Annonce

Mette Frederiksen vil berolige tvivlerne: Bare rolig, vi er socialdemokratiske nok

Statsministeren åbner i stort portræt i Euroman blandt andet op for tankerne bag Socialdemokratiets pensionsudspil
Foto: Statsministeriet
Statsminister Mette Frederiksen (S)
Mette Frederiksen har haft et travlt og må man formode hårdt 2024.

Meningsmålingerne har ikke just været med Socialdemokratiet eller for den sags skyld de to regeringspartnere Venstre og Moderaterne, selvom regeringen ikke har ligget på den lade side og præsenteret en lang række reformer.

Derudover fik Socialdemokratiet et skuffende europaparlamentsvalg i juni, og inden da var Mette Frederiksen blevet overfaldet på Kultorvet i København.

Decemberudgaven af mandebladet Euroman har Mette Frederiksen på forsiden. Og inde i bladet kan man læse en større artikel, hvor bladets journalist har fulgt statsministeren i længere tid hen over efteråret for at tegne et portræt af den hårdtprøvede regeringsleder.

Her kommer talen blandt andet ind på Socialdemokratiets meget omtalte pensionsudspil fra august, som Frederiksen indrømmer, også handler om at understrege over for tvivlere, at Socialdemokratiet altså er socialdemokrater.

”Vi må gøre os mere umage for at betrygge folk i, at vi er socialdemokratiske nok. Og i det lys skal man selvfølgelig også se vores pensionsudspil,” siger Mette Frederiksen til Euroman.

Vil genforhandle Velfærdsforliget

Socialdemokratiet vil ikke længere støtte en automatisk stigning af pensionsalderen i takt med at den gennemsnitlige levetid stiger. Sådan som det er aftalt i Velfærdsforliget fra 2006.

Socialdemokratiet ønsker i stedet en lempeligere stigning i pensionsalderen og også en mere social retfærdig ordning. Af samme grund ønsker Socialdemokratiet en genforhandling af Velfærdsforliget.

Socialdemokratiet har meldt ud, at næste år - når der igen skal stemmes om en opregulering af pensionsalderen fra 69 til 70 år gældende fra 2040 - er det sidste gang partiet stemmer for en sådan automatisk opregulering.

Uddannet journalist fra Journalisthøjskolen


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"”... socialdemokratiske nok."

Hvor er 'nok' nok?
Og så åbenbart heller ikke mere.

MF du er en dårlig repræsentant for Socialdemokratiet, hvilket nok vil vise sig ved næste valg
.

Kurt Jensen
Det er dog værste vrøvl.
Mette Frederiksen er den bedste repræsentant for Socialdemokratiet og den bedste statsminister Danmark har haft. Modig, stærk og med klar tale og hjertet på rette sted.
Godt Nytår

Mette Frederiksen er kontant og nogengange lidt for kontant i sin retorik, men vi kan altså ej heller have statsminister som ikke tør stå fast end sige skære igennem. Alternativet til hende er Sammen, som jeg personlig er glad for, men jeg tror vi p.t har behov for en politiker som hende.
Og modig det er hun

Wammen sku der stå.ups

"Aldrig før har en regering tabt så mange mandater på så kort tid" (100 dage) citat fra BT og valgforsker Kasper Møller Hansen.

Pt, i sidste voxmetermåling, har regeringen tabt 27 mandater og ud af dem 13 gode socialdemokrater. Det bliver op ad bakke, hvis især socialdemokratiet skal indhente det tab kun på en pensionsdebat.

Det ser ud som om at Mette Frederiksen er blevet særdeles upopulær ligegyldigt hvad.

Regeringen har lavet 129 aftaler og det er sgu flot.

https://www.regeringen.dk/aktuelt/publikationer-og-aftaletekster/regerin...

Er alle de 129 aftaler nok til at jeg synes at socialdemokratiet er socialdemokratisk nok. Ja det er jeg.

Men jeg har stadig alvorlige problemer med at

Regeringen med Mette F i spidsen jordede Den Danske Model og lavede politisk indgreb i overenskomsterne.

Regeringen med Mette F i spidsen forsøgte at tale en Arne+ ordning op som en forbedring, men var det stik modsatte.

Regeringen med Mette F i spidsen gav skattelettelser, alt imens kommunerne måtte spare på velfærden.

Er de tre nævnte aftaler nok til at jeg ikke kan stole på at mit parti er socialdemokratisk nok. Ja det er det.
Og jeg er åbenbart ikke den eneste der har problemer med at mit parti ikke er socialdemokratisk nok.

Jeg har skrevet det før- denne regering har udspillet sine kort med både + og - , bordet er tomt.Derfor giver det heller ikke nogen mening at fortsætte - Udskriv valg her til foråret så må vælgerne tage stilling derfra .
Og så vil jeg opfordre Mette Frederiksen til at være mere tydelig omkring den stigende pensionsalder - 70 år må være grænsen også fremover - så lyt til røsterne fra det kommunale bagland som ønsker en permanent fastlåsning af pensionsalderen på de 70 år.
Det er efter min mening heller ikke en økonomisk model med den stigende pensionsalder der er særlig holdbar - flere og flere vælger at lade sig selvpensionere i takt med at deres arbejdsmarkedspensioner vokser og giver dem muligheden.
Lad debatten i stedet dreje sig om hvordan man kan indrette og tilgodese et fremtidigt arbejdsmarked - som kan fastholde medarbejdere der måtte ønske det ud over de 70 år . Det vil være socialdemokratisk politik classic .

Du ved ikke noget om Røde synspunkter.

Nej skattelettelser er vejen frem for dig og dine!

Det lyder som kloge ord og gode råd, jeg også kan tilslutte mig.
(og det er IKKE Kurts tossede indlæg, jeg mener)

Og lad mig så tilføje, at selv hvis der bliver mulighed for efter valget at fortsætte med en socialdemokratisk statsminister, skal den mulighed kun gribes, hvis 2 betingelser er opfyldt:
1) hverken moderaterne eller RV bliver medlemmer af den regering under nogen omstændigheder.
2) S kan få sin politik igennem i MEGET stor grad, og ikke må lægge navn til uspiseligheder.

Tror "vorten" vi tror på det?

Gå hjem til Troels!
🤣🤣🤢🤢🤢🤢

“ Fjolset Kurt “ tror at brug af øgenavne fremmer hans budskab .

Du har ALDRIG været Socialdemokrat stakkel.

Heil Troels og Landbrugsindustrien.
🤢🤢🤢

Så har man hørt det med - Man mister efterhånden lysten til at deltage i debatterne her på Pio , som ellers var tiltænkt som en platform for Socialdemokrater og som et modsvar til den borgerlige presse , et sted hvor der kunne udveksle socialdemokratiske meninger og holdninger - Det var de intentioner der lå bag , da Sass Larsen i sin tid var en af ophavsmændene bag Netmediet Pio -

Jeg ved ikke, hvorfor Kurt lige har set sig så ond på dig, men han er nu ikke en, jeg ville tage alvorligt - for nu at sige det pænt.

Han fremstår jo ikke just som en, der har noget begavet at sige ;)

Du har ret - jeg burde nok havde ignoreret hans indlæg . Men det tænder mig sgu af , når jeg støder på disse perfide indlæg der aldrig bidrager med andet end personangreb .

Mette von Aalborg:

”Vi må gøre os mere umage for at betrygge folk i, at vi er socialdemokratiske nok."

Alene det, at hun relativiserer socialdemokratismen, er vel beviset på, at denne nye "arbejderklasse"-adel har forladt sine tidligere idealer, og hygger sig under Lars von Ulykkes beskyttende vinger.

Og lægger man hertil alle de ultrareaktionære handlinger, så som fuck-fingeren til "den danske model", skattelettelserne til vennerne fra "allerøverste hylde" og knæfaldet for fascistiske regimer, burde der vel ikke være tvivlere tilbage, at berolige, men kun klartseende vælgere.

Alt hvad der kommer fra Mette-Mors mund, om "socialdemokratiske" tiltag, må være at betragte som populistiske forsøg på, at beholde den gode hyre og de dejlige fordele ved, at befinde sig i tilbørlig afstand fra den kedelige og dumme pøbel.

Men som man ser andre steder i Verden, slutter denne absurde fest, når samme "pøbel" får nok, og henter fakler og høtyve frem igen.

Om man er socialdemokratisk nok ? Det kan jo kun ske med 90 mandater , har man ikke det, må man gå på kompromis. og det er lige meget om det er de blå man samarbejder med eller de røde. Jeg synes faktisk Wammen og Mette F. har forsøgt at holde balancen og fået megen rød politik igennem, oftest med ret brede flertal, der gør at aftalerne kan holde i lang tid. Skattelettelser blev givet både i bund og top, lønstigninger til personale som trængte til det. Om det var at blande sig i den danske model , ja og nej.
At kommunerne trænger, og må operere med spare budgetter. Og ja nogle steder er de altså selv skyld i det, der bruges penge på ting, som jeg syntes burde gå til velfærd bl.a. i min kommune.
Men vil vi have mere socialdemokratisk politik skal vi stemme på dem, så de ikke behøver indgå i så mange kompromisser, som flere her synes de gør. Jeg synes faktisk SVM regeringen har klaret mange ting flot, men vi mærker nok først om en rum tid. I sær hvis der kommer en rigtig blå regering med en blå statsminister, uhauha.

Jeg har det også fint med SMV regering, Helle. De gør det godt og må for min skyld gerne tage en periode til.

Jeg kan også se økonomi-fornuften i afskaffelsen af bededag. Men det var denundehyleme en kæmpe fejl ikke at invitere arbejdsmarkedets parter til at deltage i afskaffelsen. At der så ved et sammenbrud i forhandlingen kunne komme et politisk indgreb, havde været til at kapere.

Rasmus Prehn har i en artikel her på Pio sagt "Dem, der har hånet statsministeren og SVM for unødvendigt sortsyn, krisestemning og ikke mindst den aflyste helligdag, vil sande, at det var dem selv, der tog fejl. At lederskab er at gå forrest - også når det er svært og upopulært" Et synspunkt som sikkert er populært inde bag nogle tykke mure.

Den udtalelse om den aflyste helligdag virker som en rød klud på mig. Han kan slet ikke se at Den Danske Model er blevet jokket på af socialdemokratiet.

I min lille partiforening var der kun hovedrysten over Arne+ blev omtalt som en forbedring. Åbenbart kunne alle andre end partitoppen se at det var en forringelse. Jeg ved fra andre at der blev draget et lettelsens suk blandt de menige medlemmer i folketinget, da forslaget blev trukket tilbage.

Men jeg kan også se at uenighederne i SMV regeringen nu bliver offentliggjort. En ny strategi som jeg hilser velkommen.

Det bedste ved mette er at socialdemokraterne er på konstant nedtur,og det skyldes at
hun intet har gjort der er i Danskernes interesse.

Hvordan vil du definere danskernes interesse .Eller er det bare noget du fyrer af, bare fordi det lyder smart i en fart . ?

Annonce