Midtvejsvalg: Den blå bølge blev til et blåt skvulp

Demokraterne kan glæde sig over at partiet tager magten i Repræsentanternes Hus. Republikanerne udbygger flertal i senatet.
Demokraterne gik frem, vandt flertallet i Repræsentanternes Hus, men tirsdagens midtvejsvalg blev ikke helt den store afvisning af præsident Trump, som mange af dem havde sat næsen op efter.

Resultatet blev at Demokraterne vinder 228 mandater i Repræsentanternes Hus, mod Republikanernes 207. En fremgang på 35 pladser. Det betyder at 78-årige Nancy Pelosi formentlig bliver ny speaker og dermed nummer tre i det politiske system.

Anderledes gik det i Senatet, hvor Republikanerne ser ud til at udvide deres flertal med 4 pladser, der tælles stadig nogle steder, så partiet ender med 55 mandater, mens Demokraterne ender på 45. Det betyder, at Mitch McConnell fortsætter som flertalsleder, og at Republikanerne fremover får nemmere ved at få Trumps godkendelser igennem.

Endelig vandt Demokraterne netto syv nye guvernørposter, blandt andet i Wisconsin og Kansas.

Rekordmange – efter amerikanske forhold – valgte at bruge deres stemmeret.

Valget gav et gennembrud for historisk mange kvinder. Over 90 er blevet valgt, blandt andet to muslimske kvinder, to med indiansk baggrund, Massachusetts sin første sorte kvinde til kongressen, Tennessee valgte sin første kvindelige senator og Iowa sit første kvindelige kongresmedlem nogensinde.

Colorado valgte som den første stat i USA en åbent homoseksuel mand til guvernør.

Trump leverede sejren

Valget blev i dag udlagt af præsident Trump som en succes for ham (og også lidt for hans parti, men mest for ham). Og præsidenten, der ellers ikke er bange for at lyve, havde lidt ret. Ikke mindst fordi mange af de kandidater, som han aktivt havde støttet og ført kampagne for, gik hen og sejrede.

Og selv om Demokraterne vandt Repræsentanternes Hus, så var det en nat med flere store skuffelser for partiet.

Kongresmedlem Beto O’Rourke kom tættere på at vinde over senator Ted Cruz i Texas, end demokraterne har været i en generation. Rekordmange unge havde registreret sig som vælgere og mange havde stemt tidligt, hvilket havde skubbet forhåbningerne op, men det var alligevel ikke nok. Ted Cruz vandt med et par hundrede tusinde stemmer.

Også to andre af Demokraternes højt-profilerede kandidater, de afro-afrikanske guvernørkandidater Andrew Gillum fra Florida og Stacey Abrams fra Georgia, måtte se sig slået af deres republikanske modkandidater.

Omvendt tabte hele fem demokratiske senatorer fra stater som Trump vandt i ’16 i deres forsøg på at blive genvalgt. Joe Donelly fra Indiana, Claire McCaskill fra Missouri og Heidi Heitkamp fra North Dakota havde de fleste ventet ville få det svært, men at også Jon Tester fra Montana og Bill Nelson fra Florida røg i svinget, var en overraskelse.

Den eneste ”red state democrat” der overlevede var senator Joe Manchin fra West Virginia. Manchin som i øvrigt var den eneste af de seks, der havde stemt for godkendelsen af dommer Kavanaugh tidligere i år.

Nederlagene i senatet gør det også svært for Demokraterne at genvinde flertallet i 2020, hvor der på forhånd er få oplagte muligheder for at vippe republikanere af pladsen.

Historisk folkeafstemning i Florida

Udover valg var der også en række lokale folkeafstemninger om alt fra fri hash til fri abort.

Den mest interessante var dog i Florida, hvor man har besluttet at give stemmeretten tilbage til muligt 1,4 millioner mennesker, særligt afro-amerikanere, som havde mistet den på grund af en straffelovsovertrædelse.

Det er formentlig langt fra alle 1,4 millioner, der vil benytte sig af stemmeretten, men i en stat der tit bliver afgjort med hårfine marginer, vil det formentlig rykke staten lidt mere i Demokraternes favør.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce