Mette Frederiksens sms-beskeder slettet

Minkkommissionen bekræfter: Også Statsministeriets departementschefs sms-korrespondance er løbende blevet slettet
Foto: Statsministeriet
Statsminister Mette Frederiksen (S)
Både statsminister Mette Frederiksens og Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsens sms-korrespondance er løbende blevet slettet. Herunder altså også sms-korrespondance omkring det tidspunkt, hvor S-regeringen i begyndelsen af november 2020 besluttede at samtlige danske mink skulle aflives.

Det bekræfter Minkkommissionen kl. godt 13 onsdag over for Netavisen Pio.

Mette Frederiksen har en indstilling på sin telefon, der gør, at sms’er bliver slettet efter 30 dage

"Jeg kan bekræfte, at kommissionen har fået oplyst af Statsministeriet, at Mette Frederiksen har en indstilling på sin telefon, der gør, at sms’er bliver slettet efter 30 dage," oplyser Minkkommissionen skriftligt over for Netavisen Pio.

Opsigtsvækkende sms'er fra Statsministeriets departementschef

Sidste uge blev en række opsigtsvækkende sms-beskeder fremlagt i Minkkomissionen under afhøringen af Miljøministeriets departementschef Henrik Studsgaard.

Samme Studsgaard var november sidste år en helt central figur i beslutningen om aflivningen af minkene. Studsgaard var nemlig dengang departementschef for Fødevare- og Miljøministeriet.

De fremlagte sms'er gav indtryk af, at Barbara Bertelsen i dagene efter beslutningen om at aflive samtlige mink lagde pres på Studsgaard for at få daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) til at påtage sig et direkte ansvar for, at aflivningen af minkene startede før der var tilvejebragt et lovgrundlag.

Minkkommissionen bekræfter

Minkkommissionen har onsdag formiddag sendt følgende skriftlige udtalelse til blandt andet Politiken:

Statsministeriet har over for kommissionen oplyst, at sms-korrespondancen er slettet

“Minkkommissionen kan oplyse, at kommissionen ikke har modtaget den omhandlede korrespondance fra Barbara Bertelsen. Statsministeriet har over for kommissionen oplyst, at sms-korrespondancen er slettet.”

På samme måde bekræfter Minkkommissionen nu over for Netavisen Pio og andre medier, at statsministerens sms-beskeder løbende er slettet. Det samme gælder departementchef Barbara Bertelsens sms-beskeder.

Også særlig rådgiver  Martin Justesens sms-korrespondance er løbende blevet slettet. Også departemetsråd for udvikling og koordination i Statsministeriet, Pelle Pape, har løbende fået sine sms-beskeder slettet.

Pelle Pape har ansvar for blandt andet regeringskoordination og ministersekretariatet.

Opdateret kl. 17.41 med Statsministeriets kommentarer

Statsministeriet: Ingen målrettet sletning

Statsministeriet bekræfter sent onsdag eftermiddag over for Netavisen Pio, at statsminister Mette Frederiksens, departementschef Barbara Bertelsens, særlig rådgiver Martin Justesens og departementsråd Pelle Papes sms-korrespondance løbende er blevet slettet.

Men ministeriet afviser, at der har fundet nogen målrettet sletning af sms'er sted:

 "Statsministeriet har i september oplyst til Minkkommissionen, at bl.a. Statsministeriets departementschef og statsministerens mobiltelefoner er sat op til generelt og automatisk at slette alle SMS-beskeder efter en bestemt periode, og at der derfor ikke er fremsendt materiale fra disse telefoner. Det er således ikke korrekt udlagt, at der er foretaget en målrettet sletning af SMS-beskeder omfattet af Minkkommissionens undersøgelse," skriver Statsministeriet og fortsætter:

"Det er i overensstemmelse med gældende regler, hvis man, f.eks. af hensyn til informationssikkerhed, lagringskapacitet, overblik etc., løbende, herunder automatisk efter en bestemt periode, sletter materiale fra sin telefon, så længe journaliseringspligten iagttages. Således har Statsministeriet ikke fastsat generelle retningslinjer for opsætningen af mobiltelefoner vedrørende sletning af SMS-beskeder."

