Annonce

Mette Gjerskov: Jeg ønsker ikke at være Rasmus Modsat

De socialdemokratiske partistemmer, som også Mette Gjerskov er valgt på, forpligter hende ikke, når hun stemmer i folketingssalen
Det socialdemokratiske folketingsmedlem Mette Gjerskov har vendt sig imod forslaget om et maskeringsforbud. Et forslag, som har til formål at udfordre den sociale kontrol og presset på unge kvinder til at bære burka eller niqab. Den enegang har nu kostet Mette Gjerskov posten som udviklingsordfører i den socialdemokratiske folketingsgruppe. ”Der skal ikke være tvivl om Socialdemokratiets politik, og man kan ikke bestride tillidsposter, hvis man ikke respekterer at stå sammen om væsentlige politiske emner, herunder udlændingepolitikken," lød begrundelsen fra den socialdemokratiske gruppesekretær Christine Antorini i en pressemeddelelse sendt på vegne af partiets gruppeledelse. Fra Mette Gjerskov selv lyder det, at hun tager beslutningen til ’efterretning’, og på Twitter skriver hun følgende:"Jeg tror, at danskerne har brug for at høre hvad deres politikere mener. At vi siger det klart, når noget er hjerteblod - når det går helt tæt på vores grundholdning. Det kan have en pris at kæmpe for sin overbevisning. Fra i dag er jeg ikke længere udviklingsordfører. "Vi har talt med Mette Gjerskov for at få hendes egne tanker om at gå solo og bryde partilinjen.Hvorfor har det været så vigtigt for dig at trodse partilinjen og stemme udenom Socialdemokratiet i diskussionen om maskeringsforbuddet? ”Det er jo ikke vigtigt for mig at trodse partilinjen, men jeg blev jo politiker, fordi jeg har nogle holdninger. Og jeg føler meget stærkt for den personlige frihed. Og jeg mener, at Folketinget går alt, alt for langt, når man begynder at lovgive om folks påklædning. Man overskrider en grænse for mig, når man skrider ind i folks personlige liv”.Du har vel også som fødevareminister været på kant med den personlige frihed. Når du har forbudt salg af frosne bær og fiskeri i Langelandsbæltet, hvor går grænsen for den personlige frihed? "Jeg kan slet ikke se, hvad det har af sammenhæng. Den personlige frihed er vigtig for mig, men den skal altid afvejes mod det solidariske i det samfund, som vi lever i. Der vil altid være en afvejning. Min grænse går ved lovgivning om tøjet".Der er mange værdimæssige og principielle spørgsmål til afstemning i folketingssalen. Hvorfor er det lige præcis det her, der får dig til at gå imod kollegaer og det parti, du er valgt for? Du har selv kaldt det et ”ultramikroskopisk fænomen”? ”Enhver har vel sine forskellige grænser. Det tror jeg da. Det, der er hjerteblod for mig, er det ikke nødvendigvis for andre. Det er er vel meget naturligt, at vi har hver vores grænse. Noget, der betyder noget for 100 eller 200 kvinder i Danmark, som man kunne sende nogle socialarbejdere ud efter, mener jeg slet ikke kommer i nærheden af det, som jeg mener det er at krænke den personlige frihed.”Har mandat fra baglandet Der er – uanset hvad du personligt stemmer - stort flertal for forslaget. Handler det her mere om at markere en personlig position end om at ændre noget i det politiske landskab? Der ville være dem, der vil sige, at du som politiker kun går op imod partilinjen for at komme i medierne? "Nåh, ja-ja. Det kan folk jo selvfølgelig mene eller påstå. Men det er mit hjerteblod, og det er det, som jeg mener. Det er mit mandat, og min generalforsamling bakker mig op i, at jeg skal sige, hvad jeg mener. Og så er det vel også det, Grundloven siger. Det er ikke, fordi jeg gerne vil være Rasmus Modsat. Jeg har stemt for rigtigt mange udlændingestramninger og rigtigt meget integrationspolitik. Men her går min grænse." Du taler om 'dit mandat', men  du er jo netop valgt på listestemmer i Roskilde. Faktisk blev du kun valgt ind på partistemmer - forpligter det ikke? "Ja, og jeg kunne da heller aldrig finde på at bruge mit mandat til at flytte over i et andet parti. Selvom det vist var ret populært på et tidspunkt. Det kunne jeg ikke drømme om. Men jeg taler jo også om mandatet fra min generalforsamling."Men de socialdemokratiske listestemmer påvirker dig ikke i forhold til, hvordan du placerer dig i forhold til linjen i dit parti?"Nej, og jeg kunne heller ikke se, hvorfor det skulle. Jeg mener, at som en af de 179 så gælder ens stemme ens lige uanset, hvordan man er valgt".Tager det til efterretning Mogens Lykketoft sagde i forbindelse med debatten om kvoteflygtninge, hvor han stemte for, selv om han var uenig: ”Fordi jeg i mine 35 år i Folketinget altid har stemt det samme som parti – uanset om jeg var enig eller ej”. Hvorfor følger du ikke Mogens Lykketofts linje og tager uenighederne internt i gruppen, hvor man kan flytte gode kollegaer fremfor at gøre det udadtil i medierne? ”Sådan kan vi jo have vores forskellige synspunkter. Men hvis man kigger på historien i den socialdemokratiske folketingsgruppe, så har der jo med mellemrum været medlemmer, der har taget forbehold. Jeg synes, det er ærgerligt, at jeg har mistet mit ordførerskab. Men det må jeg jo bare tage til efterretning. Sådan er det”.Masser af redskaber til at bekæmpe burkaer Anerkender du, at der er et problem med kvindeundertrykkelse i visse minoritetsmiljøer i Danmark, og hvordan tænker du, at vi skal sætte ind? Når du mener, at dette forbud er den helt forkerte vej, hvilken er så den rigtige? "Jeg ønsker burkaen og niqabben hen, hvor peberen gror. Det skal der ikke være nogen tvivl om. I stedet for at sende politiet efter dem, så skulle man sende socialarbejderne efter dem. For at finde ud af om der vitterligt er noget problem med social kontrol hos den enkelte. Og så gøre noget ved det. Vi har en grum, lang straf, man kan få som mand, hvis man tvinger sin kone til at gå med burka.  Vi har masser redskaber i Danmark – vi skal bare bruge dem."Kan du konkret påvise, hvorfor netop socialarbejderne er den gode løsning? Internationale eksempler eller tilsvarende? "Jeg har ingen internationale eksempler. Men jeg har mødt dem (kvinderne på krisecentrene, red.), men kan ikke sige deres navne. På kvindekrisecentrene er der masser af eksempler på, hvordan man kan hjælpe kvinder, der har været udsat for social kontrol med sociale hensyn. Det er det, som jeg mener med socialarbejder frem politi".Du ser ikke nogen værdi i at sende et signal og sige klart fra overfor social kontrol, som man kan gøre ved lovgivningen? "Jeg synes, at jeg har sagt klart, at jeg vil have burkaen hen, hvor peberet  gror. Det synes jeg er et meget klart signal."Men et forbud sender vel et klarere signal? "Det mener jeg ikke."

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet