Mette satte kursen fra start

Mette Frederiksen kom ualmindeligt godt fra start i sin første tale som partiformand.
”Socialdemokratiet er først og sidst drømmen om et mere retfærdigt samfund,” lød det fra Mette Frederiksen, da hun søndag overtog formandsposten for Socialdemokratiet.

Og det så ud som om, at forsamlingens vemodighed over at sige farvel til Helle Thorning-Schmidt efter 10 år på posten som partiformand, lynhurtigt gik over. Både målt på mængden af klapsalver og på samtalerne uden for salen, så var socialdemokraterne mere end tilfredse med det de havde hørt.

Hvis man ikke vidste bedre, så ville man næppe tro, at partiet for blot ti dage siden mistede regeringsmagten og lige nu kan se frem til mange år i opposition.

Den gode stemning skyldes måske at partiet gik lidt frem for første gang i 25 år, måske fordi det ser ud som om at Lars Løkke Rasmussens regering hviler på et særdeles skrøbeligt fundament, eller fordi partiet alligevel ikke skulle ud i en opslidende kamp om formandsposten. Eller måske den opløftede stemning skyldes at næsten alle socialdemokrater lige nu mener, at Mette Frederiksen er det bedste bud på den der kan bringe partiet tilbage til regeringsmagten.

”Hun kan næsten kun skuffe”
Baren for succes er derfor sat højt. Og Mette Frederiksens tale gjorde intet for at lægge en dæmper på forventningerne.

For hvis forventningen er både politiske visioner og konkrete resultater, ro i partiet og mere medinddragelse af medlemmerne, bredt samarbejde og benhård oppositionspolitik og en hurtig tilbagevenden til regeringskontorerne, så kan Mette Frederiksen jo næsten ikke gøre andet end at skuffe.

Det er ikke den første gang jeg har hørt socialdemokrater rose formandens tale. Og ind imellem har jeg fornemmelsen af, at partimedlemmer - bevist eller ubevist – står og lyver for sig selv. ”Det var virkelig en god tale,” siger de og jeg har forundret tænkt om de mon har hørt en anden tale, end de 45 minutters oplistning af det forgangne års resultater, som jeg havde hørt.

Denne gang synes jeg imidlertid de havde ret. Det Mette Frederiksen leverede søndag i Falconersalen på Frederiksberg var efter min bedste overbevisning, en mere end almindelig god tale.

Klassisk socialdemokrat?
Mette Frederiksens havde flere retoriske punchlines som faldt i god jord hos de partifæller, der har efterspurgt en mere klassisk socialdemokratisk politik og retorik. Og det sidste fik de delegerede til fulde.

”Fællesskabet er ikke en klods om benet, som de borgerlige fejlagtigt tror. Uden fællesskaber er friheden kun for de få,” sagde hun og fik en lang klapsalve.

Og i noget der kunne antyde et opgør med noget af den udbudsøkonomiske politik, som har været styrende for de sidste fire år sagde hun.

”Vi finder løsninger. Vil det brede samarbejde. Og vi er ikke bange for kompromisser. Men tag ikke fejl – vores retning og kompas er intakt. Vi ønsker fuld beskæftigelse. Arbejdsløshed er krisens grimme ansigt. Arbejdsløshed er ikke udtryk for dovenskab.”

Og så rakte hun hånden frem til den danske fagbevægelse, som har haft et noget anstrengt forhold til socialdemokratiet siden trepartsforhandlingerne strandede.

”Et velorganiseret dansk arbejdsmarked med høj organisationsdækning er – også i fremtiden - forudsætningen for både tryghed og fleksibilitet. For udvikling og stabilitet. Vi vil en stærk fagbevægelse.”

Formand for en levende bevægelse
Mette Frederiksen kom i stormvejr, da hun i april sidste år lagde op til at Socialdemokraterne skulle lytte mere til danskerne og  overveje, om det måske kunne være partiet og ikke vælgerne, der tog i fejl i forbindelse med  en periode med sløje Socialdemokratiske meningsmålingerne.

I talen gentog hun opfordringen og løftet om en inddragende stil, der også handle om Socialdemokraterne set indefra: rygtet om vores organisations død gudskelov er overdrevet – så er jeg sikker på, I ikke meldte jer ind i vores parti for at dele pjecer ud… Jeg vil have os tættere sammen. Fra lokale politikere og alle vores folkekære borgmestre og regionsformænd, til jer i parlamentet og de tusindvis af aktive, vi har i vores parti. Det er sammen med jer, vi skal udvikle vores politik og vores organisation.”

Det er klassisk socialdemokratisk retorik som medlemmerne labbede i sig, men det bliver interessant at se hvordan Mette Frederiksen nu vil leve op til ambitionerne og løfterne til medlemmerne. Hendes første tale som partiformand var i hvert fald et stærkt afsæt.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce