjylland. Og på Lolland. Men der mangler også læger på  den københavnske vestegn," sagde hun.

Mette Frederiksen understregede, at regeringens tiltag ikke skal ses som et angreb på Købnehavn.

"Vores ønske om et mere decentralt Danmark er ikke den konflikt mellem hovedstaden og provinsen, som det ofte italesættes som," sagde hun og tilføjede at København er en fantastisk by og en hovedstad, vi kan være stolte af.

Socialdemokratiets kongres fortsætter til søndag.

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Så fat det.
Klimakrisen er meget mere end bare alvorlig den er dybt,dybt,dybt alvorlig.
Klimakrisen er menskeskabt og forsvinder ikke uden menskeheden fatter det.

Mensket her på jorden forsætter CO2-udledningen i så store mægder at
klimakrisen bliver støre og støre og støre.

Man siger at bilerne køre længere og længere på en liter bensin,disel,
jamen der kommer også flere og flere biler så menskehedens totale forbrug
er ikke blevet minder,mere CO2 udledning
Og jeg ved godt at el-bilen er på vej,men det går for langsomt.
Hvor er lade-standerne i by-billed hvis elbilerne skal kunne køre her

Og menskeheden må snart fatte at det er alt CO2.-udledning der skal stoppe
alt hvad der kan undværes
Turist-flyvning, stor CO2 udledning stop det NU
Tag toget og helst el-tog
Og stop turist-krydstogtskib stort CO2 udledning

Både fly og skib kan med tiden blive CO2-fri,men entil da stop denne transport

Og et spørgsmål vil du (menskeheden) lege turist på bekostning af fremtidens børn

Klokken er ikke 5 minuter i 12 men 5 minuter over 12

Når klimakrisen er menneskeskabt, må det vel betyde at det som står først for, hvis "krisen" skal løses, er en begrænsning af befolkningstilvæksten fra de nuværende ca. 7,8 milliarder til ca. 4 milliarder i år 2100. Det burde være muligt set ud fra at jordens befolkning er mere end tredoblet siden 1950, hvor der var ca. 2,5 milliarder mennesker på jorden til nu 70 år senere, ca. 7,8 milliarder.
Så længe de store lande ikke vil nedlægge våbenindustrien og afskaffe militæret, rejser jeg med god samvittighed på ferie med fly til bl.a. Kreta, Spanien og Lanzarote en gang om året. Og at tro at fordi Danmark indføre den grønne omstilling og bliver 100% CO2 neutral, så vil det medføre en begrænsning af klimaændringerne skal man være meget naiv for at tro på, Danmark udgør ca. 0,075% af jordens befolkning, så hvis der skal ske ændringer, er det de store lande som Kina, USA, Indien, Brasilien, som udgør næsten halvdelen af jordens befolkning, der skal gå forrest, ellers vil det være virkningsløst.

“ Mette Frederiksen understregede, at klimakrisen kræver politisk handling. Det gælder også for det landbrug, hvis fremtid i disse uger skal afgøres af politikerne.

"Vi lever i et af de mest intensivt dyrkede lande i verden. I Danmark producerer vi fødevarer, der kan brødføde næsten tre gange så mange mennesker, som vi selv er. Det skaber eksport og masser af arbejdspladser.

Det giver os også et endnu større ansvar for faktisk at passe på klimaet og naturen."

Og statsministeren havde en klar besked til landbruget: "Landbruget skal i fremtiden været omfattet af et bindende reduktionsmål”

Statsministeren taler altid om landbruget! Også i denne tale! Det eneste hun kunne finde på!

Nej, det eneste hun turde omtale! Af frygt for vælgerne!

Mette er så optaget af regeringsmagten, at al omtale af det der for alvor sviner vores planet udelades!

Alt det det småborgerlige socialdemokratiske bagland bruger penge på, sviner kloden til!

Tøj, sko, kosmetik, tasker, udenlandsrejser, ferier, smykker, osv., osv.

Men de damer i regeringen og støttepartier taler altid om dansk landbrug!

Børnenes statsminister! Der fremover vil lade 10 millioner børn sulte, når de 10 millioner for mange madenheder ifølge statsministeren skal skæres bort i dansk fødevareårsproduktion.

Alene i Norge kæmper de grønne partier minus Fremskridtspartiet for at Norge blot kan være selvforsynende med madvarer!

Vi vil ikke engang være i stand til at hjælpe vort broderfolk mod nord, som det skete i årevis efter anden verdenskrig. Endda selv om nordmændene har pengene!

Vi kan i et Mette aFrederiksen fremtidsdanmark ikke levere varen.

Sikke noget svineri! At producere mere end man selv kan spise!

Godt at nordmændene fortsætter at producere olie, når SF og Enhedslisten stopper produktionen i Danmark.

Uden nordmændene ville olieprisen allerede om få år, sætte Danmark i dyb recession som under Anker Jørgensen i 1973.

Oliekrisen der førte til bilfrie- weekender.

Vi kan nu forvente at kun hr og fru Danmark med elbil kan komme på weekendbesøg!

Manglende elstandere i storbyerne vil igen lægge byerne øde. Og cyklerne ud på gaderne!

Men luksusprodukterne kan fortsat bestilles over nettet.

Thi de produceres i udlandet!

Parisaftalen reddede danskerne, bortset fra landbruget!

Og det ved fru Frederiksen glimrende!

Om 10 millioner børn kommer til at sulte i Norge, Sverige, Spanien, Grækenland, Italien og det meste af Afrika interesserer ikke statsministeren.

Hun har fået en bunden opgave igennem Parisaftalen!

Hendes verden er dansk landbrug!

Så længe danske arbejdere får mad på bordet er damen ligeglad!

Afrikanske studier tilhører studietiden. Dengang fru Frederiksen var frøken DSUer.

Snart vil en Greta Thunberg i Sverige komme til at sulte!

Frankrigs gule veste bliver til en verdensomspændende mad-på-bordet bevægelse!

Og den starter i alle de lande der ikke i dag er selvforsynende med fødevarer.

Og der er mange!

Men fru Frederiksen kan selvfølgelig nå at besinde sig endnu!

Og de radikale kræver allerede 80 % reduktioner i stedet for 70%.

Chamberlain er genopstået! Verden går mod endnu en verdensomspændende fødevarekrise.

“ Da Chamberlain vendte tilbage til England den 01. oktober 1938, sagde han, at aftalen sikrede "peace in our time."

Den 27. april 1939 foreslog Chamberlain, at England indførte værnepligt.”

Parisaftalen skulle skabe “klimafred i vor tid”.

Når realiteterne går op for radikale og deslige står verden allerede i brand.

Skabt af sult!

Den sult fru Frederiksens radikale politik medfører!

Valget er vort!

Som valget var europæernes i 1938!

Dengang var der allerede sult!

Vi vælger nu at genskabe sulten!

Sulten der allerede eksisterer i Afghanistan, i Europa, i Afrika, i Mellemøsten .

Fru Frederiksen skjuler det blot under ordet “stram indvandringspolitik”.

Bag den stramme indvandringspolitik ligger verdens sult og ulmer!

Blæser fru Frederiksen blot lidt til ilden ved at bibringe en reduktion i fødevareproduktionen, skal hun bare se løjer!

Verden nærmer sig 1938!

Og coronaens forbandelser har bragt os endnu tættere! Regningen skal betales! Men munde skal fortsat mættes!

Mette Frederiksen leger med ilden!

Det gik fint med minken! Luksusvare!

Men danske fødevarer står i høj kurs overalt i Europa og endda ørkenstaterne i Mellemøsten.

At fjerne danske fødevarer fra ligningen har alvorligere konsekvenser end klimaeksperter har forstand på!

Hvorfor faldt regeringen og 300.000 sikkerhedsstyrker i Afghanistan i løbet af nul komma fem?

Det forstod ingen i den danske regering eller andre regeringer under NATO?

Sulten stod for døren!

Regeringer vil segne lige så hurtigt i Europa, når klimapolitikkens forandringer hærger hen over EUs fødevareproduktion.

Skal alle ultranationale og ultrahøjreorienterede partier igen indtage Europa i løbet af fem år?

1938 er langt tættere på end du forstiller dig. Tyskerne i almindelighed er langt fattigere og ressourcesvage end EU-samarbejdspartnerne tror.

Heldigvis er en klog moderat socialdemokrat på vej til at få magten i Tyskland de næste fem år.

Måske hans politik kan få Mette Frederiksen på bedre tanker! Selv syd for grænsen sulter folk!

Og eliten i Tyskland stemmer “Die Grünen”.

Elite og befolkning har historisk haft svært ved at finde hinanden i Tyskland!

Digitalisering reddede Danmark under coronaen. I Tyskland Faxes der fortsat!

Forhåbentlig bliver tyskerne ved med at producere fødevarer! Sult er tyskernes største fjende!

Også i historisk tid!

Vores strategiske tilgang redder os måske klimakrisen!

Hvis vi udviser rettidig omhu med “legen med sult” i klimadebatten.

At reducere dansk fødevareproduktion i verdens nuværende tilstand er decideret livsfarligt, konfliktskabende og på lidt længere sigt står freden i fare!

Sult skaber krige! I dag som historisk!

Parisaftalen er grundlæggende en krigserklæring! De rige mod de fattige!

De radikale mod DF! Får den først fat i hele Europa hedder det Die Linke imod Alternative für Deutschland!

Men indtil videre har en klog socialdemokrat fra Hamburg Olaf Scholz opfordret til moderate forandringer i en udfordret verden, hvor mange munde skal mættes, ikke mindst i et Tyskland, der har taget sin del af klimaflygtningene under fru Merkels 16 årige ledelse.

At skrue ned for fødevareproduktionen i Danmark med 83,2 millioner tyskere lige syd for grænsen, er det rene selvmord for europæisk integrationspolitik, hvor der i forvejen står millioner og banker på i Tyrkiet, Ungarn og ved græske, italienske og spanske kyster.

Hvor er den højtbesungne radikale humanisme!

Det socialdemokratiske arbejdermanifest på tværs af landegrænser!

Kun dansk landbrug har de store hjælpende fødevareportioner i baghånden!

FN, Røde Kors, Red Barnet, Læger uden grænser, alle mangler fødevarer og udstyr!

Men det ser Mette Frederiksen stort og flot på!

Landbruget skal ned med nakken! Koste hvad det vil!

Mutti Merkel efterfølges af en Vater Olaf! Og en faderfigur er måske det Mette Frederiksen mest af alt mangler?

Har vi overhovedet noget som helst "rødt" tilbage i Danmark ? "Blå farver" og holdninger fylder nærmest overalt. Tegn på at nogen har det for GODT. Men,hvad med de andre ? Dem der aldrig kommer "til fadet" og aldrig bliver "løftet" ? Folk der delvis må hutle sig gennem livet på "fattigdomsydelser". I et samfund udelukkende baseret på EFFEKTIVITET lever man mest efter reglen om " den stærkes ret".

...og helt almindelige borgere kommer til at BETALE for " miljø og klimakrise". Med flere AFGIFTER og flere
påbud om endnu mere affaldssortering. Samt himmelhøje priser på Hybridbiler. Vi har kun set toppen af "isbjerget" i dette vilde kapløb om at "redde kloden". Naivt at tro en klode kan "reddes" med "afgifter". Der skal en global og total OMSTILLING til. Almindelige borgere kan ikke via "afgifter" afhjælpe på miljø og klimakatastrofen. Der skal helt andre "midler" til. Sæt ind hvor den konkrete FORURENING har sit udspring. Verden er på ingen måde med kurs mod "fremskridt" men mod "tilbagegang". Ordet AFSKAF bør i den forbindelse ikke overses.

Hvis man pålægger industrien og producenterne af fødevare en CO2 afgift, er der da kun kunderne, som køber de vare de fremstiller, til at betale afgiften, hvem ellers? Jeg har svært ved at se hvem der ellers skulle betale, dem som producere bl.a. fødevare skal jo havde deres merudgift dækket, varen bliver jo ikke billigere at fremstille fordi den bliver pålagt en afgift og jo mere økologisk, jo dyre bliver det at fremstille produkterne da det kræver mere mandskab til at luge ukrudt, når man ikke sprøjter det væk og selv ikke medlemmer af De Grønne og Enhedslisten vil vel stille gratis arbejdskraft til rådighed for at luge ukrudt, de ved vel dårlig hvad et hakkejern skal bruges til.

Hej Bent
Nej, jeg der må jeg sige at tager du fejl.
Med en CO2 afgift er det ikke alle varer der bliver dyrere. Det er kun de, der astedkommer udledning af CO2. Dermed vil en afgift give incitament til et forbrugsvalg. der samlet nedsætter CO2 aftrykket, og som allerede i den bagvedliggende prisdannelse på produktionsudstyr vil fremme bæredygtige teknikker (f.eks. vindmøller frem for kulkraftværker).
Man kan så spørge, om vi ikke taler en kunstig påvirkning og fordyrelse af prisen. Men det er faktisk den nuværende praksis der danner en kunstig lav prisfastsættelse på sorte produkter. Idag er der ingen producenters driftsregnskaber der belastes af de samfundsmæssige omkostninger en forurenende fremstillingsproces fører med sig. Den regning, som lige nu på mastodontisk vis hober sig op, lander så hos staterne og dermed skatteyderne i sidste ende, og skaber ikke det rette incitament på vejen til at fravælge produkter med en efterfølgende regning på samfundet, og den repræsenterer i virkeligheden statsstøtte til de forkerte fremstillingsmetoder.
Men denne fremgangsmåde er ikke altid nok, for hvad skal det koste at ødelægge naturgrundlaget, biodiversiteten, iltproduktionen i havene og regnskovene og de centrale processer, der gør vores klode beboelig for de menneskesamfund vi kender idag. Vi kommer nok ikke uden om tillige at lave forbud og kræve en etisk omgang med vores begærlighed, så det samlede aftryk af den menneskelige aktivitet kommer i balance med, hvad planeten kan yde.

Poul Boie Pedersen, mit forslag til en løsning af den menneskeskabte klimaændring kan du læse øverst i mit svar til Jens Kamp, nemlig en begrænsning af befolkningstilvæksten således verdens befolkning i år 2100 kun udgør ca. 4 milliarder mod i dag ca. 7,8 milliarder. For 70 år siden, i år 1950 var der "kun" ca. 2,5 milliarder mennesker på jorden.
Selvfølgelig er det kun de vare, som pålægges CO2 afgift, der stiger i pris, men det er også de fleste som forbrugerne køber i dag. Selv grøntsagerne vil stige i pris fordi de maskiner, incl. brændstof, der skal til for dyrke jorden og høste afgrøderne jo vil blive belagt med en CO2 afgift. Der skal stål til fremstilling af maskinerne og brændstof vil være Diesel indtil anden form for "drivmiddel" er en mulighed. El-drevne traktorer er endnu ikke "opfundet" med den nødvendig trækkraft. Hvad med gummihjul? fremstilling af dem forurener vel også?
Når det gælder våbenindustrien og militæret kan det hurtigt udfases uden overlast for civilbefolkningen og med den gavnlig virkning det vil havde på jordens klima og miljø, når der ikke længere skal udkæmpes krige med de ødelæggelser der følger af dette, hvilket man næsten dagligt kan se på TV i de udsendelser der vises fra bl.a. Syrien, Afghanistan, Yemen hvor kampene lige nu er i gang. Kan man ikke undvære krigens "rædsler" kan jeg anbefale at se TV-serien, Europa i flammer, som bl.a. viser kampene om Stalingrad, Berlin med flere.
Jeg har altid undret mig over klimaforkæmpernes kamp, for at redde jordens klima, aldrig omtaler hvilken påvirkning af klimaet våbenindustrien og militæret og de deraf efterfølgende krige medføre.
USA har alene brugt kr. 14.000 milliarder på krigen i Afghanistan, til hvad nytte? Under 2. verdenskrig blev der nedkastet 68,5 tusinde tons bomber over Berlin af USA og England, dette vanvid må stoppe hvis klimaet skal reddes, men det ser sort ud når det store flertal af befolkningen ønsker øgede bevillinger til militæret, det såkaldte "forsvar".

"Selvfølgelig er det kun de vare, som pålægges CO2 afgift, der stiger i pris, men det er også de fleste som forbrugerne køber i dag."
Men det er jo netop de varer vi skal presse ud af markedet med substitution og nyudvikling. De prisstigninger det måtte medfører er formentligt givet rigtig godt ud, fordi det medvirker til at begrænse skadevirkningerne af den udledning, der vil kræve indsatser for skattekronerne i en helt anden skala at rydde op efter, hvis først udviklingen løber løbsk og de selvforstærkende effekter indtræder.
Lige nu er bedømmelsen, at klimatiske ændringer vil ramme 200 millioner personer på en måde, så de skal flytte fordi deres hjemegn bliver ubeboelig. Bliver forholdene værre bliver det måske een milliard desperate mennesker, og jeg er bange for at et flygtningepres herfra vil få de gældende samfundsstrukturer til at bryde sammen.
Spørgsmålet er ikke, om vi skal indlede en kamp imod stigende drivhuseffekt, kun hvordan og hvor hurtigt, og hvis nogen tror at det kan gøres uden omkostninger, tager de grundigt fejl. Vi har desværre fået åbnet for Pandoras æske.

Det går som det plejer, du tager ikke stilling til om befolkningstilvæksten skal begrænses, sker det ikke, vil der i følge fremtidsforskere være ca. 10 milliarder mennesker på jorden i år 2050 og hvordan vil det påvirke klimaet? og hvor mange flere klimaflygtninge vil det skabe?
Når det gælder våbenindustrien og militæret undlader du også at tage stilling til hvad der skal ske med deres CO2 udslip, skal det bare fortsætte, eller skal der også indføres begrænsninger her?
Når det gælder motorsport kunne man jo afskaffe den form for sport inden for det næste år, der er vist kun få der vil savne larmen fra de benzinslugende racerbiler.
Selvfølgelig kan man ved store CO2 afgifter "tvinge" landbruget til at nedlægge husdyrproduktionen og i stedet for dyrke grønsager til forbrugerne, men det kræver nok at vi alle bliver Veganere og hvordan vil man fortsat dyrke grønsager uden anvendelse af kunstgødning, animalsk gødning (husdyrene skal jo udfases) og hvordan vil man dyrke jorden uden dieseldrevne traktorer (olieindustrien skal jo nedlægges) indtil man kan fremstille landbrugsmaskiner uden brug af materialer der belaster miljøet. Svaret blæser i vinden.

Jo, jeg tager skam problemerne dybt alvorligt, og siger velkommen til ethvert initiativ, der kan skabe balance mellem menneskehedens aktiviteter og jordens ydeevne. Kan du lige fremtrylle en mirakelkur, der både er politisk praktisabel og nedsætter jordens befolkning til 4 milliarder i år 2100, be my guest, men jeg kan ikke lige se, hvordan det kan gennemføres.
Allerede i 1700 tallet fremførte Malthus det uholdbare i, at befolkningstallet stiger eksponentielt, medens fødevareproduktionen havde en endelig overgrænse. Ud af dette formuleredes den jernhårde lønningslov, der forudsagde, at lønningerne i en kapitalistisk økonomi med stadig øget arbejdsudbud ville falde til eksistensminimum, og at det ville sætte den ultimative begrænsning på befolkningstallets stigning. Heldig var dette en dystopi, og med en forventning om faldende fødselsrater regner man idag med, at befolkningstallet topper på et tidspunkt, inden muligheden for at brødføde befolkningen løber ud. Problemet lige nu er derfor nok snarere at det er udmarvning af naturresurserne, vores spildstrømme og ødelæggelse af naturgrundlaget, der vil vælte læsset.
Derfor skal en række foranstaltninger i spil, herunder beskatning af aktiviteter der påfører samfundet ulemper, og det er din vægring mod sådanne metoder, som en af instrumenterne, jeg anfægter.

Annonce