Mette Gjerskov: En socialdemokrat er til for andre

”Jeg gider ikke sidde og være sur og gammel og bitter,” siger Mette Gjerskov. Hun kom fra bagerste række, blev minister og endte så tilbage i Folketinget. For hende handler det nu om at skabe fred i folketingsgruppen og fred i verden.
Foto: Mette Schmidt Rasmussen

”Ja, det er fandeme ikke til at planlægge noget som helst,” siger Mette Gjerskov på vej ind ad døren. Hun kommer 10 minutter for sent på grund af russernes beslutning om at fængsle en ung dansk Greenpeace-aktivist for pirateri. Mens hun sætter tasken fra sig og tjekker sin telefon kaster jeg et sidste blik på hendes bogreoler. De er fyldt med litteratur om fiskeri i Norden, biodynamiske grøntsager fra Fyn og spisesvampe i skoven. Også billeder med EU-kommisærer og ministerholdet, som det så ud for to år siden, pryder hylderne.

”Vi skal jo tale lidt om, hvad det vil sige at være socialdemokrat. Om hvad der skal ske de næste to år, og om hvordan I får vendt de her meningsmålinger…” begynder jeg.

Mette Gjerskov afbryder. Højt:

”Jamen, de meningsmålinger er ikke til at holde ud! Det er stærkt problematisk, at vi ligger så lavt, og der skal gøres en kæmpe indsats for at ændre det. Det er regeringen, altså ministrene, der skal sætte den politiske dagsorden. Og der håber jeg virkelig, at man vil sende et signal til danskerne om, at nu tager vi skeen i den anden hånd og anerkender, at der er lang vej op forude.”

Jeg har ikke retten til at være minister
Det er lidt over to år siden, at socialdemokraten Mette Gjerskov fik Helle Thorning-Schmidt i røret. "Borgen" var netop løbet over skærmen i huset i Gundsømagle, og Mette Gjerskov var sådan set på vej i seng, da telefonen bimlede:

”Jeg anede intet, og jeg havde ikke forventet det. Endsige haft ambitioner om det. Hold nu op, det var jo landets kommende statsminister, der ringede og spurgte mig, om jeg ville være fødevareminister”.

To år og en ministerrokade senere sidder Mette Gjerskov så igen på et kontor på Christiansborg. Udefra set er det noget af en rutsjetur, hun har været på. Men Mette Gjerskov selv har ikke haft tiden eller behovet for at hænge sig i afskedigelsen. Konflikten i Syrien kom for alvor på danskernes læber nogle dage efter, at hun blev socialdemokratisk ordfører og formand for Udenrigspolitisk Nævn.

”Det aldrig sjovt at få at vide, at nu skal du ikke være her længere. Det er for rullende kameraer, og det gælder om at finde en grimasse, der passer. Men jeg har ikke retten til at være minister. Det er noget, man gør sig fortjent til, og jeg hæfter mig ved, at jeg fik lov til det i to år. Jeg gider ikke sidde og være sur og gammel og bitter. Det er ikke min stil,” siger Mette Gjerskov.

Under alt det ydre vil vi det samme
Mette Gjerskov er uddannet akademiker, men lægger vægt på, at hun ikke er djøf’er. Hun er ikke opvokset i DSU eller Frit Forum, men har til gengæld en baggrund som agronom blandt landmænd på marken. Hun taler, så det er til at forstå. I hendes retorik er ulandsbistand noget, vi yder, fordi ”det føles rigtigt helt ned i maven”.

”Jeg bliver bekymret, når jeg ser målinger på Venstres forslag om at spare 2,5 milliarder på udviklingsbistanden. En ting er, at man ikke kan fra den ene dag til den anden, uden at det vil få katastrofale konsekvenser. Den anden er, at danskerne synes, det er okay. Der er ikke noget ramaskrig. Det er et problem for hele den socialdemokratiske tankegang om at skabe en mere lige og fredelig verden, at solidariteten er på retur.”

Solidaritet. Mette Gjerskov bruger ordet meget. Af de tre socialdemokratiske værdier: frihed, lighed og solidaritet, er den sidste værdi den vigtigste for hende.

”Vores politik handler jo om mennesker. Når du skræller alle lag af – religion, kultur… alt det ydre – så vil vi det samme. Vi vil passe på vores børn, vi vil sikre vores børn en bedre fremtid og vi vil overleve. På kongressen var der nogle, der kom op og sagde til mig: ”Mette, du er jo sådan en kernesocialdemokrat”. Men hvad er det? Jeg tror, at det der ”kernesocialdemokrat” helt grundlæggende er, at man er til for andre. Vi er til for at skabe et bedre samfund.”

Vi skal ikke skændes på forsiden af aviserne
Det er Mette Gjerskovs indre indignation, der holder hende i gang. Engagementet kommer automatisk, når hun hver morgen åbner computeren og tjekker Ritzau, facebook og alle de andre medier. Så tænker hun ”fanden heller” og knokler løs. Men det kan også blive for deprimerende engang imellem:

”Jeg vil gerne tro på det bedste i folk, og det gør jeg, og det bliver jeg ved med, men det er bare ikke særligt fedt at skulle læse Ekstra Bladets Nationen. For det er noget, der giver udtryk for så ufattelig lavt et menneskesyn, som jeg ikke bryder mig om. ”

Indignationen var også årsag til, at Mette Gjerskov meldte sig ind i Socialdemokraterne. Hun blev i 1992 vred, nej, ikke vred, men rasende over, at der ikke var plads til en som Svend Auken på formandsposten. Men i stedet for at vende ryggen til, ville Mette Gjerskov gøre en forskel. Siden har hun fået opgaver nok. Ud over at være formand for Udenrigspolitisk Nævn, sidder hun også som næstformand i en folketingsgruppe, der er ved at blive nervøs for fremtiden:

”Med så dårlige meningsmålinger, så sidder folk, når vi nærmer os valget og siger: Hvis taburet er det, der ryger? Jeg vil de næste to år personligt arbejde for fællesskabet i folketingsgruppen. Vi skal vise, at vi har socialdemokrater i arbejdstøjet, og vise danskerne alle de resultater, vi har nået. Det må vi stå sammen om, og det gør vi altså ikke ved at skændes på forsiden af aviserne.”

Netavisen Pio vil igennem en række portrætinterviews forsøge at finde ud, hvad det vil sige at være socialdemokrat. Interviewet med Mette Gjerskov er nummer to i rækken. Første interview med Jesper Petersen kan læses her.


Flere artikler om emnet

Annonce