Mettes venner om nytårstale: Mange flotte ord, men særligt et forslag skæmmer

Der er både ris og ros fra fagbevægelsen til statsministerens nytårstale. Men lønmodtagere skal ikke ensidigt betale for oprustning med helligdag.
Foto: Jesper Ludvigsen
Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation
"Der er mange flotte ord i talen. Men mest af alt er det en gentagelse af det, der blev sagt ved præsentationen af regeringsgrundlaget i december måned."

"Jeg savner konkrete tiltag til de fremlagte prioriteringer af f.eks. sundhedsområdet, uddannelserne og for de 45.000 unge uden uddannelse og job," siger Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation om statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale - den første, hvor statsministeren står i spidsen for en regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.

Lizette Risgaard roser blandt andet talen for dens fokus på behovet for at skaffe flere faglærte og værdien af godt håndværk, investeringer i velfærdssamfundet samt ambitionerne om et klimaneutralt Danmark.

Drop skattelettelser

Men der er ikke kun roser til Mette Frederiksens tale fra vennerne i fagbevægelsen.

I talen nævnte Mette Frederiksen endnu engang forslaget om at afskaffe Store Bededag, hvilket har fået alarmklokkerne til at ringe i fagbevægelsen.

Lizette Risgaard udtrykker forståelse for at forsvaret skal opprioriteres, men stiller sig uforstående overfor "at det ensidigt skal være de danske lønmodtagere, der skal betale for det".

"Det var en dårlig idé i regeringsgrundlaget, og den bliver ikke bedre af at blive gentaget i nytårstalen," siger Lizette Risgaard og kalder det paradoksalt, at man vil fjerne en helligdag for at skaffe flere penge til forsvaret samtidig med, at man vil dele skattelettelser ud for milliarder.

"Det hænger simpelthen ikke sammen. Og derfor mener jeg, at man i stedet burde droppe de skattelettelser, som giver den største skattelettelse til dem, der i forvejen tjener mest."

Vigtigt at tale om den økonomiske usikkerhed

Henning Overgaard, der er formand for Danmarks største fagforbund 3F, kalder i en pressemeddelelse nytårstalen var "alvorlig, men også håbefuld med tro på vores fællesskab".

"Krigens grusomheder mod den ukrainske befolkning og klimakrisen kræver vilje til handling. Samtidig vil regeringen skabe mere værdighed for de udsatte danskere og yde en særlig og tiltrængt håndsrækning til de børn og unge, der har det sværest," siger 3F’s forbundsformand Henning Overgaard.

Han kalder det "vigtigt", at statsministeren i sin tale italesatte den tårnhøje inflation og økonomiske usikkerhed.

"Det rammer ikke mindst de ledige og de mange tusinde flere ledige, som forventes i 2023, og forstærker udhulingen af købekraften for dagpengene," siger han.

3F-formanden foreslår derfor, at politikerne fremrykker den aftale om et tillæg på 3.600 kr. pr. måned i de første tre ledighedsmåneder til at træde i kraft hurtigst muligt og ikke først til oktober.

Det er forkert og en ommer.

Henning Overgaard vender sig også mod tanken om at afskaffe Store Bededag:

"Uden forudgående varsel og debat i valgkampen vil man nu gribe ind i overenskomsterne. Det er forkert og en ommer. At styrke dansk forsvar tre år tidligere medfører en éngangs-udgift, som både kan og bør finansieres på anden vis," mener han.

"Samtidig er det urimeligt at afskaffe en helligdag og forhøje danskernes arbejdstid generelt, mens politikerne i øvrigt fastholder, at folkepensionsalderen skal stige i de kommende årtier."

Stærkt fokus på fællesskab

Anja C. Jensen, der er formand for fagforbundet HK, konstaterer på Facebook, at det er godt, at der i talen var "et stærkt fokus på fællesskab, uddannelse og unge".

Men også hun efterspørger flere konkrete svar i en tid med mange ubekendte.

"Jeg er enig med statsministeren i, at vi går ind i en svær tid. At vi allerede er i en svær tid. Det kræver løsninger, som vi finder frem til sammen. Og det haster," skriver hun.

Savner en plan for stigende arbejdsløshed

Mette Frederiksen siger i nytårstalen, at "vi går ind i et år med økonomisk usikkerhed. Og desværre også – med risiko for, at arbejdsløsheden stiger."

Men for HK-formanden, er det ikke nok at konstatere risikoen for en stigende arbejdsløshed.

"Der skal vi have et svar fra politikerne på, hvordan de vil gribe dem, der mister deres arbejde - eller måske slet ikke får foden indenfor til en start. Og hvordan vi får styrket sikkerhedsnettet, der over årene er blevet udhulet langsomt af inflation," skriver Anja C. Jensen.

Pas på de lidt for smarte besparelser

HK-formanden advarer også om foretage hovedløse besparelser på administration.

"Vi har et velfærdssamfund, som vi skal passe på og investere i, så vi ikke ender med besparelser, der måske ser smarte ud i et regneark, men som går ud over retssikkerhed, borgernær velfærd, effektiv administration osv. osv."

Anja C. Jensen bemærker samtidig, at statsministeren har noteret sig, at mange undrer sig over forslaget om at afskaffe Store Bededag.

"Det er vi. Og det sidste punktum er ikke sat i den sag endnu," skriver Anja C. Jensen.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Fagbevægelse tag dog afstand fra Mette

Det er dybt pinligt at fagbevægelsen ikke tager afstand fra sorte og kyniske Mette.

Ikke mindst 3 F der sender blomster til den nye Venstre minister.

Og jeg har siden jeg var ung og smuk været 100 % tro mod fagbevægelsen.

