Mette Frederiksen: ”psykisk sårbarhed må ikke blive et individuelt problem”

Høring om psykisk sårbarhed understregede, at vi først og fremmest skal lære at tale om det og stille de rigtige spørgsmål.
Billede: Colourbox

”Jeg tror ikke, der er ét svar på, hvorfor vi oplever den sårbarhed, vi ser i disse år – men endnu vigtigere, så tror jeg heller ikke vi finder ét svar på, hvad vi gør ved det,” indledte Mette Frederiksen overfor en overvejende socialdemokratisk forsamling, som var samlet i Fællessalen på Christiansborg.

Salen var fyldt af interesserede tilhørere, der var mødt op for at lytte og diskutere en af tidens helt store debatemner; hvorfor har børn og unge det så svært i dag? Siden Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, åbnede diskussionen i sin folkemøde-tale i 2017, har emnet stået højt på dagsordenen hos Socialdemokratiet.

Mette Frederiksen pegede – under høringen der var indkaldt af Socialdemokratiet - selv på tre mulige svar, som var vokset frem hos hende:

1) et autoritetstab i samfundet, som gør, at voksne ikke tør være tydelige og tage styringen for deres børn. 2) Konkurrencesamfundet, hvor indretningen af uddannelsessystemet måske er gået for langt, og sidst men ikke mindst 3) de sociale medier, og et svækket fællesskab, der vokser ud af det manglende samvær.

Fælles for de tre mulige svar er en grundlæggende rådvildhed over, at hverken tal eller undersøgelser peger i én retning – og dermed også på én løsning.

I løbet af høringen kom dog en rød tråd, som mulige løsninger kan følge: ’vi skal være noget mere med og for hinanden’.

Skamfulde problemer
Langt de fleste indikatorer for trivsel har ifølge eksperterne udviklet sig negativt over de seneste årtier – på områder som angst, depressioner, selvbillede og generel trivsel hos de unge. Mentale helbredsproblemer fylder mest blandt de 0-24-årige, hvor andelen af den samlede sygdomsbyrde nu overstiger 50 procent. Tre gange så mange børn og unge får diagnosen angst eller depression som for ti år siden, hvor tallet i 2016 var steget til 7189 diagnoser.

På verdensplan ser det også skidt ud, hvor WHO (Verdenssundhedsorganisationen) fremskriver, at depression i 2030 vil være den største enkeltstående sygdomsbyrde på verdensplan.

Bente Boserup er seniorkonsulent i Børns Vilkår og mangeårig leder af Børnetelefonen, og hun talte om den fortsatte berøringsangst overfor at tale om problemerne. Ifølge Boserup kan det være skamfuldt for mange børn at gå med svære tanker og følelsen af ensomhed, fordi ”de er bange for at gøre deres forældre kede af det.” Det gør det sværere at dele oplevelserne med nogen.

De mange samtaler har givet Bente Boserup og Børnetelefonen et vindue ind i de unges tanker. Tilbuddet er fuldt anonymt og på de unges præmisser, og det giver de unge plads til at åbne op for problemer, som de ikke deler med andre. Men vinduet viser også hos Børns Vilkår, at der er pædagoger og lærere ude i skole- og daginstitutionerne, som ikke får fat i børnene. ”Det er ikke fordi vi mangler viden om, hvad der skader børn og hvad der er godt for dem,” sagde Boserup, men derimod, at der mangler ressourcer.

”Noget af solidariteten er flyttet tilbage i familien, fordi vores fællesskabsnet er blevet for stormasket”

Vores fællesskabsnet er blevet for stormasket
De dystre tal til trods, så ligger trivselsgennemsnittet for unge på 7,7 på en skala fra 0-10, fortalte Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening. Hvilket understreger, at langt de fleste har det rigtig godt. Der er bare sket en voldsom udvikling i den lille del, der har det rigtig skidt.

”Noget af solidariteten er flyttet tilbage i familien, fordi vores fællesskabsnet er blevet for stormasket”, sagde Psykolog-formanden under høringen.

Derfor handler det også om at kigge på det store billede, og se, hvor vi skal kigge hen for at finde de årsager til, at den lille del vokser sig større. Og her pegede Eva Secher Mathiesen på en af ting, der havde markeret sig stærkest hos hende: der er sket et skred i vores fællesskabsfølelse, som følge af en stigende individualisering.

Børn er ikke længere et fælles ansvar, påpegede hun, og opfordrede til, at vi sammen finder nye måder hvorpå ”solidariteten kan flytte tilbage ud i samfundet, så alles børn bliver alles ansvar.”

”Forældre i dag stiller de mest fluffy krav: ’du skal gøre det så godt du kan’. Hvornår er det godt nok?”

Fluffy forældrekrav skaber usikkerhed
Søren Østergaard, der er leder af Center for Ungdomsstudier brugte sit oplæg på at understrege, at forældres pres på deres børn langt fra er forsvundet.

Det har bare udviklet sig i takt med den større frihed og de mange muligheder, som har åbnet sig for unge.

”Forældre i dag stiller de mest fluffy krav: ’du skal gøre det så godt du kan’. Hvornår er det godt nok?” spurgte han retorisk.  For måske går forældre og tror, at de lægger færre byrder på deres børns skuldre – men kravene er bare blevet mere abstrakte, end i de generationer, hvor kravet var et udtalt ønske om at følge i forældres fodspor.

”Vi skal opdrage forældrene og de voksne til at stille de rigtige spørgsmål,” sagde han og fortalte, at undersøgelser blandt andet viser en stor mangel på ’alternative ressourcepersoner’, forstået som de ekstra voksne, som børn kan føle sig trygge ved.

Tidligere var det venners forældre, som særligt indtog den rolle, men – pointerede han – i takt med, at det sociale samvær er rykket ud af stuerne og over på computerspilsplatforme, instagram eller snapchat, er relationerne til venners forældre blevet svagere.

De alternative voksne skal også findes i institutionerne, understregede Søren Østergaard. Ressourcerne er ude i fritids- og ungdomsklubberne og på skolerne. Det handler bare for voksne om at være nysgerrige og stille de rigtige spørgsmål.

”Hvordan finder jeg vej, hvordan finder jeg tryghed og hvordan finder jeg kontrol?”

Vej, tryghed og kontrol
Den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen har, med sit mangeårige personlige engagement i arbejdet for bedre psykisk trivsel hos børn og unge, beskæftiget sig vidt og bredt med de mange problemstillinger, dagens høring havde berørt.

Han gik på talerstolen for at opsummere dagens session, hvor han fremlagde et tredelt spørgsmål, der kunne kondensere problemernes kerne for de unge:

”Hvordan finder jeg vej, hvordan finder jeg tryghed og hvordan finder jeg kontrol?”

Hvis samfundets institutioner, civilsamfundet og familierne arbejder i sammen retning for at hjælpe de unge med svar på de tre spørgsmål, kan vi, ifølge den tidligere statsminister, måske vende udviklingen.

Line Sofie Gluud er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook