Midt i en krisetid går SVM seks mandater frem - men Løkke hænger i bremsen
Midt i en krisetid går SVM seks mandater frem - men Løkke hænger i bremsen
Ny måling: Socialdemokratiet går tre mandater frem - det samme gør Venstre
Midt i den største udenrigspolitiske krise, Danmark har stået i siden anden verdenskrig, går SVM-regeringen frem med seks mandater i forhold til sidste uge. Fra beskedne 56 mandater til nu 62 mandater.
Målt i procent går SVM frem til en samlet tilslutning på 33,7 procent - mod kun 31,8 procent i sidste uge.
Det viser denne uges Voxmeter-måling foretaget for Ritzaus Bureau.
Det statsministerbærende parti, Socialdemokratiet, går frem med tre mandater til nu 37 mandater. Mod kun 34 mandater i sidste uge. I procent står Socialdemokratiet til 20,4 procent - mod kun 19,1 procent i sidste uge.
Venstre går også tre mandater frem til nu 19 mandater. Mod kun 16 mandater i sidste uge.
I procent står Venstre nu til 10,1 procent - mod 9,2 procent i sidste uge.
Det tredje regeringsparti, Moderaterne, står stille på lavt niveau
Det tredje regeringsparti, Moderaterne, står stille på lavt niveau: Seks mandater - akkurat som i sidste uge.
I procent er Moderaterne gået en smule tilbage. Partiet står nu til 3,2 procent. Mod 3,5 procent i sidste uge.
Ånder Vanopslagh i nakken
På den blå flanke har Liberal Alliance tabt pusten.
Partiet står nu til 22 mandater. Mod 24 i sidste uge. I procent står LA til 11,8 procent - mod 13,1 procent i sidste uge.
Danmarksdemokraterne går den modsatte vej og er gået to mandater frem i forhold til sidste uge. Fra 19 mandater til nu 21 mandater.
I procent står Inger Støjberg & Co. nu til 11,7 procent - mod 10,5 procent i sidste uge.
Procentmæssigt er Liberal Alliance dermed kun 0,1 procent foran Danmarksdemokraterne
Procentmæssigt er Liberal Alliance dermed kun 0,1 procent foran Danmarksdemokraterne.
Det er altså rigtig tæt på, at Inger Støjberg er på vej til at overhale Alex Vanopslagh.
Vokseværk hos De Konservative
De Konservative står til fremgang. Fra 12 mandater i sidste uge til nu 13 mandater. I procent fra 6,6 procent til nu syv procent.
Det kan give partiet mod på at fastholde den kritiske linje i forhold til SVM-regeringens håndtering af Grønlands-krisen.
På den anden side indkasserer det mest kritiske parti over for regeringens håndtering af Grønlands-krisen, Dansk Folkeparti, denne uge en tilbagegang. Fra ni mandater i sidste uge til nu kun otte.
I procent er tilbagegangen på et procentpoint: Fra 5,1 procent i sidste uge til nu kun 4,1 procent.
Lars Boje marcherer
På højre flanke er der særlig spænding om Lars Boje Mathiesens nye parti, Borgernes Parti.
Sidste uge indgik Borgernes Parti for første gang i Voxmeters målinger - efter at partiet nu officielt er blevet opstillingsberettiget.
Partiet indkasserede en procent af stemmerne i sidste uge. Og dermed nul mandater. I denne uge scorer Borgernes Parti 1,2 procent af stemmerne. Partiet er altså fortsat under spærregrænsen, men er dog i svag fremgang.
Borgernes Parti er spritnyt og kurven er opadgående
Meget kan nå at ske inden næste folketingsvalg. Borgernes Parti er spritnyt og kurven er opadgående. De fire partier i den blå opposition - Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Dansk Folkeparti - er med rette nervøse for om det mon lykkes for den uberegnelige Lars Boje Mathiesen at forcere spærregrænsen.
SF fortsat næststørste parti
SF står fortsat til at blive landets næststørste parti med nu 28 mandater. Mod 29 sidste uge.
I procent står SF til nu 15,1 procent. Mod 16 procent i sidste uge.
I sidste uge havnede Alternativet lige akkurat på to procent. Lige præcis nok til at stå til fire mandater, hvis der var valg nu.
Denne uge er partiet tilbage under spærregrænsen med en tilslutning på kun 1,7 procent af stemmerne. Det betyder at liste Å nu igen står til nul mandater.

Kommentarer
Hvis man skal tro den måling,
Peter. Mener du at 96 procent
Peter Jensen: Du har vist
Der er med andre ord ikke
Trump får en række nye
Mette eller kaos, ingen tvivl
Forskel??
Tilføj kommentar