Statsministeriet bemærker i øvrigt, at der ligeledes ikke er fastsat generelle statslige retningslinjer for opsætningen af mobiltelefoner vedrørende sletning af SMS-beskeder. Endvidere er det Statsministeriet bekendt første gang, at en kommission har anmodet om en bred og generel udlevering af SMS-beskeder til brug for kommissionens arbejde."

Statsministeriet understreger, at man vil bistå Minkkomissionen i sit ønske om at få genskabt sms-beskederne:

"Statsministeriet vil naturligvis bistå Minkkommissionen i forhold til de ønsker, kommissionen har i forhold til at forsøge at genskabe SMS-beskeder."

Statsministeriet understreger, at der er behov for for at udarbejde retningslinjer for opbevaring og sletning af sms-beskeder:

"Den diskussion, der nu er opstået, viser, at der er behov for at udarbejde generelle retningslinjer for opbevaring og sletning af SMS-beskeder på tjenestemobiler i staten i lighed med de retningslinjer om opbevaring af slettede e-mails, som Justitsministeriet udsendte i september. Det arbejde vil Justitsministeriet nu igangsætte."

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Slettede SMS'er findes vel på backup'er?

Det må virkelig være belastende SMS'er når de slettes for et godt ord.
Og igen, hvorfor er Barbara Bertelsen ikke for længe siden sparket ud på r.. og albuer?
Det vi oplever her er ikke godt for demokratiet og åbenheden.

Forslag: det skal være skrappe regler for benyttede kommunikations midler, der sikrer backup mange år tilbage i tiden. Overtrædelse heraf skal kunne straffes med ubetinget fængsel.

De skal sættes på porten - ganske enkelt.

Og nu har statsministeren så fået sit øgenavn:

SLETTE- METTE

Ja og det er du glad for????
at du kan skrive øgenavne om statsministeren.?
Jeg skal ikke glemme at grine
hvis hun bliver statsminister igen i 2023.!!

Barbara som en ulv i fåreklæder
Missekatten Mogens æder

Hvad man ikke i tide kan rette
Man i tide må kunne slette

Mette i sin vendekåbe
At redde pelsen må hun håbe

Lus i skindpelsen, pressen måber
Delete, delete, Barbara råber

At sælge skindet før bjørnen er skudt
Hver en sms er for længst fortrudt

Den snu ræv kom heldigt af buret ud
Men at vove mink-pelsen som ung brud

Vaskebjørnen nu vasker hænder
At slippe helskindet før taburetten brænder

Som Gucci-Helle og Fadbamse-Lars
Nu også Slette-Mette på planeten Mars

Den der vover pelsen i fire år
Må alene i rummet slikke sine sår

Barbara i vrimmelen forsvinder
Og scorer kassen som den store vinder

Tæppefald!

“Der er ikke fejet noget under gulvtæppet”, sagde Poul Schlüter.

Da han blev overbevist om det modsatte, tog han sit gode tøj og gik!

Moderne tider har afskaffet såvel fejekost som gulvtæppe.

En gang i måneden fejes alt automatisk væk.

Uden at deleteknappen eller fejekosten tages i anvendelse.

Tænk hvis Erik Ninn Hansen havde levet i dag!

Eller Inger Støjberg været en nutidsminister!

Scenen er sat!

Tæppefald!

Det sku’ ha’ været så godt, men så er det faktisk skidt!

“- det går ufatteligt godt”

“Der er ikke fejet noget under gulvtæppet”

Kvinder har altid været grundigere end mænd!

De GØR rent! Automatisk!

Slette-Mette! Et træls eftermæle, når det lige gik så godt! Barbariskt!

Ja du skriver som en 10 års knægt, "dommer Aksel".
Du kan åbenbart kun finde på åndssvage kommentarer og øgenavne,
om statsministeren.
Din intelligens er sgu da under 0,0

Hvad med lige at læse beskeden fra STM. Før man begynder at spille dommer, kors hvor er det latterligt

Det er jo svært når skrige skinken har slettet dem🤔
Kors hvor er det umoralsk.

BREAKING NEWS : Mette F. og Co sletter deres SMSer efter 30 dage ligesom
alle fornuftige topledere ( Der er grænser for hukommelsen selv i den dyreste iphone ) !