Og de kan ikke forstå de mister medlemmer.

Det er nok sidste udkald, hvis de ikke tager afstand fra Mette unoder.

Den nordjyske kælling skal sgu ikke bestemme over os, der altid har kæmpet rødt.

BLÅ METTE!!!!

Det var en fin tale, varm og realistisk, og fremført med at står vi sammen, kan problemerne løses. Håb. Det var en socialdemokratisk statsminister, som balancerede fint med sine to regerings partier, uden at støde nogen eller noget. At man fra rød og blå opposition finder huller i osten og deres medier ligeså kan ikke overraske nogen. Der er 15 minutter derfor kan man ikke komme med mange detailer. At man ikke talte udlændinge og sundhedspolitik gav sig selv, sundhed er i fuld gang med at blive løst/ bedret, psykiatrien ligeså, Løhdes område, mens udlændinge er lagt lidt på hylde, der er ting der skal løses og det er der styr på under Kåre Dybvad. Det fremgik i Berlingske lørdag. Så summasumarum. SF og R må samarbejde, Ø og sure Mai blive mindre sur og samarbejde, hvor det er muligt, og de blå oppositions partier, skal nok bide til bolle også. NB tror jeg forsvinder ved næste valg. Blokpolitikken er stendød, og tak for det.

Årsagen til at Store Bededag skal afskaffes er kort og godt, at det var det eneste de tre regeringspartier, helt konkret kunne blive enige om, alt andet er løse ideer.

At afskaffe helligdagen er det næst tåbeligste forslag i mands minde.
Det mest tåbelige er begrundelsen: Pengene skal bruges til forsvaret.
NEJ, de skal bruges til nedsættelse af topskat.
At det så er himmelråbende ubegavet at "låse" sig fast på det, ved at snakke om det i en nytårstale, er uforståeligt og amatøragtigt.

Det er nok for at flytte fokus for resten af den nye regerings politik at man har valgt at fjerne en helligdag det ser jo også ud til at virke .

I regeringsgrundlaget står der følgende:
"Regeringen vil derfor fremrykke indfasningen af det varige løft af udgifterne til forsvar og sikkerhed til 2 pct. af BNP fra 2033 til 2030 svarende til 4½ mia. kr. mere end forudsat i det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik."
Men der står jo ikke et kvæk om, hvordan disse udgifter er fordelt over årene.
Faktisk er det muligt, at hele denne merudgift først optræder i årene 30-33, medens
St. Bededag jo påtænkes afskaffet allerede nu.
At hele argumentationen om, at dette skal finansiere vores øgede forsvarsudgifter i forhold til forsvarsforliget, i forvejen er noget sygt ævl, bliver jo ikke bedre af, at årsag og virkning er helt ude af tidsmæssig justering.
Vi udsættes jævnligt for den argumenttype, at en besparelse skal bruges på dette eller hint. Men sandheden er jo, at alle finansieringskilder medgår til finansiering af det samlede budget. Derfor er nettovirkningen af MF's udsagn ikke, at Danmark - en og hver - skal bære denne nye byrde, man at der pålægges byrder på lønmodtagersegmentet under topskattegrænsen, medens de der ligger over topskattegrænsen på uforståelig vis skal opfedes i disse for vort land så hårde tider.
Men i tillæg til dette demagogiske børneteater for idioter, skal arveafgiften nedsættes, selv om vi ved, at årene efter 1980 med Thatcher og Reagan netop grundet skattelettelser i toppen og herunder arveafgiften har været en direkte årsag til stigende ulighed, til skade for det demokratiske ideal - ikke mindst den socialdemokratiske samfundsmodel - og en omlægning af produktionen til større bæredygtighed. Denne kritik er i skarpe vendinger fremsat af Thomas Piketty i 2013, 2019 og 2022. Vi taler om angreb på velfærdsstaten, som styrkes i det nye regeringsgrundlag, hvor også trylleordet arbejdsudbudsreformer igen gør deres virkning, selv om vi har fuld beskæftigelse. Det ser vi i svækkelse af SU'en, nedskæring af kandidatuddannelser til det halve, et hovedløst forslag, der ikke finder støtte i nogen ansvarlige kredse indenfor uddannelsessektoren. Vi ser det også i grove forringelser på førtidspensionerne, det rammer personer som industrien ikke gider ansætte. Der er også tale om fjernelse af regulering af overførselsindkomster og understøttelse under ledighed i en situation, hvor leveomkostningerne er brat stigende. Det er de fordi inflation er prisstigninger, som virksomhederne udfører og indhøster, og altså har sørget for en forlods dækning af til kapital- og virksomhedsejere for deres stigende udefrakommende priser.
Samlet set taler vi om en gang lumpen omfordeling med stigende ulighed til følge, der ligger på linje med den undergravning af velfærdstaterne, der i det store billede har været den borgerlige dagsorden altid. Netop i disse tider, hvor hele markedsøkonomien præcis af denne årsag har sejlet mod voldsomme problemer med absurd koncentration af kapitalen på færre hænder, med et afledt mindre incitament til af løse de afledte klima- og artsproblemer, får vi mere af samme skuffe. Det er kloakken efter markedets fejlstyring, der har bragt os på kanten af sammenbrud for menneskehedens samfund, som slet ikke adresseres, ligesom værdien af solidariteten, de værdige liv og det demokratiske ideal undergraves.
Var det en god nytårstale? Nej den er meget værre end du aner.

Måske synes min kommentar for nogen for pessimistisk eller dystopisk, men prøv så at læse Mogens Lykketofts anmeldelse i 2020 af Thomas Pikettys bog "Kapital og ideologi" fra 2019:
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2020/03/thomas-pikettys-nye...

Annonce