Mette vil presse Løkke på banen og statsministeren misbrugte brev fra Per

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Ombudsmanden udtalte i går sin alvorlige bekymring over den langsommelige sagsbehandling i sager om anmodning om aktindsigt i Inger Støjbergs Udlændinge- og Integrationsministerium. Ministeriet er påfaldende langsom til at få sager om aktindsigt fra advokater, borgere og journalister behandlet inden for en rimelig tidsramme.

I sommer kunne Ombudsmanden konstatere, at der var en pukkel på 35 anmodninger om aktindsigt. De havde i gennemsnit ligget og ventet på en afgørelse i 94 dage.

Her på Netavisen Pio kender vi udmærket problemet. Undertegnede har ventet på at få endelig aktindsigt i en sag hos Støjbergs embedsværk i nu 255 dage.

Måske lyder det meget nørdet det her med aktindsigt. Men i dagens Aktuelt er der et udmærket eksempel på, hvad intelligent anvendelse af Lov om Offentlighed i Forvaltningen kan medføre. Jyllands-Posten har således afsløret, at statsminister Lars Løkke groft har misbrugt et brev fra Per i Hedensted i sin åbningstale 2. oktober.

Både Per og vælgerne blev snydt af statsministeren. Men heldigvis blev misbruget afsløret. Takket være intelligent brug af Lov om Offentlighed i Forvaltningen.

Dagens Aktuelt starter dog med en regulær opsang fra S-formand Mette Frederiksen til netop omtalte Lars Løkke: "Du er fuldstændig passiv", lyder anklagen.

Velkommen til dagens Aktuelt.

 

Mette Frederiksen vil presse Løkke på banen i sager om finansiel kriminalitet

Politikerne i Folketinget skal i offensiven og omgående indføre nye tiltag, der kan dæmme op for de mange sager om finansiel kriminalitet.

Det mener Socialdemokratiet, som ser ud til at have flertal for et beslutningsforslag, som partiet fremsætter i Folketinget tirsdag, og som pålægger regeringen at indkalde til politiske forhandlinger.

”Vi er lige nu tilskuere til nogle af de største finansielle skandaler i vores lands historie, og statsministeren er fuldstændig passiv,” siger formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen.

Dansk Folkeparti forventer at stemme for forslaget - der dermed er sikret solidt flertal, selvom partiet dybest set er skeptisk:

”Det er rent gøgleri på en alvorlig baggrund, for de forhandlinger var jo kommet under alle omstændigheder. Men vi stemmer nok for, for jeg vil da gerne være med til at drøfte en bedre finansiering til Finanstilsynet, bagmandspolitiet og hvidvasksekretariatet,” siger erhvervsordfører hos Dansk Folkeparti, Hans Kristian Skibby.

Læs mere her.

 

DI-direktør Karsten Dybvad ny formand for Danske Bank

DI-direktør Karsten Dybvad er på vej til at blive ny formand for Danske Bank – efter at den hidtidige formand, Ole Andersen, takker af – før hidtil annonceret.

DI skal derfor have ny administrerende direktør.

”Jeg er da stolt på DI’s vegne. Det er en af de mest betydningsfulde bestyrelsesposter i Danmark, som Karsten Dybvad er blevet indstillet til. Jeg er sikker på, at han med sine kompetencer, sin høje integritet og stærke samfundsengagement er et rigtig godt valg. Jeg vil på vegne af DI ønske Karsten et stort tillykke med indstillingen,” siger formanden for Dansk Industri, Lars-Peter Søbye, ifølge en pressemeddelelse fra DI.

Karsten Dybvad fortsætter i DI, indtil der foreligger en afgørelse og i en periode herefter for at sikre en god overgangsfase for alle parter, oplyser DI.

Læs mere her.

 

Løkke misbrugte Per

Statsministeren modtog i sommer et 22 linjer langt brev fra Per fra Hedensted og brugte det som vidnesbyrd om et godt, forbedret sundhedsvæsen i sin åbningstale. Men Lars Løkke undlod at nævne noget om de 21 øvrige linjer i brevet. Hovedparten af brevet handlede i virkeligheden om underbemandingen i sundhedsvæsenet.

”Det var et af de breve, der gjorde indtryk,” fortalte Lars Løkke Rasmussen (V) fra Folketingets talerstol, da han åbnede Folketinget den første tirsdag i oktober. Uden med et ord at nævne, at Løkkes påståede glade patient i virkeligheden var en ret kritisk patient.  

