Den 28-årige fremmedkriger var netop blevet løsladt fra et udsendelsescenter og er tidligere blevet idømt fire års fængsel i Tyrkiet grundet formodet tilknytning til terrororganisationen Islamisk Stat (IS). Det fremgår af en pressemeddelelse fra Københavns Politi.
Sagen fik mandag aften statsminister Mette Frederiksen (S) til at komme med en udmelding, som er rettet direkte mod de såkaldte fremmedkrigere – eller syrienskrigere som de også bliver kaldt. Danmark.
Lad mig sige noget direkte til jer: I er ikke velkomne i Danmark
”Lad mig sige noget direkte til jer: I er ikke velkomne i Danmark. Hvis I har dobbelt statsborgerskab, har vi nu fået hastebehandlet lovgivning, så I kan miste det danske statsborgerskab. Under alle omstændigheder skal anklagemyndigheden undersøge, om I kan sigtes og tiltales,” skriver Mette Frederiksen (S) i et opslag fra sin Facebook-side.
Politiet og myndighederne skal gøre alt, hvad der står i deres magt for at rejse sigtelse og tiltale mod de danske fremmedkrigere, som Tyrkiet er begyndt at sende til Danmark, mener statsministeren.
”Hvis der er nogen af dem, der kommer hertil – som der er noget, der tyder på nu – så skal vi på myndighedssiden gøre alt, hvad vi kan for at få dem sigtet og dømt for de forbrydelser, de må have begået,” siger hun til DR Nyheder.
Fra dansk side ønsker man at fastholde fremmedkrigerne i de nærområder, hvor de har begået deres forbrydelser. Det understreger statsministeren ligeså i sit Facebook-opslag, hvor hun også henvender sig til den almene dansker.
De her mennesker har vendt os ryggen
”Til alle jer andre: De her mennesker har vendt os ryggen. Vi arbejder videre for at finde internationale løsninger, så de kan retsforfølges i de områder, de måtte have begået forbrydelser.”
Kommentarer
Jeg mener ikke, at spørgsmålet om at være velkommen eller ej kommer sagen ved, når det drejer sig om retsprincipper.