BREAKING BREAKING NEWS - data kan rekvireres hos teleselskabet - det kan det
også, hvis jeres teen har sendt dødstrusler eller sex videoer !!

BREAKING BREAKING BREAKING NEWS - PET har helt sikker SMS'er OG telefon-
aflytning af de omtalte personer i Statsministeriet og iøvrigt alle toppolitikerne.
Ellers passer de ikke deres arbejde !!! ( Altså PET !!!! )

BH IT/Tele Civilingeniøren

Teleselskaberne har helt sikkert ikke gemt indholdet af sms. Det ville være direkte ulovligt for selskaberne. De er pålagt en logning af trafikken, så PET i efterforskning kan sted- og tidsfæste en given kommunikation. Men aldrig indhold. Det har direktøren i Teleindustriens brancheforening bekræftet i dagens Politiken.
Overskriften på artiklen er i øvrigt misvisende, idet en sms ikke er det samme som en mail.
Vh
Tidligere medarbejder i TDC

Jamen tænker man logisk og almindelig fornuftigt, så ved man da, at ingen har interesse i at slette noget, der kan genskabes, det er så langt ude med deres hysteriske konspiratoriske volapyk. De blå sku skamme sig og de borgerlige medier ligeså. De er så desperate, at man får den lille børnelærdom ind i sit hovedet med det du sir`det er du selv.

Nej ikke desperate, men de er rystet over den magtfuldkommenhed og ligegyldighed med dansk lovgivning slette Mette lægger for dagen 🤔

Hvor mange af statsministerens sms’er angående minksagen er journaliseret i perioden, hvis ingen kan man vel kun tolke det som målrettet sletning, for stm sidder vel ikke og spilder sin tid med meningsløse sms’er om minksagen. Den tænksomme.

Jeg har meget svært ved at finde mening i postulatet om, at de slettede SMS'er skulle være et forsøg på at skjule suspekte informationer. Modtager man flere hundrede SMS om ugen, er det jo en nødvendighed at rydde op, f.eks, ved løbende at slette foregående måned.
Dels er det formentligt (se Helles indlæg) muligt at genskabe disse mails, og skulle der være noget at skjule, må man anse det for temmeligt ubegavet overhovedet at prøve at undgå oplysning om indholdet på denne måde. Men dertil kommer, at hele sagen forekommer mærkværdig. Postulatet er jo, at MF kan tillægges et motiv til at handle bevidst ulovligt. I betragtning af de vidtrækkende konsekvenser af en sådan handlemåde, og den lethed hvormed der kunne skaffes flertal for den nødvendige lovændring, forekommer det tæt på absurd, hvis MF i en gunstig periode skulle risikere regeringens og statsministerens liv og omdømme for at fremme sagen i en meget kort periode.
Meget mere sandsynligt er det, at oppositionen i en lang periode med dårlige meningsmålinger helt uhæmmet forsøger at puste fake news op til en kæmpe stor konspirationsballon, for at miskreditere regeringen lige her inden kommunevalget. Var der nogen der talte om at hive en kanin op af hatten.

Bemærkning til p b pedersen,
Ville det ikke være stærkt, hvis stm fremlagde skriftlig dokumentation for sin gøren og laden i sms sammenhæng i mink-sagen. Hvis jeg husker rigtigt var selv Venstres formand som udgangspunkt enig i aflivningen, men selvfølgelig ikke i en ulovlig aflivning, det er stm måske heller ikke.
Den tænksomme (socialdemokrat).

Jo, det ville det da, og endnu stærkere ville det være lige op til valget at punktere rygteballonen.

Ved du hvad, lad os undersøge om Jacob Ellemann ligesom Statsministeriet var klar over at det var ulovligt 🥴

Hvor er det morsomt at en med sådanne konspirationsteorier kalder sig den tænksomme😂😂

Du er jo ikke et hak bedre end Inger Støjbergs disciple 🤮🤮🤮

Da Løkke nu har udtalt, at han har gemt alle sine SMS'er, kunne man jo starte med at kræve dem udleveret, der er relevante i Støjberg sagen, for at bedømme om Løkke kendte til ulovligheden af hendes handlemåde. Men måske er de med korrespondancen mellem Løkke og Pind i en hel måned på forunderlig vis fordampet.

Bemærkning til p b pedersen,
Ville det ikke være stærkt, hvis stm fremlagde skriftlig dokumentation for sin gøren og laden i sms sammenhæng i mink-sagen. Hvis jeg husker rigtigt var selv Venstres formand som udgangspunkt enig i aflivningen, men selvfølgelig ikke i en ulovlig aflivning, det er stm måske heller ikke.
Den tænksomme (socialdemokrat).

Nå da. Hele det "liberale" ungdoms trolde kor har slået sig ned her på piopio. Hverken Berlingske Tidende eller Jyllands Posten tør gøre ordet frit de feje hunde og udemokratiske kujoner.

Heldigvis har vi Mette Frederiksen, som med sikker hånd har fået Danmark gennem den største krise i Danmarks historien.

18.000.000 mink udgjorde en akut fare mod folkesundheden og sikkerheden i Danmark. Det blev der effektivt sat en stopper for af en resolut og handlekraftig Socialdemokratisk statsminister Mette Frederiksen.

Virkelig godt gået Mette.

Ikke så sært de blå drenge er helt blå i hovedet af åndenød og misundelse. Og det eneste svar det blå hold kender er arrogant fornedrelse, hævntørst, tilsvining, svindel og løgn. Præcis sådan som vi kender det blå "moderne" svindlerhold.

Tror du også på det der qanon???
Fuck hvor sølvpapirshatten sløre dit syn 😂😂

Kan du ikke lige dokumentere at de mink gjorde en risiko for folkesundheden i Danmark, når det ikke har været tilfældet i resten af verden?

Jeppe Lindholm hvorfor er du imod et demokratisk retssamfund?

Jens, jeg forstår ikke hvad du mener. Kan du ikke prøve at uddybe det lidt.

Ja det er åbenbart det eneste det handler om
for det blå hold (V) (K) (LA) (NB) og (DF)
Frederiksen gjorde det godt, UG med X og slange

Heldigvis har vi Inger Støjberg, som med sikker hånd har fået Danmark gennem den største immigrationskrise i Danmarks historien.

18.000.000 klimaflygtninge udgjorde en akut fare mod folkesundheden og sikkerheden i Danmark. Det blev der effektivt sat en stopper for af en resolut og handlekraftig integrationsminister Inger Støjberg.

Virkelig godt gået Inger.

Aksel, Inger Støjberg bliver snart dømt i en rigsretsag. Det er der jo nærmest tradition for hos det blå hold. At kalde det "godt gået" at tilsidesætte gældende lov i en retsstat lyder lidt som en tilhænger af Nord Korea's diktaturstyre.

Men sådan er blå mennesker. Ingen moral, ingen skrupler for at nå til magten. Meget usympatisk og udemokratisk.

- Lidt sjovt det liberale ungdoms hylekor har fundet vej til piopio. Hvordan koordinere I Jeres indsats? Sker det gennem facebook eller instagram måske?

Aksel J: Ja og I har også "uhæderlige" læspe Løhde,
så er det hele fuldendt.
Hvordan i alverden kan hun tillade sig at kalde statsministeren for uhæderlig??
Det er det sædvanlige med politikere fra (V) de kan kun finde UHUMSKE
kommentarer, man har ikke læst om at de laver noget andet, udvandrer fra
forlig som der blev lavet i sommeren. 2021 (S) (DF), (RV) (SF), (EHL), (K) og (NB) er i dag nået til enighed om en ny flerårsaftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2021-2023.
Nej (V) skulle ikke være med, de vil kun svine M.F. til med injurier og andre underlige kommentarer i
de 2 formiddags sladreblade.

Der er intet ulovligt foregået. Som alle ved er en mobiltelefon er yderst risikabel sig sikkerhedsmæssigt. Og den automatiske sletning af SMS 30 dage tilbage er udelukkende gjort af sikkerhedsmæssige årsager. Søren Pind, tidligere justitsminister, har endog været endnu mere forsig og sat den automatiske SMS sletning til 14 dag.

Ud over den sædvanlige taktløse støj fra det blå hold, som ikke har bedre argumenter end at sende mistillid ud blandt den danske befolkning er der intet nyt under solen.

Jeppe, hvis "en mobiltelefon er yderst risikabel" så bør den jo slet ikke anvendes, vel?

Annonce