Lederen af Jyllands-Postens Christiansborg-redaktion omtaler sagen i et tweet:

Læs mere her.

 

Aktindsigt: Ombudsmanden udtaler kritik af Inger Støjbergs langsomme ministerium

Journalister og andre, der beder om aktindsigt i Udlændinge- og Integrationsministeriet, må generelt vente for længe på svar. Det fremgår af en ny udtalelse fra ombudsmanden.

Ombudsmanden kalder ministeriets sagsbehandlingstid i aktindsigtssager for alvorligt bekymrende og har orienteret Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg og Folketingets Retsudvalg om problemet.

”Ministeriet har iværksat en række tiltag for at forbedre sagsbehandlingstiderne. Men jeg er meget i tvivl om, hvorvidt de vil være tilstrækkelige”, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen ifølge en pressemeddelelse. Han henviser til, at de gennemsnitlige sagsbehandlingstider i sager, hvor ministeriet træffer afgørelse som førsteinstans, er mere end fordoblet fra 2017 til 1. halvår 2018.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i disse sager var i 1. halvår 2018 52 arbejdsdage. Ifølge offentlighedsloven skal anmodninger om aktindsigt som udgangspunkt besvares inden 7 arbejdsdage.

Ombudsmanden valgte at rejse sagen over for ministeriet i foråret 2018, efter at han havde modtaget en række klager fra journalister.

Det fremgår af ministeriets oplysninger, at der pr. 30. juni 2018 lå 35 aktindsigtsanmodninger og ventede på svar. De havde i gennemsnit ligget i 94 arbejdsdage. En af sagerne havde foreløbig været under behandling i 344 arbejdsdage.

Ombudsmanden har nu bedt ministeriet om nærmere at redegøre for, om ministeriet inden for kortere tid kan opnå og fastholde den nødvendige nedbringelse af sagsbehandlingstiderne.

Netavisen Pio er en af de medier, der er ramt af den ”bekymrende” lange sagsbehandlingstid. Netavisen Pio har således ventet nu foreløbigt 251 dage på at få endeligt svar i en sag, hvor der er bedt om aktindsigt.

 

21 procent af dansk import stammer fra lande, der krænker arbejderne

21,4 pct. af Danmarks samlede import stammer fra 80 lande, der kendetegnes ved enten et totalt fravær eller systematiske krænkelser af arbejdstagerrettigheder. Arbejdstagere i disse lande er ikke frie til at danne eller tilslutte sig fagforeninger og har ikke ret til strejke eller kollektive overenskomstforhandlinger uden at frygte repressalier fra arbejdsgiver og/eller staten.

Det fremgår en ny analyse fra centrum-venstre tænketanken, Cevea.

Oplysningerne står i skærende kontrast til målsætningen i Danmarks handelspolitiske strategi, der forpligter regeringen og Udenrigsministeriet til at fremme arbejdstagerrettigheder gennem Danmarks handelsrelationer.

”I en tid med historisk stor international interesse for den danske arbejdsmarkedsmodel bør regeringen og Udenrigstjenesten styrke sit engagement for at fremme arbejdstagerrettigheder hos de samhandelspartnere, der systematisk krænker de grundlæggende rettigheder, som er en central byggesten i den danske arbejdsmarkedsmodel,” hedder det i Ceveas præsentation af analysen.

Læs Cevea-analysen her.

 

Podcast-serien Pionererne, Episode 6: Fra Bykonger til Bydronninger?

Kun 11 ud af 98 borgmestre er kvinder.

Hvorfor er det et problem? Er vi for dårlige til at opstille kvinder, eller har kvinderne bare ikke lyst til at stille op? Hvorfor endte de med at gå efter borgmesterkæden? Kan de mærke forskel på, hvilke kampe de har været igennem i forhold til at blive borgmestre og på deres mandlige kollegers vej? Kvinder i kommunalpolitik udgør ca. 30 % herhjemme. I Sverige har tallet de sidste 20 år ligget over 40 %. Er det den danske politiske kultur den er gal med? Eller hvorfor er der den forskel?

Gæster: Borgmester Winni Grosbøll (S), Bornholms Regionskommune og regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen (S), Region Hovedstaden.

Værter: Lea Wermelin (S) og Rasmus Horn Langhoff (S), begge medlemmer af Folketinget.

 
Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce